C.S Lewis' liv

1898: Clive Staples Lewis bliver født i Befast, Nordirland

1917: Kommer til University College, Oxford. Afbryder studiet for at være soldat i Første Verdenskrig.

1918: Bliver såret og vender tilbage til England.

1919 til 1924: Studerer græsk og latinsk litteratur, filosofi, oldtidshistorie og engelsk.

1925: Bliver ansat på Magdalen College i Oxford, hvor han i 29 år underviser i engelsk sprog og litteratur.

1931: Har en omvendelsesoplevelse og bliver et aktivt medlem af den lokale anglikanske menighed.

1935: Begynder sit store værk om engelsk litteraturhistorie i det 16. århundrede, som udkommer 29 år senere.

1941: Church of Englands ugeavis, The Guardian, bringer 31 kapitler af bogen "Fra helvedes blækhus", og Lewis holder de første radioforedrag om kristendom på BBC.

1950: "Løven, heksen og garderobeskabet" udkommer, og frem til 1956 følger yderligere seks bøger i serien om Narnia.

1952: Bogen "Mere Christi-anity" (Det er kristendom) udkommer. Det er en indføring i kristendom og en af hans mest populære teologiske bøger. Lewis møder Joy Gresham, og fire år senere bliver parret gift.

1956: Lewis modtager den store pris Carnegie Medaljen for den sidste bog i serien om Narnia, "Det sidste slag".

1960: Joy Gresham dør i en alder af 45 år og efterlader sig to sønner, som bliver boende hos Lewis.

1961: Overrumplet over at opdage, hvordan kærligheden til Joy Gresham bliver ved med at fylde hans liv i form af en overvældende sorg, skriver han "A Grief Observed" (En sorgens dagbog).

1963: Lewis dør i hjemmet The Kilns den 22. november en uge før sin 65-års fødselsdag. Lewis bliver begravet på kirkegården ved Holy Trinity Church i Headington Quarry, Oxford. "Men must endure their going hence" står der med et Shakespeare-citat på gravstenen.

Kilde: The C.S. Lewis Foundation