I en årrække har man lettere bekymret kunne konkludere, at danske børn inden skolealderen bruger mindre og mindre af deres fritid med næsen i bøgerne. Men coronakrisen har sat streg under, at der også blandt folkeskoleeleverne er væsentlig forskel på, hvor meget litteraturen fylder. Et mønster, der i udpræget grad lader til at følge forældrenes uddannelses- og indkomstmæssige ressourcer.
Det viser en ny undersøgelse, der har analyseret danske familiers lån af digitale børnebøger under coronakrisen og sammenstillet dem med familiernes sociale baggrund.
Under coronakrisen voksede bibliotekernes udlån af digitale børnebøger til det dobbelte, men stigningen slog markant kraftigere igennem blandt relativt velstillede og højtuddannede børnefamilier, der gennemsnitligt havde dobbelt så mange udlån som mere ressourcesvage familier i perioden.
Professor Mads Meier Jæger fra sociologisk institut ved Københavns Universitet (KU), der stod i spidsen for undersøgelsen, udtalte til universitetets kommunikative kanaler, at det burde vække bekymring.
”Coronakrisen har været en trykkogertest af vores samfund, og vi ser, at uligheden – selv i dét, som nogle måske ville kalde et socialdemokratisk paradis – stiger kraftigt, når velfærdsstaten delvist forsvinder på et område, og børnene og deres familier i højere grad overlades til sig selv,” sagde Mads Meier Jæger.
Undersøgelsen foretog han i samarbejde med Ea Hoppe Blaabæk, ph.d.-stipendiat på Københavns Universitet. Hun fortæller, at de også før coronakrisen havde observeret en social skævhed i børnefamiliers biblioteksbrug. Samtidigt viser forskning, at sociale kløfter typisk forstørres under skolernes sommerferier. Her bliver børn af ressourcestærke familier dygtigere, fordi de stimuleres mere, mens det modsatte gør sig gældende i ressourcesvage familier. Ea Hoppe Blaabæk understreger, at man ikke kan bruge deres studie til alene at konkludere, at børn i ressourcesvage familier blev mindre stimulerede under coronanedlukningen. Men målt på udlån var der en betydelig forskel på, hvor meget forældrene gjorde nye bøger og læsning tilgængeligt.
”En hypotese kunne være, at højere uddannede forældre selv har et andet forhold til litteratur, har et andet overskud til at holde deres børn til ilden og formentligt også er anderledes opmærksomme på, at noget som eReolen findes,” siger hun og uddyber, hvorfor det er en bekymrende tendens:
”Det giver nok sig selv, at jo mere du læser, jo dygtigere bliver man til det. Men læsning er en basal færdighed med en væsentlig betydning for ens videre læring og er nødvendigt for at kunne lære fysik, matematik og så videre. Der er studier, der ret tydeligt indikerer sammenhæng mellem læsefærdigheder, testresultater og uddannelsesniveau,” forklarer Ea Hoppe Blaabæk.
Men løsningen ligger ikke lige til højrebenet, mener hun. Selvom det virker mest åbenlyst at sætte ind i skoletiden, viser studier med formål at få børn til at læse mere, at det ofte lykkes i en periode, men sjældent varer ved.
”Det er vigtigt, at det på en eller anden måde kommer fra forældrene. Det skaber en mere naturlig interesse, hvis man er vokset op med at se sin mor læse, end hvis det er ens lærer, der fortæller en, at man skal,” siger hun.
I Danmarks Biblioteksforening er man særligt optaget af at stimulere børns lyst og motivation til at læse. Foreningen har netop udsendt en rapport, hvor 71 procent af undersøgelsens 1500 adspurgte danskere siger, at bibliotekernes tilbud spiller en vigtig rolle i forhold til at øge børns læselyst. Steen Bording Andersen, der er formand for foreningen samt i Kulturudvalget i Aarhus Byråd, mener helt generelt, at bibliotekerne gør meget rigtigt, men anerkender de sociale udfordringer.
”Den sociale kløft mellem børn med forældre, der har egne litterære traditioner, og børn med forældre uden er stor. Og det er noget, vi skal have rettet op på. Tidligere har vi i Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med Copenhagen Economics udarbejdet en rapport om den samfundsmæssige udvikling af biblioteker, og der fandt man en klar sammenhæng mellem brugen af biblioteker og dets litteratur og senere uddannelsesniveau,” siger Steen Bording Andersen.
Han tror, det er centralt, at bibliotekerne i samarbejde med skolerne sætter yderligere ind i skoletiden, da man her er i stand til at ramme børn uagtet social baggrund. Foreningen har udarbejdet en national læsestrategi, som flere kommuner er begyndt at implementere. Steen Bording Andersen mener, at der hviler et vigtigt ansvar på de voksne, der møder børnene i dagligdagen. De skal derfor klædes på bedst muligt til opgaven.
”Lærere og bibliotekarer spiller en vigtig rolle, særligt hos dem uden forældre med en litterær tradition. Disse betydende voksne kan være vejen til at få litteraturen ind i blodet.”