Da kompromiset blev dansk politiks kendemærke

HISTORIENS KANON 22 : Kanslergadeforliget i 1933 er kerneeksemplet på, at danskerne -- selv når krisen kradser hårdest -- finder fredelige løsninger. Og så var det velfærdsstatens fødsel

Med Kanslergadeforliget bestod det danske demokrati en af de alvorligste prøver, idet et flertal hen over midten i dansk politik samledes om en holdbar løsning på landets problemer. -- Foto: Scanpix.
Med Kanslergadeforliget bestod det danske demokrati en af de alvorligste prøver, idet et flertal hen over midten i dansk politik samledes om en holdbar løsning på landets problemer. -- Foto: Scanpix.

Den 30. januar 1933 klokken 04.00 blev der skrevet Danmarkshistorie i en lejlighed i Kanslergade i København.

Her boede daværende statsminister Thorvald Stauning (S), og her blev der budt på sene whiskeysjusser for at løsne op for en politisk hårdt spændt situation. Ude i verden var der rav i den. Amerikanerne led under svær økonomisk depression. I Tyskland havde man tidligere på dagen fået en ny statsleder i form af Adolf Hitler. Og i Danmark skulle den galopperende arbejdsløshed og landbrugets krise løses hurtigst muligt.

Det lykkedes i det, der hurtigt fik tilnavnet Kanslergadeforliget. Her blev det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Venstre enige om at blandt andet at hindre drastiske reduktioner af arbejdernes lønninger, en ny socialreform og løsninger på arbejdsløshedsproblemet og problemerne i landbruget. Det var ikke uden gnidninger og sammenbrud og alvorlig gåen på kompromis med egen ideologi, bagland og valgløfter fra alle parter, men et forlig blev det til. Og dermed var den danske konsensusmodel endeligt manifesteret, forklarer dr.phil Harry Haue fra Syddansk Universitet, der er en del af Undervisningsministeriets historieudvalg.

– Det var et spektakulært og meget markant eksempel på, at vi i Danmark løser vores kriser på fredelig vis via kompromiser. Det havde man også gjort tidligere, men her viste man for alvor, at det danske demokrati er stærkt nok til, at alle er villige til at klippe store hjørner af egen politik for at finde en holdbar løsning, siger han.

Samtidig var forliget udtryk for, at man selv i pressede situationer formåede at tage en social ansvarlighed på sig, påpeger Harry Haue.

– Man kunne med rette kalde forliget for velfærdsforliget, for socialreformen blev samlet for første gang ved dette forlig, og det var reelt starten på det, vi senere skulle kalde velfærdsstaten. Unge i dag skal vide, hvordan det, de i dag tager forgivet, egentlig startede. Og de skal vide, at kompromisets kunst og den sociale ansvarlighed i høj grad var med til at holde nazismen stangen som en alternativ styreform. Den, vi havde, var simpelthen bedre, siger han.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

HISTORIENS KANON

Undervisningsministeriets historieudvalg har udvalgt 29 centrale personer og begivenheder, som skal indgå i folkeskolens historieundervisning. I 29 artikler gennemgår Kristeligt Dagblad i løbet af skoleåret samtlige punkter. Dette er den 22. artikel i serien.

Læs alle artikler i temaet her.