Da virkeligheden indhentede Svend Åge Madsens fremtidsvision

I 1980 udkom romanen ”Se dagens lys”, hvor alle mennesker vågner op ved siden af en ny partner hver dag. Med nye børn, venner og familie samt et arbejde, der også udskiftes dagligt. Dengang var bogen opstået som en vild forfatteridé, men i dag kan Svend Åge Madsen se mange ligheder med nutidens samfund

Svend Åge Madsen bruger sit forfatterskab til bedre at forstå sig selv. –
Svend Åge Madsen bruger sit forfatterskab til bedre at forstå sig selv. – . Foto: Mikkel Berg Pedersen/Polfoto.

Bogen var et tankeeksperiment. Idéen opstod efter en morgen, hvor Svend Åge Madsen lå og halvsov, da en kvinde kom ind og lagde sig hos ham. Han var stadig ikke helt vågen, mens de lå sammen, så da han slog øjnene op, var han stadig lidt i tvivl om, hvem kvinden i sengen var. Det var hans kone. Selvfølgelig. For Svend Åge Madsen var lykkeligt gift med Lise, som han havde levet sammen med, siden han var helt ung.

Men søvnens eller drømmens spørgsmål satte den finurlige Madsen-hjerne i gang. For hvad nu hvis man hver morgen vågnede op med en ny kvinde ved sin side. Hvis hverdagens genkendelighed – eller forudsigelighed – aldrig nåede at indfinde sig, men hver dag var helt ny. Til sidst var det derfor ikke kun partneren, der blev skiftet ud, men også børn, familiemedlemmer og arbejdet. Og i 1980 udkom så romanen ”Se dagens lys”, som i dag, 37 år senere, slet ikke forekommer helt så utænkelig eller ”langt ude”, som da Svend Åge Madsen skrev den.

”I dag skifter vi selvfølgelig ikke tilværelse dagligt, men udskiftningen foregår jo i meget højere grad end dengang. Både i forhold til bolig, arbejde og partner. Man kan sige, at fleksibiliteten er kommet ind i vores liv på alle områder, så det er svært at være stædig eller holde hårdnakket fast i noget,” siger Svend Åge Madsen, der tager imod i det A-hus, han og Lise fik bygget i Risskov for 51 år siden.

Den kendte Aarhus-forfatter er nemlig ikke selv fulgt med tidens hang til forandringer. Kun i bøgernes mange universer.

Dengang var romanen ikke tænkt som en samfundskritik, men der var dog nogle tendenser, som gav Svend Åge Madsens fantasi mere næring.

”I slutningen af 1970’erne kom der forslag fra kvindebevægelsen om at indføre fem-årige ægteskabskontrakter. Argumentet var, at de mange skilsmisser viste, hvor meningsløst det var at love hinanden evig troskab. Det var for mig at se en ret tåbelig idé, men jeg skrev bogen for også at prøve mig selv af. Var jeg blevet for meget en tryghedsnarkoman? Med den velkendte hverdag og dens mønster? Hvor var min eventyrlyst blevet af?”

I romanen følger læseren Elef og Maya, der danner par for én dag, men helt imod systemets indretning forelsker sig og derfor vil gøre alt for at mødes igen – og forblive sammen.

”Bogen ender som et forsvar for fastholdelse og sammenhold. Men det vidste jeg ikke, da jeg begyndte på den. På den måde bruger jeg det at skrive bøger til bedre at forstå mig selv. Og ved at udleve fantasien om altings udskiftelighed fandt jeg frem til, hvor vigtig gentagelsen og stabiliteten er for mig,” fortæller Svend Åge Madsen, der ud over sine mere end 50 bøger også har skrevet dramaer for radio, tv og teater.

Det er spørgsmålet om meningen med livet, der får hovedpersonerne i ”Se dagens lys” til for alvor at knytte bånd – og til at mærke en længsel mod et andet liv end det evigt foranderlige. Og for den 77-årige forfatter er det netop livets mening, der for hans vedkommende gemmer sig i gentagelsen.

”Jeg kan selvfølgelig ikke vide, hvordan det er for andre mennesker. Men personligt oplever jeg, at fordybelsen og fastholdelsen giver mit liv en kvalitet, som jeg ikke ville finde, hvis jeg flakkede mere omkring. Selv når jeg rejser, foretrækker jeg at bo et fast sted i længere tid ad gangen, så jeg kan fornemme, hvordan det er at leve der. Jeg oplever, at jeg via gentagelsen når andre steder hen og kommer længere ned i nogle følelser end ved at prøve alt muligt forskelligt af.”

Selvom Svend Åge Madsen ikke vil trække sine egne præferencer ned over andre, så oplever han, at vi generelt er blevet udfordret, når det handler om gentagelsen, fordybelsen og fastholdelsen. Hans egne gamle vinylplader står og samler støv, selvom han længes efter den særlige lyd fra B&O-forstærkeren, når nålen rammer. Og han har endda oplevet at have svært ved at gøre en roman af yndlingsforfatteren William Faulkner færdig.

”Fleksibiliteten rummer selvfølgelig en frihed i forhold til tidligere tiders og generationers fastlåsthed. Men samtidig med frisættelsen bliver vi i dag udsat for en konstant strøm af tilbud om adspredelse. Ikke mindst fra medierne, der hele tiden tilbyder sig med seneste nyt i en overflod af formater og kanaler. På en måde kan man sige, at Don Juan er en slags forløber for det samfund, vi lever i nu – med uendelige muligheder i stedet for begrænsninger. Og selvfølgelig er det også en dyd at komme vidt omkring, men den enkelte har af samme grund fået det sværere med at vælge fordybelsen i dag. Det oplever jeg jo selv – på trods af at jeg er så bevidst om netop ikke at lade mig distrahere – eller være for flygtig.”

Så sent som dagen før dette interview blev Svend Åge Madsen kontaktet af en skoleelev, der havde et spørgsmål til en af figurerne i romanen fra 1980. Og faktisk sker det ret ofte, at netop ”Se dagens lys” i stigende grad læses som en kritik af nutidens fokus på innovation og fleksibiliet.

”Selvom den dengang var en vild idé, et flippet tankeeksperiment, så kan jeg jo godt se, at den rammer noget centralt omkring os og den tid, vi lever i i dag. Det er jo netop også fortællingens styrke: Den sætter ord på, hvad det er, der er ved at ske – samtidig med at den holder os fast,” siger Svend Åge Madsen, der også afslører, at hans næste fortælling netop er skrevet færdig.

Han mener dog selv, at teksten denne gang er virkelig dårlig. Men det mener han hver gang, siger han med et stort smil. Til gengæld er der så mange træk ved tiden, som han er påvirket af, og som også har optaget ham i skrivningen.

”Vores samfund er ved at ændre sig radikalt. Der er kommet en meget ubehagelig stemning, der i den grad adskiller sig fra det håb, der prægede os efter Murens fald i 1989. Jeg behøver vel bare at nævne Trump som eksempel. Måske er hans sejr et udtryk for, at folk ikke længere er så funderede. At vi ganske enkelt er blevet for flygtige og derfor lettere at forføre.”