Prøv avisen

Dødsangsten i Getsemane Have

Fire år efter indvielsen af Per Kirkebys alterbillede "Jesus i Getsemane" finder sognepræst Bent Martinsen stadig nye detaljer i billedet. – Foto: Bo Amstrup.

kirkekunst Et nyt alterbillede af Per Kirkeby har været så inspirerende for afgående sognepræst Bent Martinsen i Sct. Mortens Kirke i Randers, at han nu vil til at læse kunsthistorie

Der er en verden til forskel på udenfor og indenfor. Udenfor i den larmende bymidte udgør fejemaskiner og solhungrende cafégæster denne formiddag lydbilledet. Indenfor i Randers' store købstadskirke, Sct. Mortens Kirke, er der en højstemt, lidt dunkel stilhed. Det vil sige, lige indtil organisten går i gang med at øve sig på en særlig vanskelig passage og gør al samtale umulig. På en måde er det en lettelse: at få mulighed for bare at se uden med det samme at skulle tale og forholde sig. Per Kirkebys voluminøse alterbillede "Jesus i Getsemane" kan man se meget længe på uden at tale.

Men ord skal der naturligvis alligevel sættes på, og til det formål har Kristeligt Dagblad sat sognepræst Bent Martinsen stævne i kirken. For ham er der et tydeligt før og efterPer Kirkeby. Mødet med kunstneren og værket i kirken har sågar indflydelse på, hvordan han har tænkt sig at bruge sit otium, når han ved udgangen af maj måned går på pension.

Jeg har fået skærpet min opmærksomhed på, at billeder kan noget, som ord ikke kan, så nu vil jeg til at læse kunsthistorie, fortæller Bent Martinsen, da vi har trukket os tilbage til et tilstødende lokale, hvor der er bedre ørenlyd.

I flere hundrede år har det store barokalter i Sct. Mortens Kirke haft et alterbillede, der efter manges mening ikke var på kunstnerisk højde med alteret som helhed. I slutningen af 1990'erne fremprovokerede Bent Martinsen en diskussion i menighedsrådet om en udskiftning af billedet. Det førte blandt andet til to studiedage med billedhugger og cand.theol. Hein Heinsen, lektor Hans Jørgen Frederiksen fra Institut for Kunsthistorie på Aarhus Universitet og cand.theol og forfatter Lisbeth Smedegaard Andersen. De var alle enige om, at der skulle en virkelig stor kunstner til at løfte opgaven med at udfylde den fire gange to meter store barokramme med et nutidigt kunstværk på en måde, så det blev en helhed.

De pegede samstemmende på Per Kirkeby og heldigvis sagde han med det samme ja, da vi henvendte os til ham, fortæller Bent Martinsen.

Opgaven lød på, at skabe et nutidigt billede udfra samme motiv som det gamle, nemlig Kristus i Getsemane. Men det skulle vise sig at blive en ret så dramatisk proces. Efter at have malet på billedet et halvt år fik Per Kirkeby uden varsel en hjerneblødning, og da han genoptog arbejdet med billedet, var han, ifølge Bent Martinsen, forandret. Den berømte kunstner var blevet ydmyg.

Han sagde på et tidspunkt til mig, at han følte, at han selv var i Getsemane, og der er ingen tvivl om, at han var i en eksistentiel fortvivlelsestilstand, der gav ham et personligt erfaringsgrundlag for at leve sig ind i Jesu ensomme kamp med dødsangsten i Getsemane Have. Det var i den tilstand, han malede billedet til os, og det har uden tvivl haft stor indflydelse på, hvordan værket kom til at se ud, siger Bent Martinsen.

Det varede tre år, før Per Kirkeby var tilfreds med sit alterbillede, og først skærtorsdag aften 2004 blev værket indviet i Sct. Mortens Kirke og førte dermed den moderne kunst ind i den gamle 1500-tals kirke. Billedet fremstiller i abstraheret form et aftenlandskab, hvor der ved første øjekast ikke er nogen personer. Men ser man nærmere efter, er der i højre side af billedet på en flad sten en knælende og blødende Kristus-skikkelse. Disciplene, der fulgte Jesus. derimod er helt ude af billedet. Nattemørket er ved at sænke sig over sceneriet, og kun en rød bræmme af solens sidste stråler ligger horisontalt øverst oppe. I den røde bræmme svæver en tydelig kalk som et varsel om det blod, der skal sone menneskenes synder.

Maleriet er fyldt med antydninger af lånte træk fra ældre kunst, blandt andet middelalderlige Getsemane-billeder og er i farver og opbygning så fint afstemt med kirken, at det på ingen måde virker som et voldsomt brud med fortiden. Til gengæld kan det noget helt andet, end det tidligere billede kunne, nemlig stille afgørende eksistentielle spørgsmål til nutidige, moderne mennesker, mener Bent Martinsen og tilføjer, at billedet er udført med stor pietetsfølelse og fingerspidsfornemmelse i forhold til de rammer, der er givet i den store Randers-kirke.

Når sognepræsten skal forestå gudstjenesten i kirken, har han for vane at komme i god tid for at stille sig op og bare kigge på billedet i 5-10 minutter. Selvom der nu er gået fire år siden indvielsen, dukker der for ham hele tiden nye ting op i billedet.

Det er et billede, der bliver bedre og bedre, jo mere man ser på det, fastslår han og tilføjer, at værket inviterer til andagt og bøn og derfor også bliver brugt meget aktivt, når der eksempelvis er natgudstjeneste i kirken.

Det var ikke uden en vis skepsis i menighedsrådet, at Per Kirkebys kunst kom til Sct. Mortens Kirke, og et enkelt medlem fastholdt i hele forløbet sin modstand og stemte imod.

I sognet, der er et typisk bysogn med mange helt unge og mange gamle mennesker, men få familier, blev der også skrevet kritiske læserbreve og indlæg i kirkebladet. Men ifølge Bent Martinsen er der nu, fire år efter, almindelig konsensus om det rimelige i, at der er sat et nutidigt præg på kirken, og en slet skjult stolthed over, at et værk af så stor en kunstner er at finde i deres kirke.

Værket har kostet 1,4 millioner kroner. Pengene er kommet ind via en indsamling i sognet og med hjælp fra forskellige fonde.

washuus@kristeligt-dagblad.dk