Prøv avisen

Carl Nielsen havde flere operadrømme

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Komponist Carl Nielsen arbejdede på flere operaer, viser forskning. Kontroverser med Det Kongelige Teater medvirkede til, at han holdt sig fra operascenen

Carl Nielsen er kendt for sit bidrag til den danske sangskat med melodier til sange og salmer som ”Jens Vejmand” og ”Påskeblomst! hvad vil du her”, men mange vil også kende ham for de to operaer ”Saul og David” og Maskarade”.

Og netop operagenren fyldte altså mere i komponistens tanker inden hans død i 1931, viser ny forskning af Niels Krabbe, forskningsprofessor emeritus, tidligere leder af Musikudgivelsen på Det Kongelige Bibliotek, som er bragt i Det Kongelige Biblioteks videnskabelige årbog ”Fund og Forskning”. Ifølge Niels Krabbe bryggede Carl Nielsen på fem operaprojekter, som aldrig blev til noget.

”Særligt interessant er det, at Carl Nielsen arbejdede på en opera baseret på Ben Jonsons bog ”The Silent Woman” (Den stille kvinde, red.). Notater om den optræder flere steder, i forbindelse med at han arbejdede på andre værker,” siger Niels Krabbe.

Derudover tyder meget på, at den indflydelsesrige forfatter og litterat Georg Brandes vakte Carl Nielsens interesse for Shakespeare og særligt hans skuespil ”Købmanden i Venedig”, beskriver Niels Krabbe i bogen. Carl Nielsens syslen med det stod på i omtrent 30 år frem til 1928, hvor han forklarede til en svensk avis, at han i en periode ”stærkt overvejede at opføre” netop ”Købmanden i Venedig”, som skulle have arbejdstitlen ”Portia”.

”Komponister har jo altid arbejdet på mange ting, som de aldrig får fremført, men eksemplerne viser, at operaen spillede en stor rolle i Carl Nielsens virke,” forklarer Niels Krabbe.

Han ærgrer sig over, at Carl Nielsen ikke komponerede flere operaer. Han mener, at det ville have været interessant med en opera fra en senere periode i Carl Nielsens liv.

Den betragtning er Carl Nielsen-ekspert og musikanmelder her på avisen Peter Dürrfeld enig i. Han mener, at det kunne have ændret operascenen, hvis Carl Nielsen havde opført flere operaer.

”Carl Nielsens indflydelse på operascenen var kolossal, og hans betydning for dansk kulturhistorie er kæmpestor,” siger Peter Dürrfeld.

Han forklarer, at Carl Nielsen var en ”sjov og levende herre”, hvilket var hans styrke, men også hans svaghed. For netop humoren og den levende facon medførte, at han blev upopulær hos Det Kongelige Kapel og Det Kongelige Teater, og det kan ifølge Peter Dürrfeld være en af årsagerne til, at han aldrig opførte flere operaer.

Den forklaring mener Niels Krabbe også var medvirkende til, at Carl Nielsen holdt sig på afstand af operascenen. Han fremhæver særligt et eksempel, da skuespillet ”Aladdin” skulle opføres på Det Kongelige Teater. Carl Nielsen mente, at scenografien fik for meget fokus, hvorfor hans musik druknede. Det fik ham til at udsende en pressemeddelelse i flere danske aviser, som blandt andet lød:

”Jeg har som følge heraf umiddelbart efter Generalprøven tilskrevet det kgl. Teater, at jeg ikke ønskede mit navn optaget paa Program eller Plakater eller paa anden Maade knyttet til Musikledsagelsen, og at jeg kun paa den Betingelse vilde undlade helt at trække Musiken tilbage.”