Charlotte Strandgaard var altid på de svages side. Nu er hun død, 78 år

Forfatteren Charlotte Strandgaard kaldte sig både kristen og feminist. Hun døde i lørdags og blev 78 år

Billedet af Charlotte Strandgaard er taget i hendes hjem i juli måned, hvor hun blev interviewet til Kristeligt Dagblad.
Billedet af Charlotte Strandgaard er taget i hendes hjem i juli måned, hvor hun blev interviewet til Kristeligt Dagblad. Foto: Leif Tuxen.

”Måske er himmeriget der hvor nåden er uden betingelser/ Måske er himmeriget der hvor kærligheden ikke måles i timer/ Måske er himmeriget der hvor det ikke er til at fatte for et menneske/ Måske er himmeriget der hvor ingenting ligner jorden.”

Sådan skrev forfatteren Charlotte Strandgaard i sin roste digtsamling ”Min tro. Digte til kirkeåret” i 2018. Måske er himmeriget der, hvor Charlotte Strandgaard er nu. For den danske digter, dramatiker og forfatter døde natten til lørdag på Glostrup Hospital, omgivet af sine to døtre, efter en præst havde bedt for den danske digter og forfatter, der bekendte sig til både socialismen, kristendommen, kvindesagen og den gode litteratur.

Men Charlotte Strandgaard havde et pragmatisk forhold til sit eget forfatterskab af over 50 bøger, som hun på ingen måde betragtede som noget særligt ophøjet.

”Teksten er ikke hellig, men teksten er noget, der skal læses og gennemskrives frem. Det er ikke noget, der er kommet fra Himlen og skal bevares, for vi skriver jo ikke i sten, men arbejder med teksten, så den kan blive bedre,” sagde hun i det, der altså blev hendes sidste interview med Kristeligt Dagblad, da hun stillede op til et dobbeltinterview med sin 50 år yngre forfatterven Johanne Bille i juli.

Charlotte Strandgaard var datter af litteraten Jens Kruuse og oversætteren Annabeth Kruuse, der tidligt introducerede hende til bøgernes verden. I 1965 blev hun selv færdiguddannet som bibliotekar og debuterede samme år med digtsamlingen ”Katalog”, som kritikeren Lars Bukdahl har kaldt en ”tyst revolutionerende debutsamling”. Hurtigt blev hun en markant forfatterstemme, der både sad med på Kulturministeriets trappe med en joint i hånden sammen med Klaus Rifbjerg, Ebbe Kløvedal Reich og andre forfatterkollegaer, da de demonstrerede for fri hash, og var frontløber for rødstrømpebevægelsen.

I 1989 stillede hun – uden at blive valgt – op som topkandidat for SF til Europaparlamentet. Det vidtfavnende forfatterskab omfatter hørespil, skuespil, tv-spil, filmmanuskripter, fagbøger, skolebøger og børnebøger.

På Facebook beskriver hendes ene datter, Helene Støvring, hende i et mindeord som en både kærlig mor og mormor.

”Vigtigst i min mors liv var hendes børn og børnebørn. Det var ikke altid let at være hendes datter. Men det var altid kærligt. Min mor elskede med hele sit hjerte, og jeg var aldrig i tvivl om, hvad jeg betød for hende. Hendes børnebørn var hendes alting, og lige meget hvor ondt hun havde, var hun altid 100 procent på, når hun var på besøg. Hun læste og legede og snakkede i timevis med en intensitet og opmærksomhed, som kun få giver børn,” skriver Helene Støvring og tilføjer, at moderens krop til sidst ikke kunne mere.

Et andet fællesskab fandt Charlotte Strandgaard som flittig kirkegænger.

”Jeg kan godt lide, at alle er velkomne i folkekirken, og nu kommer jeg stort set i kirke hver søndag. Der er især to præster, jeg meget gerne vil høre, men selv med en præst, man ikke gider at høre på, er der stadig salmerne og velsignelsen at gå hjem med,” har Charlotte Strandgaard sagt til Kristeligt Dagblad.

Begravelsen bliver på lørdag den 16. oktober klokken 14 fra Nathanaels Kirke, Holmbladsgade 19, 2300 Kbh., hvor alle ifølge datterens facebookmindeord også er velkomne.

13.10.2021 er stedet for begravelsen rettet