Countrymusikken er i en evig identitetskamp

Ny dokumentarserie om countrymusik fra den anerkendte instruktør Ken Burns rammer ned i en aktuel debat om den ærkeamerikanske musikgenre. For tiden udfordres genrens grænser, der i stigende grad blandes med hiphop og flytter sig fra sit traditionelt hvide, kristne og landlige udgangspunkt

Den 20-årige, sorte rapper Lil Nas X, der på billedet ses sammen med countrystjernen Billy Ray Cyrus (tv.), og 31-årige Kacey Musgraves, der på billedet ses sammen med countrylegenden Willie Nelson (th.), er blandt de yngre musikere, der i løbet af 2019 har tilført country-musikken nyt indhold og udtryk. Begge billeder er fra countrymusik-prisfesten CMA Awards, der blev holdt i november. –
Den 20-årige, sorte rapper Lil Nas X, der på billedet ses sammen med countrystjernen Billy Ray Cyrus (tv.), og 31-årige Kacey Musgraves, der på billedet ses sammen med countrylegenden Willie Nelson (th.), er blandt de yngre musikere, der i løbet af 2019 har tilført country-musikken nyt indhold og udtryk. Begge billeder er fra countrymusik-prisfesten CMA Awards, der blev holdt i november. – . Foto: Charles Pulliam og Harrison McClary/Reuters/Ritzau Scanpix.

Lil Nas X er sort, rapper og fra storbyen Atlanta i Georgia. Han kan på ingen måde gøre hævd på den hvide, gammeldags landlige cowboyæstetik, som mange mennesker i og uden for USA forbinder med countrymusik. Så da han i foråret udsendte hittet ”Old Town Road”, der sammenblander country og hiphop, udløste det en vis furore i den amerikanske musikverden.

Efter at være strøget til tops på countrymusikhitlisten Billboard Hot Country Songs i slutningen af marts, blev det banjotunge nummer fjernet fra listen med henvisning til, at det ikke er tilstrækkeligt ”country”. Det fremprovokerede en kontrovers, der kredser om, hvorvidt definitionen af ”country” er for rigid, og hvorvidt Lil Nas X’s hudfarve spiller en rolle i sangens omklassificering.

Kontroversen tog en ny drejning, da superstjernen Billy Ray Cyrus, der repræsenterer den konventionelle countrymusik, sammen med Lil Nas X indspillede et remix af ”Old Town Road”. Den nye version blev spillet flittigt på de store countrystationer, hvilket resulterede i, at det landede på countrymusikhitlisten Billboard Country Airplay chart.

Lil Nas X er ikke den eneste musiker, der bøjer reglerne for, hvad som udgør countrymusik anno 2019. Rapperen Blanco Brown har også haft succes med hiphop-inspirerede countrysange, og mange af tidens store countrynavne er kraftigt inspireret af genrer som rock, pop og R&B. Countrysangen nyder bred og voksende popularitet i USA, siger eksperten Michael Gray, der er seniorkurator på museet Country Music Hall of Fame i countrymusikkens højborg, Nashville i sydstaten Tennessee.

”Der er en stor folkelig entusiasme for countrymusik på tværs af race, køn, alder, seksuel orientering og politisk tilhørsforhold. Nogle mennesker drages af rytmerne, andre af historierne, andre af nostalgien. Jeg tror, at der er en voksende accept af, at countrymusik favner bredt og tilhører alle. Det er ikke et reservat for et smalt befolkningssegment. Med Lil Nas X har vi også oplevet, at countrysangen har åbnet sig for en ny generation af børn og unge,” siger han.

Countrymusikkens popularitet afspejles også i den store opmærksomhed, som en ny dokumentarserie fra stjerneinstruktøren Ken Burns lige nu får i USA. Den otte afsnit og 16,5 timer lange serie, der fik premiere i USA i september, dykker ned i countrymusikkens identitet. I et interview med avisen Los Angeles Times forklarer Burns, der er en af verdens førende dokumentarfilmmagere, at coun-trymusik er en nøgle til at forstå den menneskelige eksistens.

”Alle disse grundlæggende ting – fødsel, død, at blive forelsket, at miste kærligheden, at søge forløsning og at fejle og alle de andre ting, som er en del af den menneskelige arv – det er det, som countrymusik handler om,” siger Ken Burns, der har arbejdet på dokumentarserien i otte år.

Og countrymusikkens rødder som en kunstform, der fortæller de glemte og marginaliserede amerikaneres historier, gør den ifølge Burns særligt aktuel i dag, hvor en stor del af den amerikanske befolkning er misfornøjet med den politiske proces, og hvor landet er stærkt politisk, socialt og økonomisk polariseret.

”Det er en god historie at fortælle, og en god historie at fortælle nu,” siger han til Los Angeles Times.

