For 184 år siden lå Steen Steensen Blicher på sit sygeleje. Afkræftet af svær sygdom og overbevist om, at han aldrig ville blive rask igen, dikterede den 55-årige digterpræst det, som sidenhen ville blive hans hovedværk, digtsamlingen ”Trækfuglene”. Inspirationen fik han fra sin elskede jyske hede i området omkring Viborg, hvor han ofte vandrede i dagevis, gik på jagt og mødte hedebønder, rakkere og hosekræmmere.
Fra i dag kan interesserede følge selvsamme rute, som inspirerede blandt andet ”Trækfuglene”, når det landsdækkende initiativ ”Danske digterruter” indvies. I første omgang åbner 14 ruter, og besøgende kan møde litterære stemmer, der trækker linjer fra 1700-tallet til i dag. Heriblandt salmedigteren Hans Adolph Brorsons inspirationsgivende natur omkring Ribe og forfatteren Tove Ditlevsens maleriske beskrivelser af København.
Projektet ”Danske digterruter” har været tre år undervejs og er opstået på baggrund af en idé fra professor emeritus Johs. Nørregaard Frandsen, der er litteraturforsker og tidligere leder af H.C. Andersen Centret i Odense. For ham findes der ingen bedre naturguider end de store danske digtere selv.
”Idéen er at lave en helt ny slags litteraturformidling, hvis mål er at udforske dansk litteratur som noget, der udspringer af vores natur og landskaber. Projektet har potentiale til at give nyt liv til nogle forfatterskaber, som muligvis ikke er helt glemt, men i hvert fald ligger i periferien. Her tænker jeg eksempelvis på Ambrosius Stub og Emil Aarestrup,” siger Johs. Nørregaard Frandsen, der håber på, at initiativet vil indfange en bred målgruppe.
”Jeg regner med, at vi både får fat i dem, der er meget litterært interesserede, men forhåbentlig også dem, der gerne vil se et stykke landskab og dermed også får et litterært kig.”
På ruterne får besøgende adgang til lydposter, som via fortællinger, oplæsning, musik og fortolkning guider igennem den natur, som har inspireret en given digters forfatterskab. Og rundt omkring i landet har flere museer længe set frem til at byde danskerne på en anderledes litteraturoplevelse.
”Jeg håber, at folk kommer ud i naturen og ind i litteraturen, når de står der på heden og pludselig kan se det hele gennem Blichers øjne. Selv kunne han trave rundt derude i dagevis, så mit håb er, at den nye rute giver folk et indblik i, hvor meget heden egentlig har betydet for Blichers forfatterskab, og samtidig også giver en forståelse for, at vi mennesker bare er en lille bitte del af noget større,” siger Marianne Gjørtz Hougaard, der er museumsinspektør på Silkeborg Museum og afdelingsleder på Blicheregnen – den gren af museet, der beskæftiger sig med digterpræstens liv og virke.
For Marianne Gjørtz Hougaard er det en vigtig pointe, at ”Danske digterruter” kan være med til at børste støvet af Steen Steensen Blichers forfatterskab, for han elskede sin hjemegn og hyldede den gang på gang i sine digte og noveller.
”Selvom hans forfatterskab går 200 år tilbage, er han stadig relevant for moderne mennesker, fordi han fortæller om eviggyldige temaer som lidenskab, jalousi og kærlighed, som vi alle kan relatere til,” siger hun.
I sin levetid spadserede Karen Blixen ofte rundt i den frodige natur omkring sit barndomshjem Rungstedlund i Nordsjælland, og det var her, at hendes særlige forhold til naturen tog sin begyndelse. Ikke mindst på grund af faderen, Wilhelm Dinesen, der var inkarneret jæger og lærte den lille Karen at kende og elske naturen som sin egen. Faktisk er der ikke det træ eller den sten på Rungstedlund, forfatteren ikke kendte til, fortæller Elisabeth Nøjgaard, der er museumsdirektør på Karen Blixen Museum og i dag indvier en digterrute i Karen Blixens ånd.
”Før Karen Blixen døde, sikrede hun bevarelsen af naturen omkring sit barndomshjem, så det altid ville være et paradis for fugle og mennesker. Og det lykkedes,” siger Elisabeth Nøjgaard og fortsætter:
”Hendes fortællinger er hovedsageligt skrevet på Rungstedlund, og der er ingen tvivl om, at hun er blevet inspireret, når hun er gået rundt i den omkringliggende natur. Derfor giver det rigtig god mening at bruge ’Danske digterruter’ til at fortælle om en af de største verdensstjerner, vi har i Danmark.”
Og selvom Karen Blixen – modsat flere af de andre forfattere, der nu har fået sin egen digterrute, allerede er kendt og elsket i den brede befolkning, så har initiativet alligevel potentiale til at løfte hendes forfatterskab, mener Elisabeth Nøjgaard.
”Det er et fokus, som åbner forfatterskabet på en spændende måde, fordi vi alle sammen i tiltagende grad er draget ud mod naturen. Og det er helt naturligt i takt med, at vi bliver mere og mere opmærksomme på, hvor vigtigt det er, at vi passer på naturen. Og det forstod Blixen om nogen”, siger Elisabeth Nøjgaard og fortæller, at de i alt 10 lydfortællinger om Karen Blixens forfatterskab varer cirka fem minutter hver og blandt andet handler om storvildtjagt, identitet og om at søge det store i livet.