Prøv avisen
Bog

Da afstanden mellem København og Washington voksede

4 stjerner

Det er journalist Torsten Jansens store fortjeneste at påpege den internationale virkeligheds dybtgående ændringer. Nogen klar vej frem anviser han dog ikke i sin nye bog om forholdet mellem Danmark og USA

De fleste i Danmark håber på, at det kommende amerikanske præsidentvalg vil fjerne den brovtende, inkompetente og løgnagtige Donald Trump, som har skabt usikkerhed om Nato, verdenshandelen og meget andet. Og selvfølgelig vil det være en fordel også for Danmark med en mere behagelig og mindre uberegnelig amerikansk præsident.

Efter Anden Verdenskrig byggede Danmark på medlemskabet af Nato i forvisning om, at USA varetog rollen som verdens politibetjent. I perioder var der meget kritik af USA i Danmark. Både under Vietnamkrigen og i den såkaldte fodnoteperiode fra 1982 til 1988, hvor oppositionen i Folketinget var kritisk over for den republikanske præsident Ronald Reagan. Men ingen stater har fulgt amerikanerne gennem krige i tykt og tyndt på samme måde som Danmark i de sidste årtier.

Trump fører nu en isolationistisk ”Amerika først”-politik. Trump har desuden skabt tvivl om, hvorvidt USA vil leve op til sine forpligtelser i Nato, fordi europæerne i hans øjne ofrer for få penge på militær.

USA-kender Torsten Jansen advarer mod at tro, at det forhold, som eksisterede mellem USA og Danmark, vil vende tilbage, selvom der kommer en mere rationel og ræsonnabel præsident i USA. Han peger på, at den amerikanske politik skiftede allerede under præsident Obama (2009-2017). Obama så USA og Kina som de vigtigste magter i det 21. århundrede. Europa var relativt svækket.

De tektoniske plader i politik har forskubbet sig. Obama ønskede, at USA involverede sig mindre i klodens mange regionale krige – de amerikanske erfaringer hermed var alt for blandede. Trump viderefører den linje. Det gør det ekstremt påtrængende, at EU tager sig et større ansvar for at forebygge nye konflikter og flygtningestrømme.

Men hvordan?

Det er ikke nemt at se mere europæisk militært samarbejde for sig med dansk deltagelse. Danmark har et forsvarsforbehold, Storbritannien har forladt EU, og de tilbageværende EU-medlemmer har ikke nemt ved at samarbejde. Hvad enten det gælder flygtninge, corona eller krige. Og hvis Europa skal bruge flere penge på militær, går det af hensyn til vælgerne ikke at indkøbe størstedelen af isenkrammet i USA. Den relativt svage europæiske rustningsindustri må styrkes.

Hvor stor er truslen fra Putins til tider aggressive Rusland med den svage økonomi? Den største risiko for konflikt med russerne ligger i Arktis.

Jansen retter en forsigtig kritik mod, at de fleste danske politikere kun ved lidt om international politik, og at erkendelsen af behov for nyorientering ikke har bredt sig. Reelt sætter en lille gruppe på seks-otte departementschefer, centrale ambassadører sammen med statsministeren, retningen for udenrigspolitikken. I nogle tilfælde inddrages udenrigsministeren og lederne af de største oppositionspartier. Jansen ser dog noget opmuntrende i, at et stilfærdigt og praktisk militært samarbejde mellem de nordiske lande har udviklet sig.

Men hvordan skal det danske forhold til USA udvikle sig? Jansen fremhæver, at USA i de første ni måneder af 2019 overhalede Tyskland som det vigtigste danske eksportmarked. For Danmark kan en amerikansk recession eller øgede handelsforhindringer være alvorlige. Danmark kan let blive klemt mellem på den ene side USA og på den anden side Rusland og Tyskland.

Et aktuelt eksempel er den gasledning gennem dansk farvand fra Rusland, der skulle fordoble forsyningen af gas til Tyskland. Amerikanerne bekæmper gasledningen. Og i Arktis kan Danmark også blive klemt mellem USA og Rusland. Øget opmærksomhed på blandt andet Arktis er påkrævet.

Jansens bog er en journalistisk bog efter sædvanligt mønster. Den bygger på interviews med både navngivne og unavngivne personer samt læsning af bøger og dokumenter. Der er ingen henvisninger, kun en kort litteraturliste.

Svagest er den første historiske del af bogen, som er en skitse af Danmarks forhold til USA fra 1940’erne frem til 2000’erne. Jansen trækker på sine erfaringer som pressechef fra 2007 til 2011 på den danske ambassade i Washington. Det giver nogle proportionsforvridninger. Ambassadebygningen beskrives indgående, mens vigtige afsnit i det dansk-amerikanske forhold kun får meget korte bemærkninger.

Men det er Torsten Jansens store fortjeneste at påpege den internationale virkeligheds dybtgående ændringer. Nogen klar vej frem anviser han dog ikke.

Et øget nordisk militært samarbejde er fint, men efter læsningen er det svært ikke fortsat at læne sig til håbet om, at en ny amerikansk ledelse vil føre en mere forudsigelig og ansvarlig politik, selvom det bliver inden for en mere isolationistisk ramme end før i tiden.

Jansen trækker på sine erfaringersom pressechef fra 2007 til 2011 på den danske ambassade i Washington. Det giver nogle proportionsforvridninger

Tim Knudsen