”Vi var berusede og bedøvede, og det var verdens undergang”. Sætningerne stammer fra den fortælling, som karakteren Clifford sætter sig til at skrive om livet i det løsslupne og pulserende Berlin i mellemkrigstidens Tyskland frem mod nazismen indtog.
Aarhus Teater opsætter lige nu musicalen ”Cabaret” på store scene i, hvad der mildest talt kan kaldes en overdådig og overrumplende scenografi. I forestillingen, vellykket instrueret Niclas Bendixen, møder vi den ikoniske kvindekarakter Sally Bowles, som danser hver aften på Kit Kat Club, hvor hun fortærer den ene mand efter den anden. En aften kaster hun sit blik på den amerikanske forfatterspire Clifford, som netop er ankommet til byen. Hun flytter ind i hans lejlighed, og sammen glemmer de alle forpligtelser, mens de kaster sig ud i Berlins forførende, lysende nat.
Emil Prenter spiller Clifford med en drenget kejtethed, hvor den første nervøsitet og forsigtighed hurtigt smides væk, når han forvandler sig til en festabe på fuldtid. Sofia Nolsøes Sally Bowles veksler mellem det manipulerende forførende, når hun for eksempel med kraftfuld stemme synger ”Don’t Tell Mama”, mens en ensom sårbarhed også skinner igennem i samtaler med Clifford. Sammen med resten af pigerne i Kit Kat Club er hun iført David Gehrts kostumer med glitrende toppe, underbusker, hofteholdere og høje sko. Signe Fabricius har skabt en koreografi, hvor der danses både brutalt og sexet, mens et velspillende band ved flere lejligheder optræder på scenen.
Anders Baggesen og Ulla Henningsen (som selv spillede Sally Bowles på Aarhus Teater i 1976) er aftenens store stjerner med deres smukke og triste kærlighedshistorie, som henholdsvis den jødiske grønthandler Rudolf Schultz og udlejeren Fräulein Schneider. Som en sjælden kærlighedsgave forærer han hende en ananas, der bliver et både humorist og smukt billede på deres forelskelse og tiltrækning. Aldrig har en dans med en ananas været mere rørende, og de rutinerede skuespillere formår at hive alt humo,r men også alvor og længselsfuld kærlighed ud af øjeblikket. Da nazisterne langsomt står stærkere i byen bliver foreningen dog udfordret, og Fräulein Schneider må her vælge, hvilken side hun vil stå på.
”Cabaret” er baseret på Christopher Isherwoods selvbiografiske roman ”Farvel til Berlin”, som han siden omskabte til en musical i samarbejde med dramatikeren John van Druten. Den havde urpremiere i 1966 med stor succes, og den er siden filmatiseret og opsat et utal af gange. Fortællingen om et samfund og dets borgere, der skal vælge reaktion, når de står ansigt til ansigt med ondskab, giver et næsten lidt for klart ekko ind i vores liv i dag, hvor der ikke går en dag uden, at vi bliver mindet om krigen i Ukraine.
Benjamin la Cours scenografi spejler teatrets loft og vægudsmykning, hvor både svaner og engle fra salen gengives i kulisserne, så vi føler at 1930’ernes Berlin på scenen er en spejling af publikumssalen. Den effekt forstærkes, da et stort spejl glider ned, og vi kan se os selv og resten af salen i øjnene. Budskabet er ikke til at tage fejl af: Her er en fortælling, som handler om dig og mig!
”Jeg spørger Dem i dag, hvad ville De gøre? Ville de stikke af? Hvad nu, hvis man bare sad musestille til der blev fred? Hvad ville de gøre i mit sted?”
Sådan synger Ulla Henningsen som Fräulein Schneider i sangen ”What to do”. I opsætningen af ”Cabaret” er der ingen tvivl om, at det her ikke blot er gamle replikker og et ekko fra fortiden. Spørgsmålene virker ætsende relevante og vigtige i dag.
Cabaret. Aarhus Teater. Musik: John Kander. Tekst: Fred Ebb. Iscenesættelse: Niclas Bendixen.