Brødremenighedsbyen Christiansfeld er kendt af mange for sine delikate honningkager, men der er mange andre årsager til, at netop denne by har noget helt særligt at byde på. En inderlig tro afspejlet i en ideel og æstetisk gennemført byplan har præget byen siden 1700-tallet; og nu åbenbarer der sig også et omfattende musikarkiv, hvoraf en del bliver udgivet og opført i år.
Den første herrnhuter-menighed grundlagdes på grev Zinzendorfs jorder i Sachsen i 1727, og Christiansfeld blev grundlagt efter tilladelse fra Kong Christian VII i 1771. I årene op til 1800 byggede menigheden en yndig haveby efter forbillede fra andre tyske brødremenighedsbyer med kirkebygningen i midten omgivet af to parallelle gader, hvor søstrehuset, brødrehuset og en række enkeltboliger blev opført.
For enden af den ene gade førte en lindeallé ned til Gudsageren, Brødremenighedens enkelt udformede kirkegård. Christiansfelds fine arkitektur og gedigne håndværk er i de seneste år blevet revitaliseret efter en stor bevilling fra Realdania-fonden. Og efter restaureringen, som snart er afsluttet, søges der nu aktivt om, at byen kan blive optaget på Unescos kulturarvsliste. Christiansfeld, der ligger syd for Kolding, er nemlig den bedst bevarede brødremenighedsby i Nordeuropa; dens arkitektur var et unikt tiltag i 1700-tallet på linje med Frederiksstaden i København, og i Christiansfeld finder man en endnu levende kultur.
Et andet højdepunkt i dette omfattende revitaliseringsprojekt er, at der i denne uge afholdes en international musikfestival i Christiansfeld, hvor musik fra Brødremenighedens arkiver blandt andet opføres. Det har nemlig vist sig, at stedet rummer en stor samling af musikalier. Menigheden sang meget og gerne i det lyse, aflange kirkerum, og sangen har til tider været ledsaget af instrumenter og orgelspil.
I arkiverne findes musik, der knytter sig til Brødremenighedens pietistisk inspirerede liturgi, og verdslig musik, der også har været opført i byen.
I husene findes også en samling af gamle instrumenter, der har været brugt i musikudøvelsen, og nogle etnografiske instrumenter fra Afrika, som herrnhuterbrødrene har hentet med hjem fra deres missionsrejser i Tanzania og Sydafrika.
Musikhistorikeren Peter Hauge fra Dansk Center for Musikudgivelse på Det Kongelige Bibliotek har i år udgivet en samling vokalværker med instrumental ledsagelse fra brødremenighedens arkiv. Ved musikfestivalen i Christiansfeld vil der opføres musik derfra af komponistnavne som Johann Christian Geisler og Christian Ludwig Brau suppleret af musik fra andre brødremenigheder i Europa. Det er musik, der knytter an til barokken, rokokoen og klassikken, og hvem ved, måske kan en underliggende forbindelse tænkes mellem pietisternes og senere herrnhuternes inderlige gudstro og barokkens følelsesæstetik, der lagde vægten på følelsernes udtryk i kunsten.
I Christiansfelds bygninger og gader har man siden det sene 1700-tal kunnet høre både gejstlig og verdslig musik. Derfor er det også faldet helt naturligt, at kombinere forskellige slags koncerter i den aktuelle musikfestival i Christiansfeld, som Frans Brouwer er kurator for. Der vil blive spillet folkemusik i gaderne, indenfor vil Sønderjyllands Symfoniorkester opføre koncerter, Artemis Kvartet kommer på besøg, og lørdag synger den østrigske baryton Florian Boesch lieder og ballader akkompagneret af Roger Vignoles.