Da guvernanten fik sin frihed

Engang var Charlotte Brontës Jane Eyre den mest læste roman i England. Det forstår man godt, for det er en betagende historie også her 164 år senere

Charlotte Brontë udgav romanen under pseudonymet Currer Bell, for i datiden var det ikke velset for kvinder at skrive romaner. Charlotte Brontë: Jane Eyre. 368 sider. 249 kroner. Bechs Forlag.
Charlotte Brontë udgav romanen under pseudonymet Currer Bell, for i datiden var det ikke velset for kvinder at skrive romaner. Charlotte Brontë: Jane Eyre. 368 sider. 249 kroner. Bechs Forlag. Foto: Arkiv.

Jeg havde aldrig læst den mest kendte guvernante­roman, Jane Eyre, før. Men jeg kendte til den fra Lise Busk-Jensens fremragende disputats, Romantikkens forfatterinder (2009). Nu er Jane Eyre genudkommet i dansk oversættelse ved Aslaug Mikkelsen, der i 1953 udgav en bog om de tre Brontë-søstre, der alle skrev romaner og fik dem udgivet omkring 1850 i England.

LÆS OGSÅ: Romantikkens kvinder søgte åndelig frihed

Det er en noget sparsom udgivelse, der blandt andet tier om førsteudgavens undertitel: An Autobiogra­phy. Edited by Currer Bell. Noget indhentes dog på bogens flapper ved omtalen af forfatterinden Charlotte Brontë, der i 1847 fik udgivet romanen under pseudonymet Currer Bell, men et forord eller en efterskrift ville have kunnet lette læserens vej ind i romanens periodemæssige kontekst. Mendette fravær foreslår jeg, at læseren udfylder ved at studere Lise Busk-Jensens gennemgang af romanen i bind 1 af hendes nævnte disputats.

Romanen er altså anlagt som en slags biografi, hvor den cirka 30-årige Jane fortæller om sin udvikling fra en 10-årig pige, der som forældreløs er anbragt hos noget familie, som behandler hende ydmygende og finder hende uopdragen og opsætsig. Hun sendes derfor på en pigeskole, hvor fattige omstændigheder og nye opdragelsesmæssige plager forfølger hende.

En venlig lærerinde tager hende under sine vinger, og Janes ophold ændrer sig til en sand vidensopsøgen, og hun bliver da også som 18-årig lærerinde på skolen, da den har gennemgået en gennemgribende forandring bort fra de tugtende opdragelsesmetoder.

Næste fase på cirka et år foregår på et gods, hvor hun har søgt stillingen som guvernante for en excentrisk herres barn med en fransk elskerinde, som har forladt ham. Langsomt forelsker Jane sig i denne dæmoniske person, der tilbyder hende giftermål, skønt han, som det viser sig lige før brylluppet, allerede er gift med en gal kvinde, som skjules på godset.

En sådan bigami vil Jane ikke finde sig i, og hun flygter fra manden, skønt hun stadig elsker ham. Uden penge strejfer hun om, indtil hun tages ind af tre søskende i et ensomt beliggende hus. De forstår snart, at hun har boglige kompetencer, og hun bliver lærerinde på en lokal pigeskole. Hun længes dog stadig efter den dæmoniske mand, og da hun søger tilbage til ham, finder hun ham blindet og handicappet. Han er kommet til skade, da en brand hærgede hans gods og desuden drev hans gale kone i døden. De elskende kan nu få hinanden, og hun kan tage sig af den blinde ægtefælle. Inden har hun modtaget en kærkommen arv, der ligestiller hende socialt med ægtefællen.

Handlingen er gammeldags medrivende, og redegørelsen for Janes kvindelige bevidsthed i de forskellige tærskelsituationer i hendes udvikling er yderst detaljeret. Man flyder gennem romanen på dens enkle pædagogiske stil og får udvidet sin forståelse af denne tidlige stræben efter kvindelig selvbevidsthed og selvstændighed, som den ytrede sig i den ofte påtvungne stilling som guvernante.

Guvernanten var en kvindelig underviser ansat af en privat familie, som på én gang skulle være medlem af familien og alligevel holde sig på afstand. Det var de uafsatte unge piger fra mellemklassen, der blev guvernanter og således selverhvervende. Med deres boglige kompetencer skulle de kæmpe sig ind på et arbejdsmarked, som anså kvinder i arbejde som en uskik.

I Janes historie følger vi denne kamp mellem erhvervet, friheden og så kærligheden til det andet køn. Kærligheden må imidlertid ikke begrænse den frihed, hun så hårdt har tilkæmpet sig. Først som ligeværdig individualitet kan hun give sig lov til at elske. Og man forstår, hvorfor disse kvinder kontrollerede deres lidenskaber så stærkt.

Romanen er en kvindelig udviklingsroman om, hvordan Jane bliver et frit og ligeværdigt menneske på samme niveau som den mand, hun til slut forenes med. Dens vrede over ydmygelserne på vejen og dens begejstring for friheden til slut er så smittende, at mand! må bøje sig. Jane fortæller om sig selv, sin bane gennem livet og om, hvordan hun har vokset sig stor gennem sine lidelser og sine lidenskaber.

Det er stadig en betagende historie her 164 år efter, at den var årets mest læste bog i England.

kultur@k.dk

Charlotte Brontë udgav romanen "Jane Eyre" under pseudonymet Currer Bell, for i datiden var det ikke velset for kvinder at skrive romaner.
Charlotte Brontë udgav romanen "Jane Eyre" under pseudonymet Currer Bell, for i datiden var det ikke velset for kvinder at skrive romaner. Foto: New York Public Library Picture Collection.