Britisk litteraturpris skriver historie

Booker-prisens dommerkomité bryder egne regler og deler den største britiske litteraturpris ligeligt mellem canadiske Margaret Atwood og britiske Bernardine Evaristo, der er den første sorte kvinde, der tildeles prisen. Kritiker frygter, at to pristagere kan være med til at udhule prisens betydning

Stik imod Booker-prisens regler er årets pris blevet uddelt til ikke bare én, men to forfattere, nemlig canadiske Margaret Atwood (til venstre) og britiske Bernardine Evaristo. –
Stik imod Booker-prisens regler er årets pris blevet uddelt til ikke bare én, men to forfattere, nemlig canadiske Margaret Atwood (til venstre) og britiske Bernardine Evaristo. – . Foto: Simon Dawson/Reuters/Ritzau Scanpix.

Booker-prisen har igen skrevet historie. Årets pristager Bernardine Evaristo skriver historie ved at være den første sorte kvindelige modtager af den fremmeste britiske litteraturpris, der har 50 år på bagen. Men det er ikke kun derfor, Booker-prisen i år skriver historie. For stik imod prisens regler, så deler britiske Bernardine Evaristo årets pris med canadiske Margaret Atwood.

”Jo mere vi talte om bøgerne, jo mere fandt vi ud af, at vi ønskede, at de begge skulle vinde,” forklarede juryformand Peter Florence på et pressemøde.

Juryen voterede hele fem timer i den sidste runde og måtte tre gange gå tilbage til først direktøren for prisen og siden formanden, før de endelig fik lov til at dele prisen i to, selvom fundatsen gør det klart, at prisen hverken må deles – eller ikke uddeles.

Beslutningen om at dele prisen mellem to forfattere bliver kritiseret af litteraturredaktør Justine Jordan fra den britiske avis The Guardian.

”Jeg er nødt til at sige, at det føles lidt som fusk, når de vejer en stor monumental roman op imod et mere obskurt valg. Faren er, at Booker-effekten, som sendte sidste års ’udfordrende’ vinder, den fremragende ’Milkman’, ud til bredere læserkreds, vil blive udhulet,” skriver hun i kommentar.

Dermed henviser hun til, at nordirske Anna Burns sidste år vandt med den snævre bog, som på dansk hedder ”Mælkemanden”, men også at Bernardine Evaristos vinderbog er endnu mere snæver.

Bernardine Evaristos bog har titlen ”Girl, Woman, Other” (Pige, kvinde, andet) og fortæller historien om 12 – overvejende sorte – kvinder.

”Jeg ville udforske sorte kvinder i det britiske samfund, omend en er binær, for vi er ikke rigtigt til stede i britisk litteratur. Nogle kalder det en feministisk bog. Du kan sige, at nogle af karaktererne er feministiske, andre ikke, og nogle af dem ved slet ikke, hvad feminisme er,” siger Bernardine Evaristo i et interview med BBC Radio efter at have modtaget prisen.

Den 60-årige forfatter er bosat i London, og det er hendes ottende bog, som nu med Booker-prisen giver hende det store gennembrud.

”Der er mange priser, som sorte kvinder og sorte generelt ikke vinder. Kun fire sorte kvindelige forfattere er nogensinde tidligere blevet nomineret til Booker-prisen gennem 50 år,” påpeger hun.

79-årige Margaret Atwood får den anden halvdel af prisen, som ud over æren er på 50.000 pund svarende til 430.000 kroner.

Hun modtog sidst prisen for 19 år siden med bogen ”Den blinde morder”. Tilbage i 1986 var hun også med i finalefeltet med ”Tjenerindens fortælling”, men dengang gik prisen til britiske Kingsley Amis. Atwoods nye prisvindende bog, ”The Testaments”, som på dansk hedder ”Gileads døtre”, er netop en opfølgning på den 33 år gamle ”Tjenerindens fortælling”.

”Dengang var du bare overrasket over at blive nomineret som kvinde. Og bogen blev i sin tid set som ekstrem og mærkelig. Men fordi tiden har ændret sig, så bliver den nu set som et symbol på tilbagegangen for kvindernes rettigheder, og det særligt i USA,” siger Margaret Atwood.

Af de seks finalenominerede til årets Booker-pris, som også omfattede Salman Rushdie, er Margaret Atwood i en klasse for sig. Selvom ”Gileads døtre” først blev udgivet i sidste måned, så har bogen stået for 86 procent af samtlige solgte bøger blandt de seks værker i finalen.