Cæcilie Lassen debuterede som forfatter i 1987 med en anmelderrost roman om den franske revolution. Nu, 35 år og 14 romaner senere, vender Cæcilie Lassen tilbage til revolutionstidens Frankrig med "Den ufortalte historie”.
Historien foregår i to spor: Dels følger vi den unge komtesse Hélène, der forelsker sig hovedkuls i oprøreren Jacques. Deres forhold udvikler sig til ægteskab, og hun må vende sin hidtidige privilegerede tilværelse ryggen og leve med i revolutionen i årene 1792-1795. Parret har yderligere taget sig af en lille pige, Espérance, som er datter af Jaques' første hustru.
Den franske revolution består af lige dele folkelig bevægelse og borgerskabet, så oprøret bølger frem og tilbage.
Romanens andet spor begynder i England i 2019, hvor den unge kvinde Helen viser turister rundt på familiens gods. Hun beretter om sine franske forfædre, der flygtede ud af Frankrig for at undslippe guillotinen. Helen Wensley er 12. generation på godset og får til opgave af sin morfar at tage til Paris for at byde på et smykke, som skal sælges på en auktion for en meget stor sum penge.
Dette smykke spiller også en stor rolle for Hélène i 1700-tallet, og således bliver de to historier bundet sammen. Der er endda momenter i romanen, der ligefrem påstår en parallelitet mellem de to historier.
Men desværre må denne anmeldelse være noget ublid mod romanen. På næsten 600 sider bliver vi snakket gennem den franske revolution. Formålet med de to historier må nok være, at revolutionen på visse punkter er forudsætningen for det moderne demokrati, men det bliver meget trukket i langdrag; man savner simpelthen noget action.
Noget andet er, at billedsproget er manieret: "Rød flød floden som frihedshuerne i den sene sol.”
Yderligere ynder forfatteren nogle mildt sagt knudrede og besynderlige sætningskonstruktioner, som ikke er det mindste mundrette. De sænker læsehastigheden betragteligt. Så det blev en meget lang roman på flere punkter.
Cæcilie Lassen: Den ufortalte historie. 593 sider. 299 kroner. Forlaget Alhambra.