Hvad var det for frugt i Edens Have, som Adam og Eva ikke måtte spise af? Druer, figner, granatæbler, nødder eller sågar bananer? I Første Mosebog står der blot frugter, på hebraisk tappuah, som i den første græske oversættelse blev til m*lon, en samlebetegnelse for spiselige frugter fra træerne. M*lon bliver på latin til fructus, og Luther oversætter også med ordet Frucht. Hvordan gik det da til, at den forbudne frugt endte med at blive et æble?
Den historie og mange andre fortæller forfatter, journalist og havedyrker Karen Syberg i sin netop udkomne bog "Æblets fortælling".
– Det, der fik mig i gang med at skrive bogen, var dels forestillingen om, at æblet er en vigtig frugt i historien. Og dels, at jeg opdagede, at det ikke var æbler, der hang på Kundskabens Træ. Jeg ville finde ud af, hvorfor frugt blev til æble, og så greb det om sig. Jeg blev ved med at finde nyt, fordi der er så meget at fortælle om æbler, så jeg har arbejdet på bogen længe, siger Karen Syberg.
"Æblets fortælling" er et dejligt, stort appetitligt værk – lige til at sætte tænderne i. Med en overdådighed af illustrationer i form af smukke malerier, tegninger og fotografier fra kunstens, pomologien, og æbledyrkningens verden. Og en spændende, vidende og veloplagt tekst, der fører dybt ind i æblets kulturhistorie. Læserne inviteres på en tidsrejse mange millioner år tilbage og den anden vej frem til Kasakhstan ved Silkevejens rute, hvor det første vildæble, Malus sieversii, groede. Videre op igennem århundrederne går det til middelalderens klosterhaver, oplysningstidens optagethed af æbleforædling og frem til vor tids kølediske og McIntosh. Dertil kommer en rigdom af information om kunsten at dyrke æbler.
Æblet og mennesket har fulgtes ad, hvad enten det har handlet om eventyrenes guldæbler, folketroens farlige røde æbler, barndommens æbleskud eller vore dages gennemsnitlige supermarkedsæble, der slet ikke smager af æble. Det har været med på handelskaravaner og i eksil, beskyttet mod sygdom og inspireret kunstnere som Cézanne, Magritte og Andy Warhol. Som forfatteren selv skriver: "Det er også en fortælling om mennesket selv. For æblets kulturhistorie er en optik – det vi ser igennem den, er os selv".
Karen Syberg tager imod på sit kontor på dagbladet Information midt i København. I avisen glæder hun blandt andet læserne med rapporter fra årets gang i sin egen have på Møn, hvor der også gror æbletræer med gamle sorter som cox-orange, madæblet Colon, Bøghs Citronæble og Tompkins King samt nye som Guldborg, Pigeon, Ananas, Gråsten og Filippa. Selv er hun vokset op uden for Kerteminde på Fyn, hvor der ud over en stor have også var en frugtplantage på tre tønder land.
– Så jeg har lært uden at vide det, siger Karen Syberg om sin interesse for alt, hvad der gror, deriblandt æbler.
– Æbler smager godt, er en af de lækreste frugter, dejligt tilgængelig og udbredt over det meste af Jorden. Og så er det en meget gammel frugt, lige så gammel som landbrugets historie, omkring 8000 år. Det er sandsynligvis en vigtig grund til, at æblet har så stor symbolsk trækkraft. Fra gammel tid har æblet både symboliseret velstand, lykke og sundhed og død, ulykke og sygdom – og evigt liv. I den græske mytologi pressede ungdommens gudinde Hebe nektar af æbler til guderne, så de holdt sig evigt unge. Og i den nordiske mytologi gav Ydun aser et æble fra deres 25. år, så de kunne bevare deres ungdom for evigt.
– Før bibelsk tid, dengang Afrodite var moder- og jordgudinde og ikke som i den klassiske tidsalder kærlighedens gudinde, var æblet en magisk og hellig frugt. Det var forbundet med de gamle moderreligioner og var et frugtbarhedssymbol. Det er formentlig en af grundene til, at den katolske kirke fra omkring 300- til 400-tallet udråbte æblet til syndens frugt. Op igennem middelalderen bliver Afrodite og Bibelens Eva mere og mere syndige og forbundet med den tredje dødssynd vellyst. I den eurokeltiske kristendom mod nord i England, Irland og muligvis Danmark var æbletræet et helligt træ, og før de katolske munke begyndte at missionere, var naturen en helligdom. Men for den katolske kirke var den faldet i synd lige som Adam og Eva, og formodentlig derfor blev æblet en syndig frugt, siger Karen Syberg.
Bagest i "Æblets fortælling" findes en oversigt med navne på flere hundrede æblesorter, som stadig kan fås på en lille håndfuld planteskoler i Danmark. Det føles som et savn at læse de mange navne, når det udvalg, man som forbruger normalt præsenteres for, består af Granny Smith, Jonagold, Fuji, Gala og Golden Delicious – alle udenlandsk producerede æbler.
– Op til Anden Verdenskrig blev der dyrket omkring 1000 forskellige sorter æbler i Danmark. Så begyndte markedsmekanismerne at slå igennem, og frugtsalgsorganisationerne udarbejdede en kassationsliste, hvor en lang række gamle sorter blev dømt ukurante. Det betyder, at vi i dag har meget få sorter, hvilket er ærgerligt. Der findes så mange spændende æbler, som ingen kender i dag, siger Karen Syberg.
Spørgsmålet er, om det danske æble har en fremtid?
– Både og. På den ene side gøres der et stort bevaringsarbejde rundt omkring, blandt andet på Pometet i Taastrup, der passer på de gamle sorter. På den anden side er der ikke længere noget professorat i pomologi herhjemme, og der udvikles ikke nye æblesorter. Antallet af frugtavlere svinder ind, og Kina har overtaget størsteparten af verdens æbleproduktion. Og ifølge de rapporter, jeg har fået, sparer de ikke på pesticiderne, siger Karen Syberg og tilføjer:
– Så jeg har lyst til at tilslutte mig dronning Margrethe I.'s dekret om, at der skal plantes seks ymper, podede æbletræer, ved hvert hus.
**Karen Syberg: Æblets fortælling. 460 sider. 349 kroner. Forlaget People'sPress.
Karen Syberg
**Født 1945 i Odense. Mag.art. i litteraturvidenskab, Københavns Universitet, 1975. Kandidatstipen-diat og ekstern lektor samme tid. Kulturredaktør på Politisk Revy. Ansat på kulturredaktionen på dagbladet Information siden 1985. Har blandt andet skrevet biografien "Tove Ditlevsen – myte og liv" samt havebøgerne "Admiraler elsker sukkerpærer" og "Havetid". Bor på Møn med sin mand Poul Erik Munk NIelsen, der er billedredaktør på "Æblets fortælling". Har en voksen søn og et barnebarn.