Ahmed Akkari, lærer og tidligere imam
”Hvis jeg var ramt af coronakarantæne, ville jeg måske sidde og være bange for, om jeg nu ville læse min sidste bog. Og hvis man har det sådan, skal man vælge noget vigtigt. Derfor vil jeg anbefale, at man læser et af evangelierne i Det Nye Testamente. De er fulde af livsvisdom, som man selv kan finde der, så jeg vil ikke udlede nogen pointer for folk, for dem vil man helt sikkert selv finde. I forbindelse med coronakrisen og den tilhørende isolation af folk kom jeg først til at tænke på Daniel Defoes ’Robinson Crusoe’, men jeg vil hellere anbefale ’Fluernes herre’ af William Golding, for det er en historie, som handler om samfundssind og mangel på samme. Og om barbarisme versus sammenhold. Den handler om en gruppe skoledrenge, som er de eneste overlevende, da et fly styrter ned på en øde ø. De må samarbejde for at komme igennem krisen. Jeg synes, at romanen rimer på undtagelsestilstanden i øjeblikket, fordi man nu kommer til at tænke på civilisation og eksistens på et større plan, og romanen handler på mange måder om at finde tilbage til de gode samfundsværdier, som man kan bygge et godt samfund på. Til sidst vil jeg anbefale Karen Blixens ’Vintereventyr’, som ligesom hendes ’Syv fantastiske fortællinger’ er fuld af symbolik og afspejler menneskets sorger og glæder i historier, der er pakket ind i hinanden lag på lag. Hendes værker er også altid fulde af eksistentielle dybder.”
Birgitte Stoklund Larsen, generalsekretær i Bibelselskabet
”Jeg vil jo altid svare Bibelen. Men i øjeblikket sidder jeg selv derhjemme, hvor jeg har fået nye gamle bøger på reolen. Mine svigerforældre er for nylig flyttet, og så fik jeg nogle af de bøger, som de nu ikke havde plads til – blandt andet en gammel udgave af ’Noveller og skitser’ af Henrik Pontoppidan. Nu har jeg lige siddet længe og arbejdet med de nudanske formuleringer i ’Bibelen 2020’, og så er det interessant og sjovt at motionere sin sprogmuskel ved at læse ældre litteratur, og Pontoppidan er altid god at vende tilbage til. For eksempel beskriver han en ands gang som et ’burlesk sækkeløb’. I øjeblikket er jeg ved at læse Asta Olivia Nordenhofs ’Penge på lommen’ om mordbranden på Scandinavian Star. Den tegner godt. Den israelske forfatter David Grossmans ’Kvinde på flugt fra meddelelse’ er ellers en af de bedste romaner, jeg har læst for nyligt. Det er en gribende og velskrevet historie om en kvinde, hvis søn er indkaldt i krigen, og så går hun ud i ørkenen på vandretur for at flygte fra den meddelelse, som hun måske kan få om sønnens død. Sådan kan man selv hjemmefra rejse gennem litteraturen – ikke kun ind i andre lande, men også ind i andre bevidstheder. Og de senere år har jeg også fået øjnene op for flere afrikanske forfattere, blandt andre Chimamanda Ngozi Adichie, hvis roman ’Americanah’ om en kvinde, der immigrerer fra Nigeria til USA, jeg varmt kan anbefale.”
Kristian Ditlev Jensen, forfatter og sognepræst
”Når man sidder i karantæne synes jeg, at man skal læse H.G. Wells ’Klodernes kamp’. Den handler om marsboer, der inficerer hele verden med rødt ukrudt, som breder sig over hele jorden. Det sjove ved den historie er, at det faktisk i sidste ende bliver bakterier, der slår ukrudtet ned og dermed redder menneskeheden, så det er lidt den omvendte verden. Mange sidder jo også derhjemme ved deres børn i disse dage. Derfor synes jeg, at man skal læse sine børneklassikere såsom ’Brødrene Løvehjerte’. For jeg kan godt frygte, at mange vil dø af denne coronavirus, og så skal man under alle omstændigheder finde en måde at åbne samtalen med sine børn om døden, hvis deres bedstefar dør, eller den lokale præst pludselig stiller træskoene. Men jeg vil også anbefale en god underholdningsroman som Lara Prescotts helt nye ’Alt hvad vi var’. Den handler om udgivelsen af Boris Pasternaks ’Doktor Zivago’, som han ikke kunne få udgivet hjemme i Sovjetunionen. Den blev smuglet ud og landede af alle steder i Milano, hvorfra den blev udgivet og spredte sig som en anden virus. Den er kulørt som ’Mad Men’ og er skrevet som en spionroman, hvor man pendler mellem scener fra øst og vest. Samtidig handler den om den kulturelle krigsførelse under den kolde krig, hvor både USA og Sovjetunionen prøvede at inficere hinandens kulturer.”