Prøv avisen
Bog

Da puritanerne satte individet i centrum og ændrede verdenshistorien

4 stjerner

Protestantismens både rige og tumultariske historie fortælles i nyt værk, der overbevisende knytter forbindelser over Atlanten

Det er en spændende og betydningsfuld historie, som Michael P. Winship fortæller i denne nye bog. Forfatteren, som er historieprofessor ved Georgia universitet i USA, kalder sin bog for ”Hot Protestants” og skriver både vidende og medrivende.

Den protestantiske reformation får forskellige udtryk i de forskellige europæiske lande og områder. I England kommer kirkeadskillelsen i høj grad i stand gennem personlige forhold, særlig Henrik VII’s ægteskabelige forhold. Løsrivelsen fra Rom bliver anderledes end i andre dele af Europa og baserer sig i høj grad på Henriks person. Luther kalder hånligt de engelske kirker for ”Henriks-kirker”.

Gennem det 16. århundrede forsøger den engelske kirke at etablere en kirkeordning, der fastholder en vis katolsk indflydelse, hvilket ”Book of Common Prayer” (den almene bønnebog) fra 1549 er et godt eksempel på, hvor man blander calvinsk, luthersk og katolsk stof.

Efter Marie Tudors (Bloody Mary) regime vender de fordrevne protestanter hjem til England og har nu i eksilet indoptaget calvinismen. De kan ikke slå sig til tåls med de katolske elementer i den engelske kirke og mange steder heller ikke det præstelige og kongelige styre. De vil reformere hurtigere, end kirken ellers lægger op til. Disse protestanter bliver puritanerne, der kommer til at forme en kultur på begge sider af Atlanten, både i England og i det nye Amerika.

Puritanerne beskrives som ”hotte protestanter” af den protestantiske kirkemand Perceval Wiburn allerede i 1581. Puritanerne udfolder en rig, kompleks og tumultarisk historie fra 1540’erne til 1690’erne, hvor de undervejs fjerner konger fra tronerne og for en kort stund stifter en republik i England, lignende republikkerne i det nye Amerika. Samtidig skriver de skrifter, som har betydning frem til i dag, eksempelvis John Bunyans ”A Pilgrim’s Progress”, der frem til 1938 var den mest solgte bog i verden efter Bibelen.

Winships perspektiv er his-torisk, hvilket betyder, at de teologiske aspekter sættes i baggrunden. Det historiske perspektiv bringer en til at forstå, hvorledes puritanerne i det nye land er kultur- og samfundsskabende på en måde, man også kan leve videre på i dag, dog under andre former. Sammen med pietismen er puritanerne med til at gøre individet til det afgørende omdrejningspunkt, samtidig med at puritanerne med deres faste tro er med til at gøre op med autoriteter af næsten enhver slags.

Teologisk set er puritanerne tilhængere af dogmet om frelse ved Guds nåde alene, hvilket betyder, at de i stor udtrækning fastholder barnedåben, selvom deres pietistiske indstilling ellers kunne befordre voksendåb. Men den strenge Kristus-centrering forhindrer i høj grad dette, selvom der er udbrydere fra puritanerne i baptistisk retning, hvilket igen understreger en kamp for individets selvstændighed, der peger frem mod det moderne.

I New England er det for eksempel personer som Thomas Hooker, der optager pladsen. Hooker er præst og prædikant – og i øvrigt tilhænger af preparationslæren som en tro på, at man kan forberede sig til nåden ved bøn og bibellæsning, hvilket peger frem mod en moderne forståelse af subjektet. Denne position hører vi dog ikke noget om i Winships fremstilling, da hans tilgang er historisk, men derimod hører vi meget spændende om Hookers argumenter for at lade omvendte indfødte i New England indtræde i kirkeledelsen, hvilket bestemt ikke alle er enige i.

Puritanerne deler sig i forskellige grupperinger og er gennem hele perioden involveret i alle centrale kampe i både England i ”den nye verden”. I 1620 ankommer den første håndfuld pilgrimme til Plymouth i Massachusetts med skibet Mayflower, der nu er en del af den amerikanske mytologi, og i årene efter ankommer stadig større grupper. De er på flugt fra religiøs undertrykkelse og ønsker religionsfrihed. Der skabes i den nye verden religiøse samfund, der har deres problemer at slås med. Winship påpeger, at gennemsnitsalderen for nybyggerne er meget lav, men at puritanerne i modsætning til andre bosættere ankommer som allerede fasttømrede familier med hustru og børn, hvor der hastigt kommer flere til. Frem til slutningen af 1600-tallet er puritanerne en samfundsskabende og kulturel magtfaktor i det nye land. I slutning af århundredet ebber bevægelsen ud sammen med de tiltagende hekseforfølgelser, som Winship også beskriver.

Michael P. Winship har skrevet en flot bog om puritanernes historie. Man savner lidt større greb om de teologiske positioner, men han får overbevisende fremstillet sammenhængen tværs over Atlanten. En sammenhæng, der både fik stor betydning i samtiden, og som rækker op til vor tid. Bogen er skrevet på et meget smukt engelsk, der dog sine steder af den grund ikke er det letteste at forstå.

I ”læst udefra” omtaler vi hver lørdag en aktuel bog fra udlandet, der handler om tro og værdidebat.