En af de store civile stemmer på BBC under Anden Verdenskrig var forfatteren og filologen C.S. Lewis. Han var i løbet af 1930’erne blevet et kendt navn som forsvarer for kristendommen. Han havde i sin ungdom vendt kristentroen ryggen, men i slutningen af 1920’erne opgav han sin ateisme.
”Jeg måtte indrømme, at Gud er Gud og så knælede jeg ned og bad.”
Det var ikke mindst venskabet med kollegaen på universitetet i Oxford J.R.R. Tolkien, der udvirkede hans tilbagevenden til kristendommen. De to og andre lærde universitetsfolk mødtes hver lørdag på den lokale pub The Eagle and Child for at tale om litteratur. De dannede klubben The Inklings og var alle optaget af den narrative litteratur. Dér gad jeg godt at have været en flue på væggen! Det var her, ”Narnia”-bøgerne og ”Ringenes herre”-bøgerne først blev omtalt for andre af de to forfattere Lewis og Tolkien.
Lewis blev under krigen opfordret til at holde en række radioforedrag om, hvad kristendommen er. Det er smukt skildret i filmen ”Shadowlands” fra 1993 med Anthony Hopkins som Lewis. Midt i krigens rædsler syntes BBC, at det var nødvendigt at oplyse om, hvad der bærer menneskelivet. (Her kunne DR godt lære noget!) Kan kristendommen tale til os? Det lagde Lewis i den grad stemme til, og hans foredrag var en stor succes. De blev til tre bøger, der til sidst blev samlet i bogen ”Mere Christianity”, der udkom efter krigen i 1952. Da den udkom på dansk, fik den titlen ”Det er kristendom”. Jeg læste den med stor interesse og udbytte i mine unge præsteår for 40 år siden.
Dette hovedværk i Lewis’ forsvar for kristendommen er nu nyoversat til dansk i forlaget Prorex’ store Lewis-serie. Nu har den fået titlen ”Fælles kristendom”, og det er ikke tosset. Det, Lewis gør i bogen, er at trække det fælles frem fra de forskellige kristne retninger. Der er jo stor forskel i vægtlægningen på teologiske positioner inden for den kristne familie. Lewis ville finde fællesstoffet, og det er det, han udtrykker i bogen.
Han lægger ikke skjul på, at han ikke er teolog, men en lægmand i den anglikanske kirke, der er optaget af teologi. Han vil udtrykke kristendommen i letforståelige vendinger og undgå fagsprog. Hans grundopfattelse er, at mennesket bærer i sig en gudsbevidsthed, som det skal opdage. Gud har lagt sin lov ned i os, som vi handler ud fra. Derigennem kan vi erkende os selv som Guds skabninger, der skal leve som små ”kristusser”. Guds store plan er vist os i Kristus, der vil, at vi skal forvandle os til det, der er meningen med os.
Undervejs skal vi leve som kristne, og den anvisning fylder meget i bogen. Han fortæller om de fire kardinaldyder: klogskab, selvbeherskelse, retfærdighed og mod. Desuden behandler han de tre teologiske dyder: tro, håb og godgørenhed.
Hvordan er det så at genlæse bogen? Man kan godt mærke, at tiden er gået, og at der er en ny og ikke mindst teknologisk virkelighed. Når Lewis for eksempel skal forklare, hvordan Gud kan høre alle de bønner, som mennesker beder på samme tid, så er det i let floromvundne sætninger, hvor jeg i vores tid ville ty til it-teknologien, der om noget har ændret vores forståelse af informationsmængde. Hvis man tænker i de baner, er det ikke svært at forestille sig, at Gud hører endda millioner af bønner, der bedes på samme tid.
At tiden også er gået, ses ikke mindst inden for spørgsmål om seksualmoral og ægteskab. Der virker Lewis som en røst fra ”yesterday”.
At tiden også er en anden ses for eksempel i det fravær i bogen af tidens endelighed. Apokalypsen. Lewis taler optimistisk om fremtiden, hvor vi jo her 80 år efter plages af katastrofestemninger. Skulle man i dag tale fremtid, så er det ikke bare optimisme, men det er også nødvendigt at nyformulere kristendommens tale om håbet bag dommedag, så det hele ikke ender i frygt og angst. Måske er krigen for tæt på Lewis til, at han kunne have det aspekt med.
Han er faktisk bedst, når han tør tale om kristendommens vision ud over tid og sted. Mennesket skal turde give slip på sig selv og sin selvhævdelse og sammen med Kristus finde det sande jeg.
”Søger du dig selv,” siger han, ”vil du i det lange løb ikke finde andet end had, ensomhed, fortvivlelse, raseri, ødelæggelse og forfald”.
Guds plan er en anden.
”Søg Kristus, og du finder ham og i ham alt godt.”
Orker du, kære læser, ikke at læse denne bog af Lewis, så læs eller genlæs ”Narnia”-bøgerne. De står stadigvæk for mig som Lewis’ største kristendomsformidling.