Carl Frode Tillers roman om et menneske med hukommelsestab er stor og uforglemmelig litteratur

Når man har læst det første bind i Carl Frode Tillers trilogi, står man uvilkårligt i et dilemma

Carl Frode Tillers roman om et menneske med hukommelsestab er stor og uforglemmelig litteratur

De fleste kender det vel. Mennesker, der måske redigerer en anelse i fortiden, når de genfortæller vigtige begivenheder i deres eget og deres nærmestes fælles liv. De lægger angiveligt lidt til og trækker lidt fra. Sådan kan det i hvert fald synes, når det betragtes udefra. For den, der fortæller, stiller sagen sig formentlig anderledes. Den fortællendes selvforståelse vil typisk være, at vedkommende jo blot gengiver oplevelserne fra sit eget perspektiv. Og så kan diskussionen om, hvad der faktisk skete, og hvordan de pågældende mennesker og begivenheder egentlig skal forstås, ellers lystigt folde sig ud.

Med fortællingen ”Indkredsning” fra 2007 har norske Carl Frode Tiller netop sat sig for at undersøge, hvor forskelligt man faktisk kan opfatte et menneskes livsforløb og personlighed. Det første bind er siden blevet efterfulgt af yderligere to bind. Og romantrilogien har for længst høstet massiv anerkendelse fra kritikerstanden. Når første del af trilogien skal anmeldes i dag, er det, fordi forlaget Gutkind for nylig har valgt at udgive det samlede værk på dansk.

Grundsituationen i værket er enkel. Hovedfiguren Davids hukommelse er væk. Hans bevidsthed er blank, når det kommer til minder og erindringer. Derfor efterlyser han i en annonce i en avis hjælp fra mennesker, som han har været i kontakt med tidligere. Han vil gerne have deres perspektiver på sit liv i brevform, så han bid for bid kan prøve at genetablere sin hukommelse.

Undervejs i sin læsning af fortællingen forsøger man konstant at blive klogere på David. Hvem var han mon som menneske før sit tab af hukommelsen? Kompositorisk falder første bind i tre dele. Først følger man Davids gamle ven Jon, dernæst stedfaderen Arvid og endelig ungdomskæresten Silje. Og ved at læse de breve, Jon, Arvid og Silje uafhængigt af hinanden skriver til David, udvikler man gradvis sin forståelse af hans personlighed. Brevene forklarer nemlig udførligt den skrivendes relation til David og gengiver i detaljer deres fælles oplevelser sammen.

Samtidig kommer man i stor tvivl. For de tre brevskriveres fortolkninger af David og deres relationer til ham er vidt forskellige. De skildrer basalt set de samme mennesker og begivenheder, og alligevel befinder deres anskuelser og konklusioner sig milevidt fra hinanden. Alle kan jo ikke have ret.

Carl Frode Tiller nøjes imidlertid ikke med lade sine tre fortællere belyse mennesket David fra forskellige vinkler. For romanen indeholder to fortællespor. Det første spor udgøres af de nævnte breve til David om hans fortid. Sideløbende hermed udfolder det andet spor de tre brevskrivende fortælleres nutidige situationer. Det vil sige deres oplevelse af deres eget liv her og nu. Og her bliver det ekstra interessant. For romanen beskriver tre mennesker i hver deres dybe personlige krise. Det brænder mildt sagt på for dem. De kæmper intenst for at finde mening i deres respektive liv. Det overblik får David dog ikke. Det gør kun læseren af romanen.

Og netop vekselvirkningen mellem de mange positioner, der kalejdoskopisk oplyser Jon, Arvid, Silje og David er på en gang foruroligende og dybt fascinerende. Deri består Carl Frode Tillers genistreg. For hvem af de tre taler sandt? Hvem af dem lyver for sig selv? Hvem fordrejer bevidst sandheden? Og hvem udelader vigtige begivenheder for at få David med på netop sin fortolkning af fortiden? Der er eksistentiel tyngde i denne suveræne fortælling.

Når man har læst det første bind i Carl Frode Tillers trilogi, står man uvilkårligt i et dilemma. På den ene side har man stor lyst til at genlæse den første del meget nøje, fordi man nu endelig ved nok til at kunne sige noget kvalificeret om, hvor de tre fortællere sandsynligvis farver og redigerer deres respektive beretninger om David og sig selv. På den anden side ligger bind to på bordet og skriger nærmest på at blive læst. Man vil så gerne vide, hvad brevskriverne i det næste bind har at fortælle om David og sig selv. Og måske får man på et tidspunkt også mere indsigt i Davids gådefulde hukommelsestab.