Leonard Cohen. Old Ideas turne. Mølleparken, Aalborg. Søndag.
Alene de seks ekstranumre var hele en værd. Her satte en i forvejen veloplagt Leonard Cohen musikkaravanen et gear op og skænkede de 9000 tilhørere i Mølleparken i Aalborg uforglemmelige, inderlige og tempofyldte versioner af sange som So Long, Marianne, First We Take Manhattan, Take this Waltz og en formidabel Closing Time.
LÆS OGSÅ: Jokerens jagt på troens hjerte
Det var ren Matthæus-effekt, for vi havde allerede fået meget. Forud var gået tre timer i selskab med et uhyre velspillende og -syngende band og kor, sikkert styret af manden i midten, der nok nærmer sig de 80, men uden at vise tegn på svaghed overhovedet.
Uden på nogen måde at være løssluppen er Cohen ved siden af at være den gennemførte gentleman på scenen også en rørig filur, der både kan spille koket charmør og inderlig romantiker. Han både forfører publikum og takker os på venligste vis, og så tilgiver man ham nok, at hans bemærkninger mellem numrene er sagt mange gange før på fuldkommen samme måde.
Setlisten bestod af en veldoseret blanding af kendte numre som Who by Fire, Tower of Song og Alexandra leaving, deciderede klassikere som Suzanne, Im your man og Halleluja og en håndfuld sange fra den nye plade, Old Ideas, hvor særligt en sublim version af salmen Come healing med en smuk indsats fra koret vakte stort bifald.
Mange af Cohens sange indeholder modsætningspar eller dikotomier som lys/mørke, himmel/jord og derfor er der en særlig pointe i, at den canadiske crooner foretrækker udendørser, hvor forløbet fra eftermiddagssolens guldskær til aftenens mørke understøtter sangenes struktur og indhold.
Således også i Aalborg, hvor vejret var perfekt, og Cohen blev tilsmilet af en tydeligt aftegnet halvmåne bag pladsen. Heldig var også lyden eller rettere: perfekt indstillet af teknikerne, der da også blev behørigt hyldet af Cohen sammen med alle de andre medvirkende på scenen i lige lovligt udpenslede taksigelser.
Alting klappede i denne maraton i Mølleparken, der var stramt styret Cohen gik på scenen præcis klokken 18 og i det hele taget var elegant og velkoreograferet. Cohen levede perfekt op til forventningerne og virkede både ydmyg og taknemmelig.
Det samme har vi andre grund til at være efter en weekend, hvor to af rockens store poeter har gæstet Danmark: Patti Smith i Humlebæk og Leonard Cohen i København og Aalborg.
De to legender deler minder fra New York og Chelsea Hotel (som desværre ikke var med på Cohens setliste), og med især Cohens høje alder in mente aner man ikke, om aftenen i Aalborg bliver hans sidste i Danmark. Fra scenen sagde han, at han håber at ses igen, og det er selvsagt gensidigt. Kynikere mukker over, at Cohen bare tager på turne for at tjene penge, men de glemmer, at han både har nyt materiale med og er 100 procent til stede på scenen.
Også denne aften i Aalborg, hvor man ikke kan gøre meget andet end glæde sig over fire timer i selskab med en så elegant, dybsindig, legende og original kunstner som Cohen.