Tre dage om ugen kører 51-årige Lea Peters rundt i sit lokalområde i Slangerup i Nordsjælland og afleverer medicin og dagligvarer hos ældre og andre udsatte borgere. Det har hun gjort de seneste tre uger for at hjælpe dem, der af risiko for coronasmitte helst skal blive inden døre og altså ikke selv kan klare deres sædvanlige indkøb.
”Jeg har sat plakater op med et telefonnummer i hele byen – hos bageren, fodterapeuten, lægen og i ældreboligerne – og jeg har også lagt tilbuddet om hjælp op i grupper på Facebook,” fortæller Lea Peters om sit frivillige hjælpeinitiativ, der ikke bare har fået naboer fra Slangerup-området, som har brug for hjælp, til at kontakte Lea Peters – men også naboer, der gerne vil give en hånd med, således at der nu er 15 andre fra lokalsamfundet, der står klar til at hjælpe, hvis opgaverne bliver for meget for Lea Peters.
”Det har været den fedeste oplevelse. Jeg har kun boet her i to måneder, men nu ved alle naboerne, hvem jeg er, vi hilser på gaden, og de ældre tager jeg gerne en snak med gennem vinduet, når jeg afleverer varer. Folk bliver så glade og rørte – det er det hele værd,” siger Lea Peters.
Initiativet i Slangerup er langtfra det eneste af sin slags, der er opstået i løbet af de seneste uger, hvor coronavirussen har sendt danskere i isolation. I forskellige nabolag og lejlighedsopgange i hele landet hjælper borgere, der for få uger siden ikke engang kendte hinanden, i øjeblikket hinanden med både indkøb, medicinafhentning, børnepasning, lektielæsning, hundeluftning og meget, meget mere, ligesom naboer arrangerer fællessang fra haver og altaner og opfordrer hinanden til at støtte lokale forretninger som restauranter, der nu må prøve at leve af take away, da de ikke kan invitere folk til at tage plads inden døre.
Ja, når man kigger ud i det danske land, ser naboskabet ud til at være noget stærkere, end det var for en måned siden, og det kan der være noget om. For en af de få positive konsekvenser ved coronavirussen er, at den har fået naboskabet til at blomstre. Det siger Anja Jørgensen, der er professor i bysociologi ved Aalborg Universitet og har forsket i naboskab.
”Naboskabet træder i karakter, når vi virkelig har brug for det,” siger Anja Jørgensen og fortsætter:
”I den her situation, hvor vi pludselig føler os truede, usikre, bange og bekymrede, så er der ingen tvivl om, at vi søger fællesskaber, og fællesskaber bliver stærkere. Det gælder det helt store fællesskab i form af velfærdsstaten, men det gælder også de mikronære miljøer som naboskabet. Her handler det helt konkret om at hjælpe hinanden og fordrive tiden på en god måde og kan derfor både være indkøb eller underholdning i baggården,” siger Anja Jørgensen og tilføjer, at man på den måde kan se det lokale fællesskab ”som et slags immunforsvar, der træder ekstra meget i karakter, når vi har behov, og hviler latent på tidspunkter, hvor vi ikke oplever, at behovet er særlig påtrængende”.
Også Lars Dencik, der er professor emeritus i socialpsykologi, peger på, at naboskabet i øjeblikket styrkes.
”I katastrofesituationer er det reglen, at man hjælper og støtter hinanden – sådan har det også været tilbage i historien. Normalt lever vi meget selvstændigt, men når man står i en krise, opdager man pludselig, at man er en del af et fællesskab, fordi man står i samme situation. Det er det skæbnefællesskab, som gør, at man let kan leve sig ind i den andens situation og er åbne for at hjælpe hinanden. Katastrofen danner ramme om et pludseligt opstået intensivt fælleskab,” siger han.
Behovet for at være en del af et nabofællesskab ses derfor tydeligt her under coronakrisen på trods af, at vi ellers lever i en tid, hvor naboskabet mange steder ikke er så udpræget, som det var i ”de gode gamle dage”.
”Man kommer ikke hinanden ved så meget mere, og man har ikke brug for hinandens hjælp på samme måde. Man deler ikke længere på samme måde livsstil, baggrund, uddannelse og religion – der er ikke den fælles livssituation, som gør, at man hjælpes ad om tingene. Det er en del af moderniteten. Men det ’gammeldags’ naboskab kan altså for en tid opstå igen, fordi man er fælles om at være præget af en definerende ydre omstændighed,” siger Lars Dencik.
Men vi skal ikke regne med, at det nyopståede naboskab holder ved. Det vil forsvinde sammen med coronavirussen, vurderer Lars Dencik.
”Den moderne samfundstendens, hvor det handler om individet og ens egen situation, vil tage over igen, når der ikke længere er den her fællesskabsskabende omstændighed,” siger han.