Døden i barberstolen

"Sweeney Todd" er den hidtil dyreste musical på Aarhus Teater. Men det er ikke dets bedste forestilling inden for genren

Fotoprøve på musicalen Sweeny Todd på Århus Teater tirsdag den 29. marts 2011. Musicalen har premiere fredag den 1. april.
Fotoprøve på musicalen Sweeny Todd på Århus Teater tirsdag den 29. marts 2011. Musicalen har premiere fredag den 1. april. Foto: Axel Schütt.

For år tilbage gjorde Aarhus Teater sig gældende med store, funklende opsætninger af musicals. Nu skruer teatret atter højere op for musikdramatikken. Derfor den aktuelle satsning på den såkaldte gyserfarce "Sweeney Todd. Den djævelske barber fra Fleet Street" (1979) med musik og sangtekster af amerikaneren Stephen Sondheim. Musicalen, der spilles i englænderen Mick Gordons iscenesættelse, er den hidtil dyreste på Aarhus Teater. Men ikke dets bedste forestilling inden for genren.

LÆS OGSÅ: Brødre i ånden

Det er historien om barberen og efterhånden også massemorderen, der under falsk navn, Sweeney Todd, vender hemmeligt tilbage efter en deportation, som dommer Turpin uretmæssigt dømte ham til – i den hensigt at få barberens smukke kone for sig selv. Nu vil Sweeney Todd have hævn. Han øver sig grundigt: kunderne i barberstolen skiller han ikke kun af med deres skæg, men også med deres liv. Et hurtig snit – og blodet springer. Derefter sendes ligene på rutsjebanetur ned i kælderen, hvor de bliver brændt for senere at genopstå i form af de postejer, som Mrs. Lovett sælger på sin meget søgte café.

Som det må kunne forstås, er det ikke en musical, man forlader nynnende. Musikken er slagkraftig, det skal og må indrømmes. Mange facetter har den, men den forsøger på intet tidspunkt at charmere sig ind på publikum. Ingen af melodierne fulgte med mig ud fra teatret. Tydeligst nu bagefter hører jeg den høje, skærende klang, når kniv, angst og mord bliver til et skrig af musik.

Forestillingens svaghed – specielt før pausen – er manglende intensitet. Uhyggen udarter glimtvis til noget, der betænkeligt minder om kedsomhed.

Historien er bredt ud over næsten tre timer. Og det er for meget. Hovedhandlingen, som vel burde holde sammen på det hele, opløser sig, så man indimellem næsten glemmer den. Til det positive hører mange mættede og stemningsfulde scenebilleder, bygget op både af scenografi, lyssætning og koreografi. Resultaterne kan være ganske magiske.

Rollen som Sweeney Todd spilles af Flemming Enevold, der, første gang vi ser ham, lader sig sænke ned på scenen som en bøddel sammen med sin egen private udgave af den elektriske stol. Enevold har en god sangstemme – hvad han bestemt ikke er ene om blandt de agerende. Hans udgave af den morderiske barber gør sig imidlertid mere bemærket ved rugende indadvendthed end ved farlig udadvendthed. Jeg ville gerne have været mere bange for denne djævelens udsendte. Den mest markante af de medvirkende er så afgjort Lotte Andersen, der som Mrs. Lovett involverer sig med den komik, som er nødvendig, hvis man skal forlige sig med uhyrlighederne i det kyniske univers, hvor grumheden overspilles i en så grotesk grad, at den nærmest ophæver sig selv. Det skal den vist også. For det er trods alt uhygge i hyggens navn.

grymer@k.dk

Sweeney Todd. Den djævelske barber fra Fleet Street. Musik og sangtekster: Stephen Sondheim. Dialog: Hugh Wheeler. Oversættelse: Adam Price, Jesper Malmose og James Price. Iscenesættelse: Mick Gordon. Scenografi: Igor Vasiljev. Kapelmester: Mikkel Rønnow. Aarhus Teater, Store Scene.