Det er svært ikke at forelske sig i Morten Bruuns ”Kampdag”.
Idéen bag bogen er enkel og charmerende: Den tidligere professionelle fodboldspiller og europamester fra 1992, i dag dygtig ekspertkommentator på tv og højskolelærer med base i Højbjerg ved Aarhus, har besøgt 43 danske fodboldklubber med det formål at portrættere dem og optegne deres nyere historie. Kort og godt, uden dikkedarer.
At den gode idé også munder ud i en vellykket bog skyldes naturligvis forfatteren.
Morten Bruun har ikke bare sin forhåndsviden på plads. Han har journalistisk gehør og sans for de sigende detaljer, når han interviewer klubbernes nøglepersoner. Og så var han der selv. Som professionel spiller hos Silkeborg IF fra slutningen af 1980’erne frem til 2001, deraf kaldenavnet Mr. Silkeborg, var Bruun både aktør og førstehåndsvidne til dansk fodbold og dens udvikling i nyere tid.
Fra den øverste række anno 2021 hører vi naturligvis om de entreprenante profiler bag FC Midtjylland (”For at forstå FC Midtjylland må man forstå mentaliteten på heden”). Om Aalborg-klubben AAB’s fire meget forskelligartede mesterskabshold. Om Brøndbys storhedstid under Morten Olsen og Ebbe Skovdahl. Om københavnerklubberne B1903 og KB, der blev en skandinavisk ledestjerne med overbygningen FC København – fortalt med bid via samtalen med den fyrede træner og klublegende Ståle Solbakken.
Alligevel er det i laget under, i portrætterne af de klubber, som ikke i dag spiller på første klasse, at bogen for alvor fascinerer og får sin berettigelse.
Hvor vidunderligt er det ikke at læse om Nakskov Boldklub, der i slutningen af 1970’erne var ét sølle point fra at rykke op i landets bedste række. Eller landsbyklubben Herfølges sensationelle mesterskab i år 2000. Eller for den sags skyld rekapitulationen af Hobros Superligaeventyr, hvor den nu forhenværende sportschef (og skolelærer) Jens Hammer Sørensen får lov at udlægge den amatørfilosofi, der bragte klubben til de riges bord, men som siden blev forladt:
”Dybest set tror jeg stadig, at fodboldspillere har bedst af at have noget ved siden af.”
Fra københavnsområdet byder både portrætterne af ”akademikerne” fra AB over arbejderklubben BK Frem til Hvidovre IF, en ”glemt bastion i dansk topfodbold”, på interessante beretninger fra glemslen.
De skjulte historier (glemte eller ukendte) danner tilsammen et mangfoldigt billede af, hvad der har formet den moderne klubfodbold herhjemme. Og dermed også i sidste ende nutidens feterede og alt for ofte glatte superstjerner. Bogens opbygning, der sidestiller klubberne ved at ordne dem alfabetisk – AB først og Aarhus Fremad sidst – understreger pointen: Her afhænger den gode historie ikke af aktuel succes.
Et spor i bogen, der fungerer mindre godt, er det guideagtige sprog, der sporadisk trænger sig på (indikeret allerede i undertitlen: ”Turen går til Dansk fodbold”). Jeg tænker ikke her på de stadionbesøg, nutids-Bruun er på, og som han også kan rapportere fra. Som når han slår et smut forbi Lyngby Storcenter med det formål at kontrollere, om den lokale Sportsmaster-butik forhandler Lyngby Boldklubs kongeblå spillerdragt; det gør den ikke, ”men du kan få en udebanetrøje fra FCK”, som den forbløffede Bruun lader ekspedienten replicere. Morsom detalje.
Til gengæld virker det unødvendigt og lidt klodset, når Bruun slår over i direkte henvendelser til læseren og foreslår for eksempel bestemte ruter til stadion, navngivne beværtninger at gøre holdt ved et cetera. Det sidste bliver bøvet.
Et andet sted, hvor ”Kampdag” kan diskuteres, er Bruuns vægtning – eller mangel på samme – af den nyere historie. Kunne Bo Henriksens Brønshøj-hold fra 2000’erne og 2010’erne ikke godt have båret en lidt fyldigere præsentation? Eller hvad med Per Frandsens aktuelle Hvidovre-hold, der på et af 1. divisions laveste budgetter har klaret sig mere en hæderligt gennem en årrække.
På Randers-egnen vil de givetvis ærgre sig over, at fortællingen om byens hold som Superligaens grå mus ufortrødent bæres videre. Og i den anden ende af landet – og fodboldmæssige skala – vil østbornholmere måbe, når de opdager, at 2010’ernes Nexø-hold klappes af med en sætning om, at man fik et ”kort og barskt ophold i 3. division Øst”. I sammenhængen virker udsagnet næsten hovent. For det første var der tale om oprykning til 2. division Øst, og med seks sæsoner i træk på landsturneringsniveau vil Nexøs resultater komme til at stå som en milepæl for bornholmsk fodbold – også med tidligere tiders resultater in mente.
Det er muligt, at sådanne spørgsmål primært vil rejse sig i yngre læsere; denne anmelder er født i 1991. Eksemplerne på mulige stridspunkter kan imidlertid også tjene til at sige, at bogen lykkes. Fordi den engagerer. Opildner. Overrasker. Når så mange af os elsker at se og tale om fodbold, skyldes det naturligvis alle de ting, vi forbinder med og læser ind i klubberne. Os selv. Vores historie og tilhørsforhold. Vores ophav. Det er netop det, ”Kampdag” så fornemt og gennemført viser.
Væsentligt er det selvfølgelig også at sige, at Bruun i ”Kampdag” ikke fungerer som seismograf for klubbernes aktuelle situation. Snarere formidler han deres formative historik. I den disciplin guider Bruun med kyndig hånd.
”Kampdag” er et flot og besnærende bud på en kanon over dansk klubfodbold. Fodboldkendere kan læse med, men bogen har med sit egnshistoriske tilsnit også bud efter flere end de få indviede.