Det er altid en god oplevelse at konstatere, at et forlag nærer stolthed over sine udgivelser, hvad der i højeste grad er tilfældet med to fornemme bøger, Forlaget Odense By Museer netop har barslet med.
Carl Nielsen betragtede livet igennem indtrykkene fra sin barndom og opvækst på Fyn som et væsentligt grundlag for sit virke, og han genkaldte sig ofte minderne fra sin fødeø med varme og glæde. Og disse følelser gik begge veje.
Fynboerne følte sig - og føler sig vel stadig - også særligt knyttede til Carl Nielsen. I antologien ”I Fyn er alting anderledes” går hele otte forfattere (med Ida-Vorre som ansvarshavende redaktør) tæt på komponistens fynske univers.
Titlen stammer såmænd fra Carl Nielsen selv, idet den er hentet fra hans essay ”Den fynske sang”, der først stod at læse i hans fine lille bog ”Levende musik” fra 1925.
Dette essay gengives i sin helhed i den nye bog, der har format som en veritabel coffee table book med indbydende illustrationer på generøse dobbeltsider. Men man skal ikke tage fejl:
Antologien er ikke bare flot, den har masser af substans og kommer godt omkring et væld af elementer og detaljer i Carl Nielsens liv, heriblandt hans slægt, det fysiske landskab i hans barndom, det midtfynske spillemandsmiljø i anden halvdel af 1800-tallet, udvandringen til Amerika i samme periode, forholdene i Odense omkring 1880 og miljøet omkring regimentsmusikken i byen ved samme tid.
Den er rig på morsomme historiske og finurlige ejendommeligheder, og for en inkarneret Carl Nielsen-fan som undertegnede har det eksempelvis været en udelt fornøjelse at stifte nærmere bekendtskab med en af hans barndoms mindeværdige skikkelser, spillemanden Blinde Anders, der trods sit handicap kunne lidt af hvert - ”I lommen har jeg min klarinet”, som det hedder i kantaten ”Fynsk forår” fra 1922.
På det tidspunkt var Blinde Anders dog for længst gået bort.
Knap så overvældende i sit udstyr er en ny udgave af Carl Nielsens erindringer, ”Min fynske Barndom”, fra 1927.
Dette værk har med årene meget fortjent opnået status som en af perlerne i den danske litteraturs memoirer. Den smukke erindringsbog blev forfattet på kort tid - cirka fire måneder - under Nielsens rekonvalescens og kurophold i fire lande som følge af et voldsomt hjertetilfælde.
Det er datteren Irmelins fortjeneste, at Carl Nielsen skrev ”Min fynske Barndom”.
Igennem længere tid havde hun energisk opfordret sin far til at nedskrive sine barndomserindringer, sandsynligvis fordi hun af hjertet undte danske læsere den samme glæde, hun selv havde oplevet ved at høre sin far fortælle.
I forhold til tidligere versioner har denne nye hardcover-udgave, der er redigeret af Ejnar Stig Askgaard og Thomas Søndergaard Estrup Iversen, adskillige iøjnefaldende plusser.
Det gælder ikke blot en række velvalgte fotografier og illustrationer, men også et ganske omfattende noteapparat. Det er med andre ord helt berettiget, at forlaget kalder det en kommenteret udgave.
Bogen afsluttes med et fyldigt og nyttigt personregister, hvor læseren får kort og klar besked om mange hoved- og bipersoner i Carl Nielsens liv.
kultur@k.dk