Børnejulekalendere er ej blot til lyst

Tv-julekalenderne for børn er i årenes løb gået fra at være ren juleunderholdning til tv-spænding med saglig substans. Det kan børn og barnlige sjæle lære af, når de i aften samles for at se første afsnit

DR's første børnejulekalender, "Historier fra hele verden", blev vist i 1962.
DR's første børnejulekalender, "Historier fra hele verden", blev vist i 1962. . Foto: DR.

Anton, Kaja og Knud fra Jullerup Færgeby. Miamaja og Nissebanden. Jesus og Josefine. Navnene vækker formentlig genklang hos mange. For i snart 50 år har tv-julekalenderne været en af de væsentligste juleingredienser i december måned. De samler i dag rask væk én million seere foran tv-kanalerne DR 1 og TV 2 aften efter aften gennem hele julemåneden.

SE JULEKALENDER: Jul på slottet

Men bag det faktum gemmer sig ingen julemagi. For i århundreder har vi holdt os orienteret om årets gang og skrevet religiøse og praktiske begivenheder ned. Allerede i 1549 udkom den første almanak, som er en årlig kalender med astronomiske og kalendariske oplysninger. Og fra den er der ikke langt til vor tids tv-julekalender.

I begyndelsen af 1900-tallet meldte behovet sig for at kunne tælle dagene til juleaften. Den mulighed blev givet de julespændte børn i Danmark - efter tysk forbillede - i 1932, hvor den første pap-julekalender med 24 låger blev produceret. Men juleriet stoppede ikke her.

SE JULEKALENDER: Jullerup færgeby

I 1962 kom den første julekalender også på dansk tv. Det var julekalenderen "Historier fra hele verden". Tv-julekalenderne var de første år typisk dukketeater for de mindste med blandt andet den folkekære Magnus Tagmus, der kunne synge julen ind med sine legendariske ørehængere. Senere kom skuespillet til med for eksempel den eventyrlige fortælling om prinsesse Miamaja, der sammen med nisserne søgte efter det guld, som kunne redde hende fra at blive gift med Prinsen af Montania.

Men tv-julekalenderen har i dag fået en langt vigtigere funktion end bare at slå den ulidelige ventetid frem mod juleaften ihjel. For i takt med at dukketeatret er blevet erstattet med egentligt skuespil, og julekalendernes målgruppe er blevet udvidet fra kun at henvende sig til de mindste til at skulle favne hele familien, har julekalenderne fået en væsentlig dannende funktion, der indfører os i vores fælles kulturelle, religiøse og historiske arv, fortæller flere eksperter, Kristeligt Dagblad har talt med.

SE JULEKALENDER: Nissebanden

De seneste 15 år har Danmarks Radio og TV 2 for eksempel lært børn og forældre om juleevangeliet via julekalenderen "Jesus og Josefine", om den nordiske mytologi gennem julekalenderen "Jul i Valhal" og om salmedigteren N.F.S. Grundtvig, som vi mødte i julekalenderen "Pagten". Og i år kan man få genopfrisket sin viden om litteraturhistoriens forunderlige univers i TV 2's genudsendelse af "Alletiders eventyr" eller lære om næstekærlighed og julemirakler i DR's genudsendelse af "Absalons Hemmelighed".

Skabelonen for nutidens julekalendere er ganske vist stadig den samme, fortæller Gunhild Agger, der er medieforsker og professor ved Aalborg Universitets Institut for Kultur og Globale Studier, og som har anmeldt en række af de nyere julekalendere. Der er stadig et krav om, at der skal være 24 afsnit, som har et samlet spændingsforløb. De er typisk lavet som komedier, der indeholder en vis mængde konflikt, og som er fyldt med sang og musik, der kan slå julestemningen an.

