Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde det selv i et opslag, hun for nylig lagde på Facebook: Coronakrisen er skidt for kulturlivet, men den er på en måde også lidt god.
”Nu hvor biblioteker, teatre, museer, biografer, koncertsale og højskoler holder lukket, opdager vi, hvor meget vi savner dem. Så er det fantastisk at se, at det blomstrer frem med kultur på nye måder. Jeg er imponeret over kreativiteten! Fællessange digitalt eller fra altan til altan. Højskolesangbogen er på bestsellerlisten. Koncerter foran plejehjem. Teater på Youtube,” skrev statsministeren.
Og hun har fat i noget. For midt i al armoden og aflysningerne, der har ramt kulturlivet lige nu, virker det, som om der også er en grøde af nye, anderledes kulturtilbud. Ét af de mange nye tiltag er kommet fra det turnerende børneteater Teater Fantast, der fire gange i marts livestreamede deres udsolgte – og aflyste – forestilling ”Lille frø”. Flere end 28.000 danske børnefamilier så med hjemme fra stuerne, mens ”Lille frø”, der er baseret på Jakob Martin Strids populære børnebøger, blev opført i realtid. Normalt plejer Teater Fantast at spille for cirka 150 publikummer pr. forestilling.
”Det har været fantastisk skønt at opleve den samlende kraft, som livestreamingen har skabt,” siger Ditte Ylva Olsen, der er skuespiller og medindehaver af Teater Fantast.
Selvom hun og den anden halvdel af teatertruppen, Stine Pagh, ikke fysisk var i kontakt med de mange publikummer, har de alligevel fået børnenes begejstring at føle. De har nemlig modtaget hundredvis af videoer, hvor forældre har filmet deres børn, mens de så forestillingen, ligesom de har fået massevis af tegninger fra børn i hele Danmark.
De seneste uger har været dobbeltsidede for det lille teater. På den ene side en kæmpestor publikumsmæssig succes og på den anden side voldsomt dyrt. De aflyste forestillinger betyder, at Teater Fantast har mistet en femtedel af sin årsomsætning, og samtidig har de haft store udgifter i forbindelse med streamingen. Til gengæld tror de på en positiv, også økonomisk, effekt på længere sigt.
”Overordnet set har vi gjort noget godt for hele branchen. Masser af familier har nemlig opdaget værdien af at se teater sammen. Kultur er vigtigt i krisetid, men det bliver ved med at være vigtigt, så det er skønt, vi har mødt en masse nye publikummer på den her måde,” siger Ditte Ylva Olsen.
Coronakrisen har sendt kulturforbrugerne i karantæne, og det har tvunget kulturinstitutioner og kunstnere til at finde nye veje at nå deres publikum, siger Søren Pold, der er lektor i digital kultur ved Aarhus Universitet.
”Samtidig er der nok også en sult ude i de karantæneplagede hjem for noget andet end Netflix og også en vilje til at støtte kultursteder eller kunstnere, man holder af,” siger Søren Pold.
Han mener, at coronakrisen først og fremmest forstærker den udvikling, vi allerede står i med heftig digitalisering af samfundet og dermed også kulturlivet. At det lige nu bliver synligt, hvor afhængige vi er af den digitale verden, og hvor meget den fylder nu i forhold til for 30 år siden, hvor en krise som den, vi står i, virkelig havde været både anderledes kedelig og problematisk at forvalte.
”Der er virkelig sket meget siden 1980’erne, hvor jeg selv var ung. Alle har alt tilgængeligt hjemme fra deres computer. Man kan høre den nyeste musik og se de nyeste film langt ude på landet såvel som inde på stenbroen i storbyerne. Man behøver ikke, som før i tiden, at befinde sig på stenbroen for at have fattet det nyeste nye. Der er en helt anden tilgængelighed og et udblik, og det er noget af det, der går op for os lige nu,” siger han.
