Svend Estridsøn var konge af Danmark fra 1047 til sin død i 1074 eller 1076. Hans mor, Estrid, var datter af Svend Tveskæg og søster til Knud den Store. Svend Estridsøn er bindeleddet mellem vikingetiden og middelalderen, og han er især kendt for sit samarbejde med kirken. Det var under ham, Danmark blev inddelt i de otte stifter, som bestod middelalderen ud. Adam af Bremen fortæller om kongen, at han havde boglig lærdom, men også, at han var "umådeholden med hensyn til kvinder". Svend Estridsøn havde med sin dronning Gunhild og et ukendt antal friller omkring 20 børn. Fem af hans sønner blev konger.
I sin række af indbyrdes uafhængige romaner om det danske samfunds overgang fra vikingetid til kristent samfund giver Ole Henrik Laub et overordentlig interessant og ganske nuanceret portræt af denne krigskonge og kirkens mand, der hele sit liv lå i strid med fjender både i nord og syd om herredømmet over Danmark. De to foregående værker i serien, "Vibens skrig" og "Gudernes død", kom i henholdsvis 2008 og 2010, og med "Vindenes alter" er vi nu nået frem til vinteren 1052-1053.
Handlingen følger kongen tæt i en ganske kort periode. Det er den nære dagligdag med alle dens gøremål og fortrædeligheder, der fylder siderne. Læseren får et godt indblik i spisevaner, boligforhold og ikke mindst samfærdselsproblemerne i et land med kun få veje og mange stier. Hvor regnvejr og oversvømmelser såvel som snefald kan ændre et landskab til ukendelighed og gøre det næsten fysisk umuligt og altid dødsensfarligt at færdes ude i det åbne landskab.
Ole Henrik Laub tegner et levende billede af et samfund med stor social ulighed og mange bange øjentjenere, men også en konge med en række mænd i sin hird, der uden et øjebliks tøven vil gå i døden for ham. Det et samfund, hvor ingen kan vide sikkert, om de kommer levende frem til næste dag, og som derfor lever i overensstemmelse hermed.
I centrum af handlingen står Svend Estridsøn. Han er fremstillet som en sympatisk og ganske tænksom hersker, ivrig efter at stadfæste såvel kongemagten som kirkemagten. Sammen med ham portrætteres en række adels- og rigmænd, venner såvel som fjender, men finest er portrættet af kongens hirdmand Ragnar, hans hest, Silkemanke, hans hustru, Blia, og deres lille datter, Kli. Denne lille pige dør bare et halvt år gammel, og det er omkring moderens store sorg over sit døde barn og den forrykte adelsmand og selvudnævnte biskop Fenge Blintsko, at romanens egentlige drama udspiller sig, samtidig med at tidens gudstro og dens kirkebyggeri skildres indgående.
Det er også i forbindelse hermed, at et uhyggeligt møde med en angribende ulveflok finder sted. Dette vist i grunden fuldkommen urealistiske sceneri – ulve er ifølge eksperter meget sky dyr, der aldrig i Norden har angrebet mennesker – er ikke desto mindre vældig effektfuldt.
Ole Henrik Laubs styrke ligger ikke i den historisk korrekte detalje, men i evnen til at fremskrive en stemning, der drager læseren med sig. Dertil kommer, at romanen er elementært spændende.
Ole Henrik Laub: Vindenes alter. 272 sider. 249 kroner. Hovedland.