"Men samtidig skal julekalenderne naturligvis varieres år for år. Og det gør man ved at grave nye elementer frem, der kan kombineres med grundgenren. Derfor blander man lige nu historiske og kulturhistoriske elementer ind i grundgenren, så den tangerer den belærende, oplysende, men stadig også morsomme underholdningsgenre," forklarer hun.

SE JULEKALENDER: Nissebanden på Grønland

Fælles for de moderne julekalendere er derved substansen, istemmer Lars-Peter Melchiorsen, der er landsformand for Kirke & Medier og formand for Samarbejdsforum for danske Lytter- og Seerorganisationer.

"De senere år har man turdet tage hånd om nogle af de store spørgsmål, der rejser sig i tiden, som for eksempel grådighed og næstekærlighed. Derved samles familien i december måned om at diskutere en række relevante spørgsmål for vores samfund i dag. Både "Jesus og Josefine", "Absalons Hemmelighed" og "Pagten" giver en fantastisk indføring i nogle historiske perioder. Samtidig har de en kristelig tilgang. Og det er for mig at se flot, at man har kunnet fastholde vores kristne kulturarv som en del af tv-mediets mainstream-kultur," siger han.

Lars-Peter Melchiorsen var særligt begejstret, da TV 2 i 2003 viste julekalenderen "Jesus og Josefine", som ifølge ham var "den bedste bibelhistorie, der nogensinde er blevet vist på dansk tv", og som fik moderne tv-formidling og et 2000 år gammelt budskab til at gå op i en højere enhed. Også DR's "Absalons Hemmelighed" kan give børn og forældre indsigt i kristne symboler som engle, kirker og kalkmalerier med kristne motiver, selvom der også gives plads til det mystiske og okkulte, mener han.

"Jesus og Josefine var nærmest forkyndende i en grad, som man nok ikke ville have forventet af hverken en kommerciel eller en public service-kanal. Men det er positivt, at man som i "Absalons Hemmelighed" fastholder kristendommen som en naturlig del af vores kultur. Også selvom det sammenblandes med okkulte livsholdninger. På den måde bliver det lidt lommefilosofisk og lommereligiøst, men det er bestemt bedre end ingenting," siger han.

Julekalendernes opbyggelige karakter skyldes i vid udstrækning kanalernes public service-forpligtelser, mener Morten Hesseldahl, der er direktør for DR Kultur. Efter at TV 2 brød DR's monopol på landsdækkende tv i 1988 og lancerede sin første tv-julekalender, "Trolderik og nisserne" i 1990, har tv-stationerne levet i en anden virkelighed.

"Udbuddet af julekalendere er blevet meget større, og forventningen, om at hele Danmark sidder og ser den samme julekalender, er svær at opretholde. Derfor forsøger vi at gøre os forskellige fra andre ved at tilføre julekalenderne en ekstra dimension. Det gør vi ud fra devisen 'ej blot til lyst'," siger han med henvisning til Det Kongelige Teater.

Morten Hesseldahl mener, at man på Danmarks Radio altid har haft et højt ambitionsniveau med julekalenderne, men at DR med årene er blevet mere bevidst om at have den såkaldte dobbelte historie som klar arbejdsvejledning.

"Det vil sige, at der ud over at være en elementær, fængende historie også skal være et socialt etisk lag. Altså noget mere end bare underholdning. Vi skal som public service-kanal træde i karakter og levere nogle andre julekalendere, end man kunne forvente på kommercielle kanaler. Det er en misforståelse, at vi som public service-kanal skal være skolende og belærende over for befolkningen, men vi skal inddrage nogle temaer og dilemmaer, som er relevante og betydningsfulde for folk, og som lige præcis giver det ekstra," siger han.

holtze@k.dk

Senere kunne børnene glæde sig over den populære julekalender "Jul på slottet".
Senere kunne børnene glæde sig over den populære julekalender "Jul på slottet". Foto: DR
I år genudsender DR "Absalons hemmelighed".
I år genudsender DR "Absalons hemmelighed". Foto: Mike Kollöffel