Hos forlaget Gyldendal har man i flere år haft tradition for at holde såkaldte forfattermorgener i forlagets hus på Klareboderne, Indre København, et par gange om måneden. Afhængigt af hvor kendt forfatteren var, kom mellem 60 og 100 mennesker forbi til en kop kaffe og et boginterview. Da coronavirussen for alvor kom til Danmark midt i marts, var det ikke længere en mulighed. I stedet fandt forlaget på via deres Facebook-side at sende forfatterinterviews direkte hjem i læsernes stuer. Så var der lige pludselig 600, der kiggede med live og mere end 20.000, der valgte at se programmet på andre tidspunkter af dagen.
I alt har forfattermorgenen med Erling Jepsen, som var den første, indtil nu haft et såkaldt reach på 163.000. Det vil sige antallet af menneskers facebookfeeds, hvor indslaget har figureret. Det er rekord for de første 10 forfattermorgener, der har haft et gennemsnitlig reach på 60.000 personer, oplyser Gyldendal.
”Idéen var knap nok født, før vi uden nogen form for prøveoptagelse gik i luften med det første program. Det viste sig, at folk var vildt interesserede, og undervejs i programmet kom der masser af spørgmål og kommentarer,” fortæller den tidligere tv-vært og nu redaktør på Gyldendal Mikkel Fønsskov.
Han er også vært og interviewer på intitiativet, som Gyldendal kalder Forfattermorgen derhjemme.
”Kommentarsporet viser, at seerne kommer fra hele landet. ’Så er vi med fra Rønne’, ’Hej fra Skive’ og så videre, lyder det. Det er virkelig skønt at opleve den forankring og interesse for litteratur overalt i Danmark,” siger han.
Gyldendal har besluttet at fortsætte med programmet i hvert fald april ud, og Mikkel Fønsskov vil ikke afvise, at det også fortsætter, når coronakrisen er overstået.
”Vi ser det som en slags udvidet forsamlingshus, hvor man gennem sine virtuelle vinduer får serveret noget stof til fordybelse og refleksion.”
Det er ikke kun teater- og forlagsverdenen, der har tænkt kreativt på grund af corona. Mange af landets kriseramte museer tilbyder digitale rundvisninger i samlingerne lige nu, og også oplevelsescentrene rundt om i landet, der som museerne er meget afhængige af, at publikum rent fysisk er til stede for at ”opleve”, har fundet nye veje. På Kattegatcentret i Grenaa havde de ikke før coronakrisen sendt live på Facebook. Nu sender det store akvarium på Djursland live tre dage om ugen, hvor op mod 10.000 børn ser med hjemmefra, når ”BioKim” fortæller om ”toptunede hajer og rokker, der rocker”.
Leder for udstilling og formidling Karsten Bjerrum Nielsen fortæller, at antallet af følgere på Facebook er steget med næsten 6000, siden krisen pressede dem til at tænke i nye baner.
”Det er en situation, som skaber nye muligheder. Når man sender live, kan der ske nogle ting undervejs, man ikke er forberedt på. Det kan folk godt lide. Der er mange børn, der stiller spørgsmål undervejs. Livestreaming er bestemt noget, vi kan bruge efterfølgende,” siger Karsten Bjerrum Nielsen i kølvandet på en netop veloverstået livestreaming.
”Der er flere dagsordner i det. Vi vil gerne have, at folk kan huske os, så de får lyst til at besøge os rigtigt og se de levende dyr,” fortsætter han fra hjemmekontoret.
”Samtidig gør vi det, som Kattegatcentret er sat i verden for, nemlig at formidle om havet og havets dyr. Hvis vi skal holde lukket i månedsvis, gætter jeg på, at mange har en opsparet trang til at komme ud og få nogle oplevelser på den anden side. Der må de godt tænke på os,” siger Karsten Bjerrum Nielsen.
Også i det musikalske landskab tænkes der nyt under coronakrisen. Fællessangen på skærmene blomstrer, og kunstnerne synger hjertens gerne for. Store internationale navne som Coldplay, Neil Young og Patti Smith har afviklet specialkoncerter for deres følgere og fans hjemme i stuerne.
