Da kejseren fik et flip

Film: Disneys nye tegnefilm, »Kejserens nye flip«, er fuld af tempo - og hylende grinagtig. Premiere i dag

Disneys familiefilm spænder genre- og stilmæssigt ganske vidt. Fra fuldt computeranimerede film som »Dinosaur« og »Toy Story« over film med rigtige levende væsener til forskellige blandingsformer. Og så er der selvfølgelig koncernens historiske grundlag, tegnefilmen. Det er sådan en, der har premiere i dag. En komedie med en enkel fortælling i en simpel streg og uden de store dybder. Sådan er »Kejserens nye flip«, hvis titel ikke hentyder til en beklædningsgenstand, der kunne stamme fra et eventyr af H.C. Andersen. Filmens kejser får ikke en, men et flip. Vi befinder os i en ikke nærmere specificeret sydamerikansk kultur i tiden før Columbus. Her regerer den unge styrvolt Kuzco. Han er i og for sig meget sød, men som det barnlige væsen han er, er han hensynsløst egocentrisk. Da han beslutter sig for at bygge en sommerresidens, Kuzcotopia (!), er han derfor komplet ligeglad med, at han bliver nødt til at rive en halv landsby ned for at få plads til swimmingpoolen. Da han samtidig fyrer den gamle kvindelige hofsnog, Yzma, der har stærke ambitioner om at sætte sig tungt på kejsertronen, har han sat sig selv i en dum situation. Yzma kan nemlig sådan noget med trylledrikke, så hun beslutter sig for at slå kejseren ihjel, men får - ved en fejltagelse - forvandlet ham til i det ydre at ligne en ganske charmerende uldbunke af en lama. Lamaen ender hos Pacha, den hjertevarme leder af den landsby, kejseren vil rive ned, og sammen begiver de sig på vej tilbage mod det kejserlige palads, hvor lamaen håber på igen at kunne iklæde sig menneskeskikkelse. Men han er og bliver barnligt egensindig, så han har svært ved at opgive tanken om sin swimmingpool, selv om det både ville være det moralsk rigtige og det smarteste, nu han er afhængig af hjælp fra netop Pacha. Er historien simpel, stregen lidt kantet og stilen ikke så bjergtagende imponerende, som den var i for eksempel »Tarzan«, er »Kejserens nye flip« til gengæld hylende grinagtig. Holdet bag filmen har sat tempoet og antallet af gags gevaldigt i vejret i forhold til, hvad vi er vant til i tegnefilm af spillefilmslængde. Mange gags ligger i karaktertegningen, og adskillige er af den visuelle falde-på-halen-type, som ellers hører den korte tegnefilm til. Andre ligger for eksempel i filmens talrige anakronismer: Hvor sandsynligt er det måske, at der til en middag ved et præcolumbiansk hof bliver spillet Jobims »The Girl from Ipanima«? Endelig er der de refleksive vitser; altså dem, der opstår, når filmen kommer til at handle om, at den er en film. Et eksempel: I en scene med en af de andre karakterer bryder fortælleren - det er Kuzco som lama - filmen af ved at standse billedstrømmen. Han gør det for at gøre opmærksom på, at det altså er ham, der er hovedpersonen, så han streger ganske enkelt den anden ud - og så fortsætter det ellers over stok og sten. Det er alt sammen lige til at få et grineflip over. Også for de voksne. Kejserens nye flip. Instruktion: Mark Dindal. 77 minutter. Premiere i 44 biografer.