Bylivet er blevet valgfrit og lystbetonet

byrum: I løbet af en periode på godt 100 år har gadelivet i Danmarks byer udviklet sig fra at være præget af nødvendige gøremål til mere lystbetonede aktiviteter

-- Byrummet er blevet langt mere rekreativt og baseret på frivillighed, siger Britt Sternhagen Søndergaard, der er medforfatter til bogen "Det nye byliv". Et eksempel er Islands Brygge Havnepark i København, der skaber liv langs havnen og i vandet, og som er blevet et populært møde- og badested i centrum af hovedstaden  -- Foto: fra bogen
-- Byrummet er blevet langt mere rekreativt og baseret på frivillighed, siger Britt Sternhagen Søndergaard, der er medforfatter til bogen "Det nye byliv". Et eksempel er Islands Brygge Havnepark i København, der skaber liv langs havnen og i vandet, og som er blevet et populært møde- og badested i centrum af hovedstaden -- Foto: fra bogen.

For et århundrede siden færdedes det danske folk mest på torve og stræder af pligt. Gaderne myldrede af handlende, der skulle købe og sælge fisk, høns og tobak for en skilling. Byen var én stor markedsplads, hvor transporten fra et sted til et andet som regel foregik til fods. Der var et fantastisk leben, men det opstod i høj grad ud fra nødvendighedsprincippet.

I dag er situationen omvendt. Det meste af handelslivet foregår i ordnede, afskærmede butikker, transporten sker ved hjælp af diverse køretøjer på dertil indrettede vejbaner, og bylivet som et boblende centrum for folklore opstår ikke på samme naturlige facon.

Samtidig har den organiserede inddeling af byerne givet plads til nye luftlommer, som levner plads til at dyrke byrummene ud fra et interessesynspunkt, hvis byens frirum vel at mærke bliver udnyttet ordentligt. Kvaliteten af pladser og grønne pletter er pludselig blevet helt afgørende for brugernes interesse.

Britt Sternhagen Søndergaard, arkitekt og forskningsassistent ved Center for Byrumsforskning, er medforfatter til bogen "Det nye byliv", som tager udgangspunkt i storbyen København. Hun forklarer, hvordan vi i dag ikke har samme forpligtelse til at være en del af gadens liv som tidligere.

– Byrummet er blevet langt mere rekreativt og baseret på frivillighed. I dag er der så mange alternativer til bylivet, at man bare kan vælge det fra, hvis miljøet er dårligt. Den sociale kontakt kan foregå gennem telefonen, og nyhederne kan man få via medierne. I princippet kan man tage elevatoren ned til bilen og bilen ud til stormagasinet uden overhovedet at være i kontakt med byrummet, siger hun.

Alt efter hvilken by, man bor i, kan der være vidt forskellige krav til bylivet. Visse elementer skal dog gerne være med.

– Som regel fungerer et byrum bedst, hvis der er forskellige tilbud, som appellerer til et varieret publikum. Måske er der både en café, en legeplads og gratis bænke. Pladsens placering i forhold til menneske-flow betyder også meget. Nyhavn i København består næsten udelukkende af caféer, men fungerer alligevel, fordi der naturligt kommer mange mennesker forbi. Derimod ville man ikke kunne lave et lignende cafémiljø på landet, fordi der simpelthen ikke er mennesker nok til at fylde det ud, siger Britt Sternhagen Søndergaard.

Skal man lave et rekreativt område i sin by, gælder det derfor om at være bevidst om stedets formåen og tiltrækningskraft. En forkert satsning kan ende med en kæmpe fiasko.

– Det er vigtigt at finde skalaen i den by, man laver byrum til. Det går ikke at handle efter devisen "hvis bare vi får et højhus, skal vi nok komme på landkortet." Som regel har byrummene en meget social funktion. Derfor er det vigtigt at spekulere i, hvordan man kan skabe et miljø, der trækker mennesker til på en uforpligtende måde, siger hun, og nævner Rådhuspladsen i København som et eksempel på en plads med flere forskellige funktioner.

Generelt har områder tæt på naturlige turistmagneter eller i forbindelse med nødvendige destinationer for det meste lettere vilkår, end pladser og mødesteder udenfor byernes centrum. Det betyder også, at de decentrale, vellykkede byrum faktisk ofte er nødt til at have højere kvalitet end de centrale, fordi de skal lokke folk til, mener Britt Sternhagen Søndergaard.

– De gode pladser i udkanten af byerne er lige lidt bedre. Der skal ganske enkelt være noget at komme efter – det kan være en god legeplads, så folk tager derhen, selvom det ikke ligger naturligt på deres vej, siger hun.

I løbet af de seneste 100 år har Danmarks byrum ændret sig radikalt, men også på 50, 30 og 10 år sker der rigtig meget. Billeder fra Britt Sternhagen Søndergaards bog viser, hvordan Strøget i 1960 var fuldstændig domineret af biler, så fodgængerne måtte klumpe sig sammen på fortovene. I 1968 bIev Strøget lavet til gågade ,og i dag har det igen forandret sig til også at kunne rumme fortovscaféer. Spørgsmålet er så, hvordan de danske byrum udvikler sig i fremtiden.

– Det kan ændre sig i rigtig mange retninger. Det handler meget om den familiestruktur, som er dominerende på tidspunktet. Byens uformning afspejler som regel samfundets behov, siger Britt Sternhagen Søndergaard.

Hun frygter ikke, at byrummet pludselig en dag bliver helt unødvendigt.

– Det vil blive ved med at have sin berettigelse. Jeg har svært ved at forestille mig, at teknologien skulle tage over i en sådan grad, at vi helt mister lysten til at sidde over for hinanden ansigt til ansigt. Byrummet som et mødested, hvor der er plads til spontanitet, vil stadig bestå, vurderer hun.

schelde@kristeligt-dagblad.dk

Mere om byrum

**Bogen "Det nye byliv" af Britt Sternhagen Søndergaard med flere er netop udkommet på Arkitektens Forlag. Den vil desuden danne udgangspunkt for en international konference "Public Space-Public Life", der finder sted i København den 28.-30. september. Konferencen fejrer samtidig, at København er kåret til årets by i Europa af Royal Institute og British Architects.