Prøv avisen

Da kristendommen indtog vikingernes verden

Udstillingen viser mange enestående genstande og nye fund fra hele 12 lande. Den er realiseret i samarbejde med British Museum i London og Museum für Vor- und Frühgeschichte, Staatliche Museen zu Berlin. Foto: Claus Bech

Nationalmuseet slog i weekenden dørene op for en stor særudstilling, hvor genstande fra 12 lande tegner et nuanceret og opdateret billede af vikingerne

Midt i udstillingshallen troner det største, kendte vikingeskib. På et svunget stålskelet hviler de bevarede bundplanker og kølen af et 37 meter langt langskib bygget af tømmer fældet ved Oslo-fjorden omkring år 1025.

Skibet er symbolet på vikingetiden og derfor et naturligt afsæt for denne særudstilling. Det udstillede eksemplar er fundet i 1997 samme sted som Roskilde-skibene. Det udstilles her for første gang og overhaler med sin imponerende længde alle andre krigsskibe fra perioden.

LÆS OGSÅ: Vikingerne havde også en grå hverdag

Ud fra skibet stråler fire temaer, der beskriver centrale elementer af vikingetiden: internationale kontakter, magt og aristokrati, krig og militær samt religion og ritual. Tilsammen tegner de et detaljeret billede af vikingerne fortalt ud fra genstande og den nyeste viden.

Museumsinspektør Peter Pentz fra Nationalmuseet har bidraget til både udstilling og katalog, hvor der er lagt vægt på at få den seneste forskning med.

Hovedbudskabet i udstillingen er, at vikingerne levede i et maritimt samfund, hvor skibet spillede en afgørende rolle. Men det var også en brydningstid med store forandringer, og her kommer kristendommen som den største bombe. Hele samfundet bliver vendt rundt. Og kristendommens indtog bliver da også enden på vikingetiden, for det kristne tankesæt er ganske enkelt ikke foreneligt med vikingernes, fortæller Peter Pentz.

Netop vikingernes tankegang er noget, som forskerne først nu for alvor begynder at få indsigt i:

Vi har jo en tendens til at se fortiden ud fra egne værdibegreber. Det kristne tankesæt med etik, moral og respekt for mennesker introduceres da også i vikingetiden, men ændringerne sker kun gradvist. Vikingernes samfund var i bund og grund voldsforherligende. Det kan vi læse i sagaerne og i de arkæologiske fund. Deres tro og dyrkelse af vold gjorde dem overlegne i krig. For selvom de ikke havde bedre våben, havde de en mere krigerisk attitude, og det er noget af det nye, vi fortæller i udstillingen, fortsætter Peter Pentz.

Her ses blandt andet et mandskranium med filede tænder fundet på Gotland i Sverige. Filede tænder, tatoveringer og kropsbemaling hørte til vikingens uniform og kan sammenlignes med vore dages rockere: et barsk ydre og en barsk attitude.

Udstillingen viser i det hele taget mange enestående genstande og nye fund fra hele 12 lande. Den er realiseret i samarbejde med British Museum i London og Museum für Vor- und Frühgeschichte, Staatliche Museen zu Berlin, og dette samspil har muliggjort en international udstilling i særklasse.

LÆS OGSÅ: Sådan blev kristendommen indført i Danmark

Udstillingen viser, hvordan vikingerne fik udvidet deres verden. Fra slutningen af 700-tallet frem til omkring 1050 kom de gennem plyndring, erobring, handel, bosættelse og kolonisering på hele fire kontinenter.

Det medførte en materiel og kulturel udveksling, der ikke kunne undgå at påvirke. Så det er næppe tilfældigt, at man i denne periode støber fundamentet til kongeriget Danmark og ser de første politiske herskere.

Harald Blåtand havde storpolitisk tankegang, og hans omvendelse til kristendommen er da også delvis blevet set som et politisk træk for at tækkes kristne fyrster mod syd.

Kongesæder som Jelling i Danmark, Uppsala i Sverige og Borg i Norge dukker op, og tykke arm- og halsringe af guld vidner om gaveudveksling disse magtmænd imellem. Alliancer blev stadfæstet med ægteskaber blandt andet mellem skandinaviske kongedøtre og slaviske fyrster, så den politiske tankegang sneg sig også ind i familielivet.

Selvom konger og vikinger udgjorde en lille del af befolkningen, endte de med at kendetegne perioden. Enkeltstående klosterangreb og plyndringstogter overgik til regulære erobringer med hære og magtovertagelse blandt andet i Normandiet og England.

Og vikingens ypperste våben: skibet. Vikingerne begyndte nemlig som nogle af de første at bruge skibe i krigsøjemed.

Den største forandring var dog kristendommens indførelse. Her kommer vikingetidens brydning til udtryk i torshammere, odinfigurer og kors i skøn forening. Fint illustreret i en støbeform fra Nordjylland, hvor en snarrådig smed støbte hammer og kors i et hug.

Udstillingen præsenterer både velkendt og nyt stof, der med inddragelsen af digitale medier levendegør vikingerne for både store og små.

LÆS OGSÅ:Blev Nordens apostle mødt med modstand fra vikingerne?

VIKING. Særudstilling på Nationalmuseet i København. Vises til den 17. november.

”Hovedbudskabet i udstillingen er, at vikingerne levede i et maritimt samfund, hvor skibet spillede en afgørende rolle. Men det var også en brydningstid med store forandringer, og her kommer kristendommen som den største bombe. Hele samfundet bliver vendt rundt. Og kristendommens indtog bliver da også enden på vikingetiden,” fortæller museumsinspektør på Nationalmuseet Peter Pentz. Foto: Claus Bech
Vikinge-udstilling på Nationalmuseet. Foto: Claus Bech
Vikinge-udstilling på Nationalmuseet. Foto: Claus Bech