Prøv avisen

Kulturfolk: Brug sommeren på at gøre det, du gjorde, da du var barn

En sommerferieanbefaling bør være at genoptage barnets evne til bare at være til stede, mener filosoffen Anders Fogh Jensen. Den store værdi i at lave ingenting ser vi først tydeligt nu, hvor vi har fyldt alle mellemrummene i livet ud, siger han. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Mange voksne har glemt at lave ingenting. Men det har stor værdi at lade tankerne vandre og indstille blikket på uendeligt, mener en filosof og to forfattere

De fleste mennesker har prøvet at ligge på ryggen en sommerdag og kigge op i drivende skyer på en baggrund af blå himmel. Eller siddet under et stort træs skyggefulde krone uden andet formål end bare at være lige dér.

For mange af os er det dog længe siden, at vi har beskæftiget os med den slags ikke-aktiviteter. De hører ligesom barndommen til. Men en sommerferieanbefaling bør være at genoptage barnets evne til bare at være til stede, mener filosoffen Anders Fogh Jensen. Den store værdi i at lave ingenting ser vi først tydeligt nu, hvor vi har fyldt alle mellemrummene i livet ud, siger han:

”Vi lever i et tempo, som vi ikke kan holde til. Derfor bliver vi nødt til at have pauser, hvor vi bare har blikket på uendeligt. Ligesom organerne har brug for søvnen. Det er også der, vi genfinder dagdrømmen. Hvis vi bare løber fra den ene opgave til den anden, så fortvivler vi endeligt, som Søren Kierkegaard skrev. Vi bliver kolde hjerner af ikke at forestille os,” siger han.

Digteren Pia Tafdrup, som i dag her i avisen fortæller om sin barndom, mener, det er vigtigt at dyrke den kontemplative tilstand, man som barn kommer i, når man lader sig opsluge af noget.

”For mig er somrene lig med lange dage og uendelig god tid. En tilstand, hvor man kan gøre noget lige så længe, man har lyst. Jeg har brugt timer på at sidde og se en larve bugte sig fremad, set nye dyr komme til verden i stalden, leget med killingerne. Man går ind i en skov og kommer ud et par timer efter, ikke som en anden, men noget er alligevel sket med én. De timer er vigtige i et menneskes liv!”.

Forfatteren Jens Smærup Sørensen har det lidt på samme måde. Hans barndoms somre bød blandt andet på arbejde i marken, men der var også stunder til at sidde under gårdens store egetræ og bare være.

”Det er en måde at få sindet til at vokse på. I stilhed uden for mange indtryk hele tiden. Der er så enormt meget verden, der skal bearbejdes, derfor skal der fordøjelseshvile til. Det får man selvfølgelig gennem søvnen, men også bare ved ikke at tænke på noget. Når man bare er, så opfører hjernen sig, som den nu vil i en blanding af sanseindtryk og fantasier,” siger han og tilføjer:

”Der er også brug for, at sproget ikke uafbrudt spiller en rolle.”

Professor i psykologi Svend Brinkmann var inde på noget af det samme i en klumme i dagbladet Politiken for nylig:

”Nogle af mine kæreste barndomsminder handler ikke om store begivenheder, men er rene stemninger. Jeg husker for eksempel tydeligt fornemmelsen af at ligge på tæppet i stuen, hvor solen lavede en stribe af varme på gulvet, og hvor jeg kunne ligge og læse og bare lade tankerne vandre.”

Alenetid er godt, mener de alle, men det kan også være befordrende for både dagdrømme og tanketomhed at være sammen med nogen. Anders Fogh Jensen foreslår børn eller dyr.

”Jeg har en lille søn på et år. Han hjælper mig virkelig til at være i undren over tingene. Han har en haptisk tilgang til verden, det vil sige, han vil gribe om, trykke på og pille ved alt. Ved at lege med ham får jeg syn for tingenes former, farver, varme eller kulde, hårdhed, eller hvordan de ser ud helt tæt på. Hvis man har svært ved at dagdrømme og lade tiden flyde, frem for at være i pligterne, så kan man prøve at være sammen med børn eller dyr,” siger filosoffen.