Britiske biografer tager film af programmet efter muslimske protester

Britisk biografkæde har stoppet visningen af filmen ”The Lady of Heaven”, som ripper op i historisk splittelse blandt muslimer

Vrede protester fra muslimske demonstranter har fået biografkæden Cineworld til at stoppe visningen af filmen ”The Lady of Heaven” (Kvinden fra himlen), af hensyn til de britiske kunders og ansattes sikkerhed.
Vrede protester fra muslimske demonstranter har fået biografkæden Cineworld til at stoppe visningen af filmen ”The Lady of Heaven” (Kvinden fra himlen), af hensyn til de britiske kunders og ansattes sikkerhed. Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix.

Vrede protester fra muslimske demonstranter har fået biografkæden Cineworld til at stoppe visningen af filmen ”The Lady of Heaven” (Kvinden fra himlen), af hensyn til de britiske kunders og ansattes sikkerhed.

Filmen tager udgangspunkt i Fatima, der var datter af profeten Muhammed, og handlingen bliver af nogle muslimer anset for at være blasfemisk. 

Men i modsætning til andre sager, som de danske Muhammed-tegninger, så er der denne gang ikke tale om protester mod vestlig repræsentation af muslimer og deres tro.

I stedet ripper filmen op i de gamle sår, som for 1400 år siden førte til splittelsen mellem shia- og sunni-islam.

Filmen er skrevet af den islamiske lærde shia-muslim Yasser Al Habib, der fik asyl i Storbritannien, efter at have fået en dom på ti års fængsel i Kuwait.

Som religionsredaktør Alim Maqbool fra BBC forklarer, så skyldes kontroversen, at filmen trækker tråde til den måde, som den sunni-muslimske militante bevægelse Islamisk Stat agerede på i Irak, og hvordan historiske sunni-muslimer opførte sig under konflikten, der førte til den første store splittelse af islam for 1400 år siden. 

”Filmen portrætterer tætte venner og rådgivere for profeten, som var sunni-muslimer. Filmen antyder, at det minder om den opførsel, som vi så fra Islamisk Stat. Handlingen starter i Mosul i 2014 med drabet på en kvinde, der ligesom profetens datter hedder Fatima. Hendes moderløse søn møder en kvinde, som fortæller historien om den historiske Fatima,” forklarer Alim Maqbool til BBC Radio 4 med henvisning til, at Fatima er en vigtig figur i shia-islam. 

Et andet element i filmen er, at den kort viser profeten Muhammed, om end ingen skuespiller er krediteret for at spille rollen, og ansigtet er sat sammen med computerteknologi. Men det har blandt andet fået det shia-muslimske Iran til at forbyde filmen. 

I flere engelske byer som Sheffield, Bradford og Bolton er filmen mødt med protester, og det fik Cineworld, der er verdens andenstørste biografkæde, til at tage filmen af programmet i Storbritannien.

Manuskriptforfatter Yasser Al Habib siger i en udtalelse til avisen The Times, at han er uforstående over for protesterne.

”Denne film er ikke imod nogen. Den er mere et budskab om kærlighed og fred. Når det er sagt, så er der også et budskab om fordømmelse af tyranni, afpresning og terrorisme, som Lady Fatima, må fred være med hende, var den første til at sige fra overfor,” siger han i udtalelsen. 

Rådet af Moskeer i Bolton har omvendt kritiseret filmen i stærke vendinger.

”Den bygger på en sekterisk ideologi og er i sin natur blasfemisk mod det muslimske samfund,” siger formand Asif Patel til avisen The Bolton News.

Sagen har sat gang i en større debat om censur og selvcensur. 

I magasinet The Spectator kalder kommentatoren Brendan O’Neill biografkæden for kujonagtige.

”Det er ikke 'The Lady of Heaven', der er chokerende. Det er det faktum, at et lille antal af islamiske aktivister i det moderne Storbritannien kan presse en hel biografkæde til at droppe en film, som de ikke kan lide. Det antyder, at vores kultur bliver holdt som gidsler af intolerante minoriteter,” skriver han.

Over for avisen The Guardian understreger en talsmand fra biografkæden Vue, at man vil fortsætte med at vise filmen, så længe det giver kommerciel mening, fordi filmen er godkendt af myndighederne til visning i biografer. 

Filmen blev frigivet i biograferne tredje juni, og her kvitterede The Guardian med beskedne to stjerner ud af fem mulige.