I dansk sammenhæng har tendensen også vist sig. For eksempel med initiativet coronakoncerter.dk, der over 20 dage har afviklet online-koncerter med små orkestre hver aften, men som nu er sat på pause. Sangerinden og ”X Factor”-dommeren Oh Land, alias Nanna Øland Fabricius, har desuden komponeret en ny coronarelateret sang under krisen og præsenteret den på nettet med optagelser hjemme fra klaveret. Også hun kan, på trods af at være en del af en branche, hvor mange dette forår har fået taget brødet ud af munden med aflyste koncerter i forårssæsonen, se noget konstruktivt ved situationen:
”Jeg tror helt klart, at musikbranchen bløder lige nu, fordi man har set frem til en sæson med turnéer og til at tjene penge på at spille live rundt omkring, og det bliver helt anderledes, men man kommer også til at se noget smukt og kreativitet vokse ud af alt det her, og det er meget positivt,” siger Nanna Øland Fabricius og fortsætter:
”Jeg er sikker på, at den her mærkelige situation kommer til at sætte sig i mig som sangskriver på alle mulige måder. Der kommer helt sikkert til at være en del sange, der bliver født ud af de følelser, jeg mærker nu.”
Sangerinden mener, at kunstnere måske også kan have lettere ved at få noget ud af den nuværende situation og isolation, som på nogle punkter heller ikke er så uvant for kunstnere, som den er for mange andre.
”I forvejen har du, når du er selvstændig og har valgt at gå den kunstneriske vej, allerede accepteret usikkerhed, perioder i ensomhed og isolation og perioder, hvor du ikke har udsigt til at tjene noget. Der er mange af de levevilkår, man allerede har accepteret som kreativ, som på en måde manifesterer sig for alle nu,” siger Nanna Øland Fabricius, der også mener, at isolationen kan føre til, at der bliver skabt nye kunstværker.
At kulturaktører har lært at tænke kreativt og i digitale baner på grund af coronakrisen, er da heller ikke det eneste aftryk på kulturlivet, den nuværende situation kommer til at sætte. Måske vil der på den anden side af krisen spire en slags økologisk bevidsthed frem, som også rækker ind i vores kulturforbrug, siger lektor Søren Pold.
”Helt konkret vil coronaen jo betyde, at vi rejser mindre, og den der weekendtur for at tage på Louvre, den bliver måske afløst af en tur til ARoS – eller til en anden kulturinstitution, der ligger tæt på os. Jeg tror, man på længere sigt vil kunne skabe øget interesse om den mere græsrodsprægede kultur, der vokser frem nedefra: alternativer til den store globale monopolagtige forståelse af kultur. Der kan et streamet børneteaterstykke eller en intim koncert få os til at kigge igennem skærmen og ikke bare på skærmen og måske også få os til at se manglerne ved det digitale,” siger Søren Pold.
Måske falder man over et hørespil, som et teater har lagt op på deres facebookside, måske over et forfattermøde, man ikke ville være taget til ellers, måske ser man en koncert med en kunstner, man ellers ikke ville have bemærket.
”Det, man skal huske, er, at sådan noget som Netflix er baseret på nogle overvågningsmekanismer, som gør, at vi bliver tilbudt mere af det indhold, vi allerede godt kan lide. Det er meget mit individuelle perspektiv, profiltilpasset mig, og jeg håber og tror, at den her krise vil få flere til at tænke over, om der kunne være andet end det, Facebook og Google genererer, der kunne give én noget,” siger Søren Pold.
Og – siger han – selvom kulturlivet er blevet digitalt og i høj grad er det lige nu, så er det fysiske kulturliv ikke dødt. Det ligger bare lidt i dvale.
”Når vi kommer over dette, vil vi nok trænge til at mødes igen og komme i kontakt med en materiel, fysisk virkelighed. Det ville være fattigt, hvis vi bare kunne skifte forsamlingshuset ud med Facebook – eller koncerterne ud med Spotify.”