Da Christoffer Columbus fredag den 12. oktober 1492 for første gang satte sin fod på amerikansk jord (formentlig det nuværende Bahamas), beskriver han de indfødte i sin hemmelige dagbog:
”De er lige så nøgne, som deres mor har skabt dem (…). Deres hår er ikke krøllet, men glat, og ligner hår fra halen på en hest.”
Columbus var da 41 år. Ingen i hans samtid havde tilbagelagt så lang en rute på åbent hav. I de syv foregående år havde Columbus tigget og bedt det spanske kongehus om at bekoste ekspeditionen. Columbus havde stillet guld, kostbare krydderier og masseomvendelser til katolicismen i udsigt. Og nu stod han så ansigt til ansigt med indianerne, som de blev kaldt, for Columbus var til sin dødsdag overbevist om, at han havde fundet søvejen til Indien.
Forfatteren Sten Wijkman Kjærsgaard understreger, at Columbus drog af sted på en tid, hvor araberne nærmest havde monopol på handel med smagsstoffer som peber og sukker, og at rejsen blandt andet havde som mål at bryde dette monopol.
Hvem var Columbus? En eventyrer, et geni, en forbryder eller en missionær? Måske det hele på én gang. Derfor kan det ikke undre, at Columbus førte to dagbøger. Den ene havde besætningen adgang til. Heri kunne de orientere sig om, hvor mange sømil de havde tilbagelagt. Men i den hemmelige dagbog stod de korrekte og langt højere tal, ligesom den rummede Columbus’ frustrationer. Dronning Isabella og kong Ferdinand skulle så læse den hemmelige dagbog, når Columbus vendte tilbage til Spanien.
Det gjorde han den 15.marts 1493, hvor Columbus noterer, ”at min opdagelse vil blive en så stor triumf og ære for kristendommen, at man aldrig har set magen til det”.
Det var nu ikke tilfældet.
Kjærsgaard kan berette, at det ikke kun var Columbus, der opdagede indianerne. De opdagede også, hvem Columbus var:
”Han og hans folk udnyttede indianerne som slaver, og når de ikke kunne arbejde mere, stak spanierne dem ihjel, og kvinder og unge piger skændede de.”
Kjærsgaard bringer centrale dele af den hemmelige dagbog og kommenterer indholdet. Undertiden lidt for fyldigt. Vi kan jo selv læse. Og andre gange er man som læser ikke helt klar over, hvad man skal bruge Kjærsgaards fortolkninger til.
Synet af de nøgne indianere afstedkommer således denne udlægning:
”Denne nøgne naturlighed, der præsenteres uden nogen form for blufærdighed, krænker den kristne Columbus’ tankesæt. Men man må formode, at selv Columbus i sine private stunder var i stand til at nyde nøgenheden i fulde tropiske åndedrag.”
Hvad ved Kjærsgaard om det?
Forlaget oplyser, at bogen er en udvidet og revideret udgave fra 2006, men den allerførste version – beregnet på børn og unge – udgav Kjærsgaard faktisk i 1992, så bogen er på ingen måde ny. Men den er god at få forstand af, rigt illustreret og med et indbydende skriftbillede.