Buddha var som knægt i dén grad et curlingbarn

Religionsforsker Jørn Borup insisterer på at kalde buddhismen en religion og mener, at Buddha er blevet cool. Han har netop udgivet bogen ”Buddha” i Aarhus Universitetsforlags bogserie Tænkepauser

Buddhas popularitet herhjemme især kan måles i de mange bøger om mindfulness og meditation, der findes under kategorien livsstil hos boghandlerne. –
Buddhas popularitet herhjemme især kan måles i de mange bøger om mindfulness og meditation, der findes under kategorien livsstil hos boghandlerne. –. Foto: Kilhan/Getty Images.

Vi møder ham som en ofte lidt buttet fyr, der sidder i skrædderstilling med lukkede øjne i et ansigt, der emmer af blidhed. På steder som lufthavne, møbelbutikker og i reklamer om alt fra indretning til massage kan han dukke op med sin udstråling om, at hvor han findes, er alt trygt og godt.

Vi taler om Buddha. For Buddha ”er blevet symbol på alt godt. Sundhed, rigdom, visdom, autenticitet, lækkerhed og æstetisk eksponent for nutidens intellektuelle kapital: stilhed og fordybelse”, som det hedder i bogen ”Buddha”.

Den er netop udkommet som den 85. i rækken af de små Tænkepauser-bøger fra Aarhus Universitetsforlag. Bogen er skrevet af religionsforsker Jørn Borup, som er helt med på, at Buddha er blevet cool. Og at Buddhas popularitet herhjemme især kan måles i de mange bøger om mindfulness og meditation, der findes under kategorien livsstil hos boghandlerne, mens det er sværere at finde bøger om buddhisme, når man søger under kategorien religion.

Selv er han dog først og fremmest interesseret i at fortælle den del af Buddhas historie, der har med religion at gøre. For selvom nogle mener det modsatte, slår Jørn Borup fast, at buddhisme er en religion.

”Mange i Vesten vil sige, at buddhisme ikke er en religion, fordi den generelt og siden oplysningstiden og romantikken er blevet forstået som en form for filosofi og som et modernitetsideal, der handler om spiritualitet,” siger Jørn Borup og fortsætter:

”Buddhismen har da heller ikke, som kristendommen, en skabende Gud eller åbenbarede sandheder. Alligevel vil jeg insistere på at kalde buddhismen en religion, for ud fra et religionsvidenskabeligt perspektiv giver det ikke mening ikke at kalde den en religion. Buddhismen indeholder ligesom andre religioner masser af myter og legender, og så har den som kristendommen og islam én central figur, der står som religionens stifter, nemlig Buddha.”

Det er så, indrømmer han, med til at forvirre begreberne, at der i flere buddhistiske samfund ikke kun opereres med én Buddha. Og at munke eller andre kan nå et niveau af oplysthed, der gør dem til buddhaer.

Desuden ser nogle Buddha som en litterær figur, men de fleste forskere er ifølge Jørn Borup enige om, at Buddha på samme måde som Jesus er en historisk figur. Og at de to kan sammenlignes på den måde, at de begge baserede sig på eksisterende religioner, Jesus på jødedommen og Buddha på hinduismen, som de gjorde op med.

I bogen beskriver Jørn Borup den historiske Buddda ved hjælp af en blanding af flere forskellige fortællinger, fortolkninger og udgaver i den spraglede buddhistiske verden. Historien er, at han levede mellem det femte og fjerde århundrede f.Kr. og hed Siddhartha Gautama. Hans liv begynder med, at den indiske dronning Maya bliver gravid med hjælp fra en hvid elefant med seks stødtænder og en hvid lotusblomst i snablen. Elefanten gør hende gravid ved at træde ind i hendes skød. 10 måneder senere nedkommer hun med en dreng, ikke vaginalt men ud af sin ene side. Det hedder om den nyfødte, at han skuer ud i alle verdenshjørner, mens hvide lotusblomster vokser frem under hans skridt, og han proklamerer, at han vil blive en buddha.

Faderen gør alt for at indhylle ham i materialisme og beskytte ham mod en snavset social virkelighed. ”Den lille knægt er i den grad et curlingbarn,” som Jørn Borup skriver.

Som 29-årig bliver han dog konfronteret med det virkelige liv i form af en syg, en olding og et lig, der viser sig for den unge prins. Ligesom han møder en omvandrende asket. De møder får ham til at forlade paladset og alt sit jordiske gods, og han klipper samtidig sit hår af. Guden Ghatikara tilbyder ham munkeklæder, og i dag markeres overgangen til buddhistiske klostre ved at de unge aspiranter klipper håret af og bytter deres tøj ud med en gul munkekutte.

Det fortælles om Siddhartha, at han lærer at dyrke yoga og meditation og kan komme langt væk i himmelsk trancetilstand. Sin askese viser han ved i perioder at leve helt uden mad og drikke. Som 35-årig opnår han den endelige indsigt og bliver til Buddha og indtræder i nirvana, en tilstand af stilhed, lykke og befrielse fra den gentagne cyklus af fødsel, liv og død. Frem til sin død som 80-årig lever han som omvandrende munk og religiøs underviser.

Jørn Borup har, uden han selv rigtigt kan forklare hvorfor, siden ungdommen været fascineret af Asien og læste tidligt bøger om yoga og spiritualitet. Som han skriver i bogen:

”Specielt ham den mystiske og eksotiske Buddha talte til mig, og da jeg senere som ung fik mulighed for at rejse rundt i det buddhistiske Asien, var jeg solgt.”

Siden har religionsforskeren som led i sine studier været igennem flere meditationsretræter, pilgrimsture og tempelbesøg end de fleste. Herhjemme i det mere jordbundne Danmark er det dog ikke noget, han praktiserer.

Buddhismen ser han som en religion, der deklarerer sig som fredselskende og har store idealer om ikke-vold. Medfølelse med alle levende væsener er et af hovedprincipperne i den buddhistiske filosofi.

Samtidig er han på det rene med, at der i den levende buddhistiske religiøsitet er eksempler på det modsatte. Buddhister har i Myanmar og på Sri Lanka forfulgt muslimer på en nationalistisk og militant måde, og han kender også eksempler på, at buddhister i Japan i Middelalderen følte sig intimideret af kristne og deres insisteren på kun at acceptere én Gud.

”Der har historisk også været modstand mod kristne i Kina, men det ser jeg mere som modstand mod kolonisering og ikke som religionskrig,” siger Jørn Borup.

Der lever omkring 30.000 buddhister i Danmark, heraf er op mod 90 procent emigranter fra Thailand, Vietnam og Sri Lanka. Ifølge Jørn Borup er de fleste kulturbuddhister, ligesom de fleste danskere er kulturkristne. For nylig har han lavet en mindre undersøgelse af buddhisternes håndtering af coronapandemien. Den viser, at de, som de fleste andre, har reageret med nedlukning og konverteret samvær med andre til at foregå digitalt. Der er blandt andet eksempler på, at de har mediteret online – sammen hver for sig. Heller ikke i andre lande har buddhistiske samfund stillet spørgsmål ved pandemiens farer. Jørn Borup beretter blandt andet om et sted i Sri Lanka, hvor der er blevet spredt helligt vand fra en helikopter for at beskytte befolkningen mod smitte.