Byen, der tilgav Wagner

AT REISE ER AT LEVE: Riga på den anden side af Østersøen er ikke mindst en godbid for arkitektur- og musikturisten med sin overdådige jugendstil og domkirkeorglet, der ved indvielsen i 1884 var verdens største og teknisk mest avancerede

Udsigt over den gamle by, domkirken, Riga Slot og Daugavafloden. -- Foto: Anders Tvevad/Scanpix.
Udsigt over den gamle by, domkirken, Riga Slot og Daugavafloden. -- Foto: Anders Tvevad/Scanpix.

Målt i kilometer ligger Letlands hovedstad, Riga, ikke særlig langt fra Danmark. Riga og København ligger som genboer på hver sin side af Østersøen, og flyvetiden er under to timer. Det er mere den mentale afstand, der har betydet noget igennem de mange år, hvor jerntæppet delte Europa, men det er noget, man arbejder på at få ændret. Riga er en by i rivende udvikling, og den orienterer sig meget mod vest. For den besøgende er det en by med minder fra mange og skiftende epoker.

Det første indtryk, man får af byen, er dens smukke beliggenhed ved Daugava-flodens udmunding. Byens silhuet præges af gamle kirketårne, enkelte moderne højhuse og en spektakulær ophængt bro over floden. Den gamle by er til at overskue, man kan se det meste på en dag, men den er pakket med historiske bygninger, der vidner om en omtumlet historie. I tidens løb har tyskerne, russerne, polakkerne, svenskerne og såmænd også i en kort periode danskerne sat deres præg på byen.

I middelalderen var Riga en af de tysksprogede hansestæder, og en række kirker og rester af gamle befæstningsværker vidner stadig om denne tid. Det tyske islæt var stærkt op igennem tiderne, og blandt andre har filosoffen Johann Gottfried Herder virket der som lærer i årene 1764-1769.

I 1800-tallet var komponisten Richard Wagner ansat som kapelmester ved byens tyske teater, og det var her, han påbegyndte den opera, der senere skulle blive hans gennembrudsværk, "Rienzi". Det gik ham i øvrigt ikke godt i byen, han levede over evne og stiftede gæld, og kreditorerne inddrog hans pas, så han ikke kunne forlade byen. Wagner flygtede i nattens mulm og mørke sammen med sin kone, Minna, og deres newfoundlænderhund, Robber – sidstnævnte måske ikke den mest praktiske ledsager på en hemmelig og farefuld flugt med hestevogn og sejlskib, men for hundeelskeren Wagner var der ingen diskussion: Hunden skulle med. Og heldigvis lod den være med at gø, da de krydsede grænsen, der var bevogtet af russiske kosakker med skarpladte våben.

Wagner kom frelst til Paris, hvor han efter endnu et par år i fattigdom fik sit store gennembrud. Hans kreditorer i Riga fik aldrig deres penge, men byen har forlængst tilgivet ham: Gaden, hvor han boede, er opkaldt efter ham, og hans gamle hus er indrettet til koncertsal.

For musikturisten er Riga i øvrigt specielt bemærkelsesværdig for orglet i domkirken. Da det blev bygget i 1884 af det tyske firma E.F. Walcker, var det med sine 124 stemmer det største orgel i verden og inkluderede en række af tidens mest avancerede tekniske nyskabelser. Efter en række restaureringer er det bragt tilbage til noget nær original skikkelse, og det er enestående i sin klangpragt. Det er man heldigvis også helt klar over, og orglet bliver vedligeholdt af en hel lille hær af fastansatte orgelbyggere, og der afholdes hyppige koncerter på instrumentet. En lind strøm af lettiske og udenlandske organister slider hvert år orgelbænken i den majestætiske domkirke, tiltrukket af de uendelige muligheder i det fantastiske orgel.

Den lettiske nationalopera er et aktivt og ambitiøst teater, der har til huse i en forholdsvis lille, men smuk teaterbygning i en af de centrale parker i byen. Man investerer mange kræfter i operaens drift, og forestillingerne sigter mod et internationalt niveau med kreative iscenesættelser og operaer, der synges på originalsproget, i modsætning til mange af de øvrige operahuse i de tidligere østlande.

Arkitektonisk set er Riga enestående for sine mange bygninger i jugendstil, som præger mere end en tredjedel af ejendommene i centrum. Denne byggestil med de overdådige og fantasifulde facadeornamenter var fremherskende i tiden omkring 1900, hvor Riga netop var i en kraftig udvikling.

I årtierne forinden havde man sløjfet de gamle befæstningsværker og bygget boulevardgader på voldterrænet, og byen voksede til at være den femtestørste i det daværende zarrige – større end både Stockholm og Helsinki på den tid. De nye kvarterer blev præget af jugendstilens filosofi, hvor bygningen opfattes som et udtryk for de mennesker, der bor der, og den funktion huset skal opfylde – bygget med størst mulig håndværksmæssig omhu og så individuelt som muligt. Der er virkelig meget at fordybe sig i, når man ser nærmere på disse fint udsmykkede bygninger – som for eksempel det såkaldte Kattehus, hvor to kattefigurer sidder på toppen af spidse tårne og krummer ryg. Et kig ind i en trappeopgang kan blive en overraskende oplevelse af stuk og vægmalerier.

De ekstravagante jugendstil-huse står side om side med bygninger fra helt andre tider og stilarter, gode som dårlige. Et af de mest markante jugendstil-huse er den tidligere børsbygning lige over for den ærværdige middelalderdomkirke. Andre står midt mellem kondemnerede ejendomme eller hæslige betonklodser fra Stalintiden.

Siden selvstændigheden i 1991 er selvbevidstheden steget kraftigt i Letland. Man ønsker meget tydeligt at distancere sig fra den store nabo i øst. Selvom op mod halvdelen af Rigas befolkning er russere, er det lettiske sprog altdominerende i gadebilledet, og kun i de større boghandler og kiosker finder man afdelinger med russisk litteratur.

Et meget talende vidnesbyrd om landets traumatiske historie er museet for Letlands besættelse. Det blev bygget i sovjettiden, hvor formålet var at mindes den heroiske kamp mod Nazityskland. Efter selvstændigheden er navnet kommet til at omfatte hele perioden 1940-1991, det vil sige den første sovjetiske besættelse 1940-1941, den tyske besættelse 1941-1944 og den anden sovjetiske besættelse 1944-1991. Her står makabre minder fra nazitidens jødeforfølgelser side om side med rekonstruktioner af barakkerne i de sibiriske fangelejre.

Det forties heller ikke, at en gruppe letter under Anden Verdenskrig dannede et frivilligt SS-korps for at deltage i kampen mod Sovjetunionen på tysk side.

Museets gæstebog rummer hilsner fra en række udenlandske statsoverhoveder, for hvem besøget på museet har været en del af det officielle program.

Der er meget at opleve i Riga, også ved et kort besøg. Fornem kultur og store kontraster. Man kan slå sig ned med en cappuccino på en af de mange fortovscaféer med et ungt og modebevidst publikum eller prøve den gode lokale øl i en kælderrestaurant.

Man kan også gå i markedshallerne og se gamle koner med tørklæde om hovedet komme med deres plasticdunke for at købe mælk til billigst mulig pris.

Byen ligger lige på den anden side af Østersøen, og Letland er medlem af EU.

kultur@kristeligt-dagblad.dk

Overdådige og fantasifulde facadeornamenter i jugendstil præger mange ejendomme i Riga centrum. – Foto: Scanpix.
Overdådige og fantasifulde facadeornamenter i jugendstil præger mange ejendomme i Riga centrum. – Foto: Scanpix.