Dagbog fra et år med DR SymfoniOrkestret

HØRT INDEFRA Fløjtenist og forfatter Toke Lund Christiansen beretter ærligt og tankevækkende om et år med DR SymfoniOrkestret præget af store forandringer

Solofløjtenist og forfatter Toke Lund Christansen har skrevet et års dagbog om sit liv i DR SymfoniOrkestret. Dagbogen tager sin begyndelse i oktober 2009, hvor Thomas Dausgaard meddeler, at han stopper som chefdirigent for DR SymfoniOrkestret. Den slutter da orkesterchefen, Ole Bækhøj, i februar 2011 offentliggør, at den 78-årige Rafael Frühbeck de Burgos vil overtage posten som chefdirigent.

Det hører til sjældenhederne, at enkelte medlemmer af en stor organisation som DR SymfoniOrkestret udtaler sig offentligt om interne forhold; men i den erfarne Toke Lund Christiansens loyale og livskloge fremstilling er der meget at komme efter for dem, der interesserer sig for orkestermusik, fløjtespil med meget mere.

Musikerskab på højt plan kan i nogen grad sammenlignes med elitesport. Instrumentet skal toptunes, man skal være i god fysisk form, og der skal præsteres med mere end 100 procents koncentration, når der er koncert. Kunstnerisk suppleres dette af stor indsigt og vidunderlige musikalske øjeblikke, der løfter musikere og tilhørere højt over hverdagens trædemølle.

Musikerne har deres egen varme, vittige og indimellem barske jargon. Det forventes, at man lever op til kravene, eller som Toke Lund Christiansen skriver: vil du overleve som kollektiv musiker, er det vigtigt at vide, hvor rammen er sat, men ikke mindre at indse, hvor højt sømmet er hamret i!.

Det beskrevne års interregnum i DR SymfoniOrkestrets historie har ellers været omgærdet af megen sigende tavshed og ambition. Henved et dusin fine dirigenter er underhånden blevet prøvet af ved diverse engagementer til torsdagskoncerter eller som i Fabio Luisis tilfælde ved en koncertrejse til musikfestivalen i Santander i Spanien. Med valget af Rafael Frühbeck de Burgos får orkestret en aldrende, men karismatisk chefdirigent, hvis internationale profil er ganske anderledes end Thomas Dausgaards. Og så er adskillige af de andre dirigentkandidater engageret til koncerter i den kommende sæson.

De seneste år har også af andre grunde været væsentlige for DR SymfoniOrkestret. Næsten en tredjedel af stillingerne i det store orkester er blevet besat med nye, unge, begavede musikere, siden man flyttede ud i den store nye koncertsal. Det er altså ikke kun publikum, der har skullet vænne sig til de nye omgiveler. Konkurrencen mellem de store koncertgivende institutioner er tværtimod blevet skærpet.

Vores fløjtenistforfatter nævner, at Koncerthusets udenomsfaciliteter for publikum kritiseres, men beskriver mere indgående, hvordan musikerne har vænnet sig til den nye akustik, hvor alt kan høres. Salen er med lidt småjusteringer ganske langsomt blevet spillet til, sådan som akustikeren, hr. Toyota, har forudsagt. Musikerne er også ved at vende sig til, at de oftere optages til tv. Det er belastende og ikke særlig fremmende for den musikalske koncentration.

Hvorfor bærer Toke Lund Christiansens dagbog så titlen Spredt bifald? Forfatteren svarer selv både ja og nej til spørgsmålet om, hvorvidt det har været et vigtigt år for orkestret. Udadtil har der været mange vellykkede koncerter, og orkestret holder det høje kunstneriske niveau. Indadtil og ikke mindst på det personlige plan har der dog været mange vemodige overvejelser hos den modne og mere end 60-årige fløjtenist, ikke mindst omkring den nært forestående pensionering.

Overvejelserne bliver et gennemgående tema i bogen om DR SymfoniOrkestret, hvorved hele den ungdommelige fascination af musikerlivet sættes i relief. Der kommer i dagbogen ikke noget endeligt svar fra Toke Lund Christiansen på, hvornår han går på pension. Han nærmer sig bare mere og mere en konklusion. Det gælder vist om at gå af med æren i behold.

kultur@k.dk

Toke Lund Christiansen: Spredt bifald. 248 sider. 200 kroner Forlaget Vandkunsten.

Læs interview med forfatteren påk.dk/kultur