Debatten om, hvad som kan kaldes ”countrymusik”, og hvem som må være del af klubben, er lige så gammel som countrymusikken selv. I 1950’erne var rockmusikkens indflydelse på country eksempelvis stærkt kontroversielt, og i 1970’erne kritiserede nogle countrymusikere den mere kommercielle, polerede lyd, som genren havde bevæget sig henimod. Samtidig har kvindelige og ikke-hvide countrymusikere ofte haft svært ved at få foden inden for døren i en industri domineret af hvide mænd.

”Opfattelsen af, hvad der er ’country’, har ændret sig i løbet af de seneste 100 år. Forklaringen på, hvorfor debatten om countrymusikkens egenart aldrig slutter, er kompliceret. Det er en genre, der taler til nogle dybe følelser forbundet med nostalgi og amerikansk identitet,” siger Michael Gray.

Nogle af genrens største stjerner har givet deres bud på, hvad countrymusikken er. Sangskriveren Harlan Howard (1927-2002) citeres ofte for at have sagt, at ”countrymusik er tre akkorder og sandheden”. Countrylegenden Merle Haggard (1937-2016) sagde, at ”countrysange er den arbejdende mands drømme”. Ifølge musikeren Waylon Jennings (1937-2002) kan countrymusik koges ned til ”en følelse”. Og en nulevende countrystjerne, Dolly Parton, siger det således: ”Countrymusik er musik med en masse klasse. Det er bare almindelige historier fortalt af almindelige mennesker på en ualmindelig måde.”

Countrymusikken har rødder i den visetradition, som irske og skotske indvandrere førte med sig over Atlanten og udsprang fra de fattige og isolerede småsamfund i bjergkæden Appalacherne, der dækker delstaterne Kentucky, Virginia, Tennessee, North Carolina og South Carolina. Den blev populær i 1920’ernes USA, hvor store økonomiske, kulturelle, demografiske og mediemæssige forandringer delte befolkningen mellem dem, der ivrigt tog de nye tider til sig, og dem, der klyngede sig til fortiden. Selvom countrymusikken var en ny genre, blev den fra begyndelsen markedsført som et nostalgisk produkt fra det Amerika, som ligger mellem de to kyster.

”Countrymusik er fuld af sange om små bjælkehytter, som folk aldrig har boet i; den gamle lillebykirke, som ingen har været i. Men musikken talte til mange mennesker, som var blevet glemt, eller som troede, at de var blevet glemt,” siger countrymusikhistorikeren Bill C. Malone i Ken Burns’ nye dokumentarserie.

Countrymusikken kommer fra samfundets lavere lag og trækker på både det sekulære og det religiøse, forklarer Michael Gray.

”Countrylyden trækker fra blandt andet gospel, blues, cajun, bluegrass, rockabilly, americana, swing og traditionel folke- og spillemandsmusik. Den kommer både fra barstolen og fra kirkebænken, fra lørdag aften og søndag morgen. Country beskæftiger sig både med synd og forløsning. Religion er dybt indlejret i genren, og gospelmusik har altid været en vigtig del af countrymusikken,” siger han.

Countrymusikkens geografiske rødder i USA’s bibelbælte betyder, at mange musikere er vokset op i en stærkt kristen kultur, og det afspejler sig i musikken. Mange af de første indspilninger af coun-trymusik er gennemsyret af troen på Gud, og adskillige af nutidens mest populære navne trækker på den kristne tradition.

”Countrymusikken er et spejl af amerikansk kultur, og religion var og er en del af denne,” siger Michael Gray.

Politisk forbindes countrymusik ofte med det hvide, konservative Amerika. Men sandheden er, at country favner hele det racemæssige og politiske spektrum, siger Michael Gray.

”Blues og gospel har altid været en vigtig del af coun-trymusikken, og debatten om Lil Nas X er en god lejlighed til at gøre flere mennesker opmærksomme på countrymusikkens stærke afroamerikanske arv. Og det er også forkert at tro, at countrymusik er forbeholdt socialt og politisk konservative amerikanere,” siger han.

Michael Gray peger på, at mange af countrymusikkens største ikoner har fremmet sager, som kan forbindes med venstrefløjen. Eksempelvis var den nu afdøde Johnny Cash kendt for at være en stemme for social retfærdighed ved blandt andet at tale fængselsindsattes sag. I 1975 blev Loretta Lynns sang ”The Pill” (pillen), der handlede om en kvindes ret til at bestemme over sin egen krop, et kommercielt hit, selvom den blev bandlyst fra flere countryradiostationer. Willie Nelson, en anden countrymusiklegende, støtter sager såsom lovliggørelsen af marihuana og en mere lempelig indvandringslovgivning, og sangeren Kris Kristofferson er også kendt for sine venstredrejede politiske holdninger. Flere af nutidens store stjerner, heriblandt Kacey Musgraves, synger om emner som seksuelle mindretals lige rettigheder, prævention, machokultur og religiøs undertrykkelse.

”Countrymusikken er mere inklusiv og mere universel, end mange mennesker er klar over. I sin essens handler country om den almenmenneskelige erfaring og om historier. Det er på én gang meget enkelt og meget komplekst,” siger Michael Gray.