Carl Nielsen var en musikalsk spasmager i en børnerig familie

Danmarks verdenskendte komponist Carl Nielsen kommer fra beskedne kår i landsbyen Nørre Lyndelse mellem Odense og Faaborg. Det kan enhver forvisse sig om ved at besøge det barndomshjem, som han selv kaldte ”et palads med sol og lys og glæde”

Det er ikke tilfældigt, at Carl Nielsens barndomshjem, der siden 1956 har fungeret som museum, ligger trukket lidt væk fra hovedvejen mellem Faaborg og Odense. Det gamle 1800-tals hus lå oprindeligt 20 meter længere fremme, men blev inden museumsåbningen flyttet sten for sten. –
Det er ikke tilfældigt, at Carl Nielsens barndomshjem, der siden 1956 har fungeret som museum, ligger trukket lidt væk fra hovedvejen mellem Faaborg og Odense. Det gamle 1800-tals hus lå oprindeligt 20 meter længere fremme, men blev inden museumsåbningen flyttet sten for sten. – . Foto: Tim Kildeborg Jensen/ritzau.

Carl Nielsens mor var en stålsat kvinde, der forfulgte sine drømme. En sommerdag i begyndelsen af 1870’erne, da hun var ude at gå tur med den senere så berømte søn, pegede hun ind på et hvidkalket, stråtækt hus og sagde: ”Der skal vi bo engang.”

Sådan blev det. I 1878 flyttede familien ind som lejere, og et år senere havde moderen, Maren Kirstine, og faderen, Niels Maler, sparet 200 kroner op til udbetalingen og kunne derefter kalde sig ejere af det hus, som Carl Nielsen i erindringsbogen ”Min Fynske Barndom” huskede som ”et palads med sol og lys og glæde”. ”Paladset” er i dag et af landets mindre museer både i fysisk omfang og i antallet af besøgende.

De små, lavloftede stuer og værelser rummer til gengæld en stor bid af historien om den musikalske fynbo-dreng, der blev Danmarks uden sammenligning mest kendte komponist både nationalt og internationalt. Huset lå, indtil midten af 1900-tallet, cirka 20 meter længere fremme ved hovedvejen mellem Odense og Faaborg i landsbyen Nørre Lyndelse. Det var da forfaldent, og mange mente, at man lige så godt kunne rive det ned. Men takket være den daværende chefredaktør på Fyns Tidende og medlem af Odense Byråd Knud Secher står huset stadig.

Han oprettede en privat forening, der søgte fondshjælp til at bevare huset, og det blev flyttet mursten for mursten til den nuværende beliggenhed, hvor det har fungeret som museet Carl Nielsens Barndomshjem siden 1956. Museet blev indviet på Carl Nielsens fødselsdag den 9. juni, og det var dengang en national begivenhed, der blev markeret med direkte radiotransmis- sion.

Når man som besøgende bukker hovedet en anelse og træder ind over dørtærsklen, er hørelsen den første sans, der aktiveres. Med ”Den milde dag er lys og lang” efterfulgt af ”Sænk kun dit hoved du blomst” og senere ”Tit er jeg glad” strømmende rundt i rummene, tilgiver man hurtigt museet det tidsmæssige stilbrud, som de moderne højtalere repræsenterer. Carl Nielsens melodier skærmer for lyden af denne sommerdags tunge regndråber udenfor og skaber mildhed og varme indendøre. Måske er det noget af den fynske lune, som der tales meget om på disse kanter.

Hjemmets oprindelige stue rummer på museet blandt andet en hel væg med fotos fra den børnerige familie Nielsens liv. –
Hjemmets oprindelige stue rummer på museet blandt andet en hel væg med fotos fra den børnerige familie Nielsens liv. – Foto: TIM KILDEBORG JENSEN/ritzau

”Carl var som voksen en karismatisk mand, og som dreng var han altid i godt humør og fuld af livsglæde. Han var vist lidt af en spasmager,” siger Hanne Osbirk og peger på en serie af fotografier, hvor en meget ung Carl Nielsen poserer og laver grimasser. Hanne Osbirk er ansat af Odense Bys Museer som den ene af to museumsværter for kunstnerhjemmet i Nørre Lyndelse. I mere end 10 år har hun stået for billetsalget og den lillebitte museumsbutik med postkort og bøger og samtidig beredvilligt fortalt om storfamilien i det lille landsbyhus.

”Carl blev født som det syvende barn i søskendeflokken på i alt 12. Den yngste, pigen Dusine, levede dog kun ganske få måneder,” fortæller Hanne Osbirk, da vi står i det, som hun kalder husets hjerterum. Det lille rum, der er det første, man kommer ind i fra entreen, var familien Nielsens stue og er på museet indrettet med mange gamle fotos på væggene og plancher, der i korte træk fortæller om familiens liv. Teksterne er suppleret med citater fra ”Min Fynske Barndom”. Blandt andet siger Carl Nielsen om sin mor: ”Hun kunne få noget ud af ingenting, og altid holdt hun sit hoved højt og glad, selvom der faktisk af og til var den dybeste nød til stede.”

Huset er Carl Nielsens tredje barndomshjem, og han nåede kun at bo der fra han var 12, til han var 14 år. I november 1879 kom han i lære som militærmusiker i Odense og begyndte altså allerede som 14-årig sin musikalske karriere. Musikaliteten havde han ikke fra fremmede. Hans far, Niels, havde lært at spille violin af sin morfar og var en efterspurgt dansemusiker. Han lærte kunsten videre til de fleste af sine drenge, så de kunne afløse ham, når der var behov. Faderens violin hænger i det rum, der tidligere udgjorde soverummet for 6-7 børn i forskellige aldre, og her er også indrammede noder, som faderen og drengene brugte til at spille efter.

I det rum, der var forældrenes soveværelse, er museet indrettet med et klaver og nogle få stole. Her afholdes jævnligt musikalske arrangementer. Senest var det Kristeligt Dagblads anmelder af klassisk musik Peter Dürrfeld, der holdt foredrag på museet med udgangspunkt i sin bog ”Den lille Carl Nielsen” om Carl Nielsen som menneske og komponist.