Prøv avisen

Hvem var Breivik, før han blev morder?

”Jeg har lært meget om kontrasten mellem det at investere i sit barn og ikke at gøre det,” siger Åsne Seierstad, der nu har skrevet en omfattende bog om Anders Behring Breiviks terrorangreb den 22. juli 2011. – Foto: Claudio Bresciani/.

I sin nye bog går Åsne Seierstad på jagt efter årsagerne til Anders Behring Breiviks drab på 77 mennesker i 2011. Jeg fandt en svigtet, antisocial og helt unik fortabt sjæl, siger den norske journalist og forfatter

I 10 uger sad Åsne Seierstad i lokale 250 og stirrede på terroristen. Monsteret? Offeret? Den inkarnerede ondskab? Den gale?

Hele verdens øjne var rettet mod retssagen i Oslo for at forstå den anklagede Anders Behring Breivik, der bombede Statsministeriet i Oslo og dræbte 69 unge socialdemokrater på øen Utøya.

Jeg forstår ham stadig ikke, siger den norske udlandsreporter og forfatter Åsne Seierstad, som er i Danmark i disse dage i forbindelse med sin nye bog.

Hun har ellers om nogen gransket Breiviks liv og forløb frem mod den 22. juli 2011. En traumatisk barndom og ikke mindst en række afvisninger fra fællesskaber er måske en del af forklaringen på hans stigende radikalisering og had til muslimske indvandrere og de kræfter, der ikke begrænser indvandringen. Men der er alligevel et meget stort spring mellem traumer og afvisninger og så kynisk henrettelse af sine medmennesker. Kan man forklare dette spring med begrebet ondskab?

Det kommer Åsne Seierstad ikke nærmere ind på i sin bog En af os. En fortælling om Norge, Utøya og Anders Breivik, der udkommer på dansk i denne uge. Til gengæld har hun lavet en omfattende og detaljeret fortælling om ofrenes historie og om Breivik, som måske kommer med indicier på, hvorfor det endte, som det gjorde. Bogen, der udkom i Norge sidste år, betragtes i hjemlandet som en af de vigtigste bøger om den 22. juli.

Hun brugte to år på at gennemlæse retsdokumenter, artikler og politirapporter og på at interviewe pårørende til de dræbte og Breivik. Hun ville undersøge, hvordan unges liv kan udvikle sig så forskelligt, at den ene bliver en håbefuld politikerspire og den anden en kynisk morder.

Seierstad forsøgte også at få et interview med Breivik i hans fængselscelle, men uden held. Hun kom dog igennem til hans mor, der døde kort efter. Og gennem hende, gamle bekendtskaber samt Breiviks dagbøger og 1000 sider lange manifest får vi i bogen tegnet en indgående profil af morderen.

LÆS OGSÅ: Et åbent sår: Mindesmærke for Utøya møder skarp kritik

Han viser intet tegn på anger eller selvransagelse. Den kulde og den måde, han omtalte sine medmennesker på, var chokerende. Jeg prøvede at forstå, men han tænkte kun på, at han ikke dræbte nok. Og det siger nok alt om hans sind. Han er ikke færdig og skal aldrig ud af fængslet. Han vil altid være farlig for samfundet, siger Åsne Seierstad, der ikke har haft nogen ambition om at lave en norsk samfundsanalyse eller at pege på Breivik som et offer, ligesom hun ikke mener, at en Breivik kunne opstå hvor som helst.

Var det ondskaben, du så i øjnene der i retslokalet?

Det er vanskeligt at sige. Det er et stort begreb, som hører hjemme i litteraturen og Bibelen. Men man kan tale om onde handlinger. Jeg tænker, at ondskab er en indre drift og et ønske om at skade andre. Breivik handlede ud fra en fundamentalistisk overbevisning. Han nød ikke at se andre lide, men handlede ud fra en rendyrket narcissisme. Det handlede kun om at få opmærksomhed. I retssalen talte dommeren med en psykiater om moral og om at gøre sig til dommer over liv og død. Men størrelsen moral findes ikke i retspsykiatrien, lød svaret. Er han så bare en galning? Jeg er enig i afgørelsen, at han ikke er det. Breivik var helt bevidst om, hvad han gjorde og konsekvenserne af det.

Åsne Seierstad tror ikke, at Breivik var religiøs, selvom han kalder sig kristen og fabler om at redde kristendommen. Da en viceanklager under retssagen spurgte den anklagede, om han troede på Gud, svarede han tøvende ja, og til opstandelsen lød svaret, nej, så kristen er jeg ikke.

Jeg tror ikke, han har gjort sig dybe overvejelser om, hvad der er godt og ondt, siger Seierstad.

I en scene i bogen møder Breivik en ældre mand, som Seierstad senere talte med. Det var på et tog på vej til Oslo få dage før den 22. juli. Manden og Breivik faldt i snak, og han delte sit yderste skeptiske syn på islam. Den ældre mand talte om Jesus, næstekærlighed og omsorg, men det prellede af på den kommende morder. Og dog, for Breivik ville ikke lade ham gå ud af togvognen.

Der er en særlig kontakt. Han holder fast i mandens arm og giver ham sit telefonnummer. Måske var det et råb om hjælp eller om at blive stoppet. Breivik møder mange mennesker, men her sker noget anderledes. Måske en slags faderskikkelse, siger Åsne Seierstad, der i bogen beskriver en helt fraværende far og en mor, der ikke ønskede barnet.

Han søger fællesskaber gang på gang. Blandt graffitimalere, i en frimurerloge, i Fremskridtspartiet, hos højrenationalister på nettet. Men han bliver afvist hver gang.

Den ældre mand kunne ikke glemme mødet med Breivik og forsøgte faktisk at ringe til ham, men tastede forkert og opgav. Og sådan kunne Breivik måske være blevet talt til fornuft eller bragt på et andet spor ikke bare denne gang, men mange gange i sit liv, mener Åsne Seierstad.

Han prøvede at blive rig, han prøvede at blive politiker, han prøvede at blive accepteret i det antimuslimske miljø. Var noget af det sket, ville han måske aldrig være endt på Utøya med våben i hænderne, siger Åsne Seierstad.

Men vigtigst af alt handler det om forældres omsorg og ansvar, konkluderer nordmanden.

Jeg har lært meget om kontrasten mellem det at investere i sit barn og ikke at gøre det. Jeg tror, det er her, fundamentet for gode mennesker og mordere afgøres.

INTERVIEW: I videoen nedenfor kan du se en samtale mellem Åsne Seierstad og Carsten Jensen som en del af arrangementet Den Internationale Forfatterscene i Den Sorte Diamant