Da bomberne faldt over Den Franske Skole

Jacob Weinreichs historiske roman om bombningen af Den Franske Skole i foråret 1945 er klichéfyldt læsning med effektiv spændingskurve

Da bomberne faldt over Den Franske Skole

I lyset af 75-året for Danmarks befrielse udgives der i øjeblikket et hav af bøger om de betydningsfulde begivenheder, der fandt sted omkring Befrielsen. Også den både fejlslagne og afgørende bombning af Shellhuset, hvor Gestapo havde hovedkvarter og afhørte danske modstandsfolk, oplever ekstra opmærksomhed i disse dage. For et par uger siden udgav Jonas Kleinschmidt ungdomsromanen ”Englene over København”, hvor en dreng møder sin farfar, der fortæller ham om den skæbnesvangre dag, og på samme tid udgav Jacob Weinreich sin ”Pigen fra Den Franske Skole”. Jacob Weinreich kender mange nok som halvdelen af pseudonymet A.J. Kazinski, hvor han sammen med Anders Rønnow Klarlund blandt andet har udgivet storsælgende krimier om ægteparret Bentzon og Lund.

Og i ”Pigen fra Den Franske Skole” er det tydeligt, at Jacob Weinreich forstår at arbejde opbyggeligt med sin spændingskurve. Som læser vender man siderne, så de næsten rives af i skyndingen, for tempoet i eksempelvis romanens mange forfølgelses-scener er skrevet med flot fornemmelse for fremdrift. Til gengæld halter det kraftigt med både karakterdybde, dialog og forudsigelighed i Jacob Weinreichs roman.

”Pigen fra Den Franske Skole” er fortalt gennem fem stemmer, hvoraf skolepigen Malene kun er med i starten og slutningen. Derudover følger læseren Asta, en ung kvinde med gode tyskkundskaber, der overtales til at aflytte en tysk telefonlinje – og samtidig forelsker sig i den unge Harald. Harald er i modstandskampen for at hævne sin tvillingebror Laurits, og Harald plages af dårlig samvittighed over både at have sat sit eget og Astas liv på spil i den farlige aflytningssituation. På Østerbro i København kæmper den heltemodige lærerinde Benedikte en sej kamp for de svageste. I England forbereder piloten Edward sin kommende mission, og samtidig begræder og skammer han sig over tabet af vennen Carter. Med et sådan skift i synsvinkel bliver der en del gentagelser af den pågældende persons motivation og tanker, og i tilfældet med Edward er det især en rødhåret skønhed og barndomsvennens usikre skæbne, der hjemsøger ham:

”I aften skal handle om liv, ikke om død. Carters død er stadig ikke rigtig trængt ind. Det er, som om Edwards hjerne nægter at acceptere, at han aldrig skal se sin ven mere. At det var hans skyld, at Carter døde. Det er også derfor, han foreslog Lloyd, at de gik lidt ud. For at holde erkendelsen på afstand lidt endnu.”

Persongalleriet med modstandsfolk, en britisk pilot, en katolsk nonne og en pige fra Den Franske Skole virker skematisk og – bortset fra en enkelt afstikker – også alt for fokuseret på at lande sikkert på en lykkelig slutning.

Der er ingen tvivl om, at der ligger et stort journalistisk arbejde bag udformningen af ”Pigen fra Den Franske Skole”, der er rammet ind af øjenvidneberetninger og taksigelser henvendt til de mennesker, som Jacob Weinreich har lavet sin research med. Selve historien om, hvordan det britiske Royal Air Force kunne tage så grueligt fejl og bombe en katolsk skole i stedet for – og samtidig med – Shellhuset, er i sig selv højdramatisk og tragisk. Den historie vil altid være interessant og betydningsfuld og værd at beskæftige sig med. Som historisk spændingsroman bidrager ”Pigen fra Den Franske Skole” imidlertid ikke med meget til den originale fortælling, og Jacob Weinreichs karakterer forbliver temmeligt flade.