Denne films titel er en forkortelse. Coda betyder ”Children Of Deaf Adults” (Børn af døve forældre). Teenageren Ruby er den eneste i familien Rossi, der kan høre. Resten af familien, far, mor og storebror, er født døve. Vi er i en fiskerfamilie i delstaten Massachusetts i det nordøstlige USA.
Faderen og storebror Leo driver et fiskeri i krise. Hver morgen klokken 3 begynder arbejdet, også for Ruby. De er garnfiskere med en forholdsvis pænt stor fiskerbåd, men desværre bliver fangsten mindre og mindre. Det kender vi også herhjemme. Der er åbenbart overfiskeri mange steder i verden. Der er kvotesystemer og myndighedstjek af overholdelsen af disse. Dertil kommer, at priserne for fisk er små, fordi mellemmænd tager fortjenesten. Problemet for familien Rossi er, at de ikke kan andet. I generationer har de drevet deres virke i dette område, og som døve er det ikke helt let at få andet arbejde. Ruby er med som den hørende, så hun kan passe radioen og ellers hjælpe til. Hun er på mange måder forbindelsen mellem to verdener.
Når man begynder en arbejdsdag så tidligt, har det sin pris. Vi ser Ruby falde i søvn i timerne. Skolen er ikke hendes bedste ven, og pigeklassekammeraterne har ikke megen forståelse for Rubys situation. Hun er anderledes med en anderledes familie.
Det er rammen for historien, der nu kan tage sin begyndelse. Ruby er teenager og har sine drømme om at synge og en lille drøm om den flotte dreng i klassen Miles. Da Ruby hører, at Miles melder sig til kor, melder hun sig også, selvom hun aldrig har sunget for nogen eller spillet noget instrument. I en døv familie spiller musik ingen rolle.
I hele Rubys liv har hun været broen til den hørende verden. Dette har ikke altid været lige sjovt. Alle teenagere vil gerne have, at deres familie nærmest går i ét med tapetet, hvilket Rubys aldeles ikke gør. I skolen drilles hun med, at hun er med i fiskeriet.
”Her lugter af fisk,” siger en af de andre piger på skolen, da en gruppe af finker går forbi Ruby.
Da hun kommer til den første korprøve, går det galt for hende. Hun forlader undervisningen, da hun ikke tør synge, men læreren fanger hende senere og forstår hende. Han får pillet den første generthed ud af hende. Ja, han vil endda lidt senere have Miles og Ruby til at synge duet ved efterårskoncerten. Det er de to på bedste teenagervis ved at dø over.
Desuden synes musiklæreren, at hun skal videre på en musiklinje på et eliteuniversitet. Hvem skal så være med i fiskeriet, og hvem skal være familiens bro til verden? Det er den historie, der nu foldes ud, og det gøres på smukkeste vis helt uden sentimentalitet og alt for mange violiner, når teenagerne går fra at være stemmer i en duet til stemmer på hjerteplanet.
Hele processen med at få familieliv, kæresteliv og voksenliv til at klinge sammen er et kendt motiv, og ofte bliver det gjort til et konfliktområde, men her er modsætningerne pakket ind i kærlighed og dyb forståelse for hinanden. Konflikter og valg i den alder er uundgåelige, men her foldes de ud med varme farver. Jeg indrømmer gerne, at jeg havde kleenexen fremme flere gange!
I rollen som Ruby ses engelske Emilia Jones, der gør det overbevisende charmerende, men helt uimodståelige er hendes forældre, spillet af oscarvinder Marlee Matlin og Troy Kotsur, der i virkeligheden begge er døve. Det samme er storebror Leo, der spilles af Daniel Durant. Dette forhold giver filmen et autentisk præg, og så er filmen ud over alt dette endda morsom på den naturlige måde. Ikke mærkeligt, at den vandt fire priser i Cannes.