Begrebet ”de brølende tyvere” stammer fra USA og hentyder til den ”eksplosion”, der i 1920’erne skete i amerikanske og europæiske storbyer inden for kultur, økonomi og industri. Udgangspunktet for bogen ”Fyn i de brølende tyvere” er et spørgsmål fra dens forfattere, lokalhistorikerne cand. phil. Marianne Weigel og cand. mag. Linda Petersen: Nåede lyden fra brølet til Fyn? Weigel konkluderer:
”Tempoet steg måske ikke så markant på Fyn som i Europas store byer, men billeder fra perioden viser en hastig udvikling, en øget fart, en større frihed, et lille brøl, der dog kan kaldes et brøl!”
Netop billederne – hele 155 fotos stillet til rådighed af museer og arkiver – er det særlige ved den både meget oplysende og underholdende bog.
De mest umiddelbart virkende af optagelserne er samtidig de mest givende. De levende glimt fra tyvernes fynske hverdage i mange forskellige sammenhænge gør det svundne så nærværende, at man næsten føler sig som en del af det, der var engang. Og de fyldige billedtekster sætter alt ind i en sammenhæng. Detaljerne får perspektiv.
Billederne, der er fordelt over tre afsnit: ”Byen”, ”Arbejdet” og ”Fritiden”, bekræfter uophørligt tilstedeværelsen af den ”nye” virkelighed på Fyn – og hvorfor skulle det være anderledes?
Et øget tempo kom til øen, motorcykler, privatbiler, busser og lastbiler blev fotograferet igen og igen. Forskellige slags vejarbejde samt byggerier dokumenterer, at byernes rum var under forvandling. Boligerne blev forbedrede, og store fabrikker skød op, arkitekttegnede – for det æstetiske måtte ikke glemmes.
Inde på fabrikkerne rettes opmærksomheden mod en mangfoldighed af maskiner. Opsplitning og specialisering af arbejdsprocesserne var slået igennem. Desuden konstaterer Marianne Weigel en ændret kropsholdning og udstråling hos arbejderne – noget, hun blandt andet tolker som et udtryk for en forstærket selvbevidsthed.
I det hele taget ændredes meget: Flere tjente mere, og forbruget steg, sigende afspejlet på fotos af forretningsvinduer og borgere på strøgtur. Fritidslivet – i skikkelse af fynboer på cykler, i biler og i naturen – blev yndede motiver. Ligesom legende børn. Derimod noterer Marianne Weigel, at fotos fra aftenlivet er få. Det skyldes, forklarer hun, at fotografering for de flestes vedkommende endnu kun var muligt i dagslys.
Det er en dejlig bog at være i selskab med. Overordnet minder den sine læsere – og seere – om, at ingen danmarkshistorie er nærmere end den, man har øjenkontakt med.