Bornholmsk forfatter: Danmark bygger på værdier, der er mere værd end penge

Fantasygenren har fulgt Dennis Gade Kofod, siden han var dreng. Nu er han aktuel med sin første fantasyroman, ”Folkemøg”, der handler om et kongerige, der er ved at miste sine egne værdier

Havet spiller en stor rolle i Dennis Gade Kofods forfatterskab, der kredser om Bornholm. Og han skriver også om havet i sin nye roman ”Folkemøg”, der udkommer en uge før Folkemødet. –
Havet spiller en stor rolle i Dennis Gade Kofods forfatterskab, der kredser om Bornholm. Og han skriver også om havet i sin nye roman ”Folkemøg”, der udkommer en uge før Folkemødet. – . Foto: Daniel Øhrstrøm.

Som lange, længselsfulde suk slår bølgerne ind mod Nørrekås Strand i Rønne. Dér sidder den bornholmske forfatter Dennis Gade Kofod på hug og lader sig fotografere med hat og briller i vandkanten.

”Du får mig ikke til at smile. For bogen handler jo om døde børn,” siger han og lader blikket glide alvorligt hen over den mennesketomme strand, der ellers er smuk som et smil her før sæsonen og Folkemødet.

Solen glinser i vandet, og sandet ligger i pæne bunker, der – endnu – er mere formet af havets våde kys end af fremmede feriefødder. Men snart vil de komme fra hele kongeriget, de fremmede fødder, og trampe rundt i det fine sand her – for først at fejre Folkemødet og siden sommeren på ”Danmarks dejligste ferieø”.

Det er en invasion, som øen lever af. Mere debat skaber de, der bor i ”Slottet”, flygtningecentret, længere nede langs kysten, hvor de fleste af øens asylansøgere til nogens forargelse har havudsigt, mens udsigterne til at blive i det danske ferieparadis er mere dystre. Her er ikke plads til alle, men der er stor uenighed om, hvor mange man skal åbne statskassen og de smukke strande for.

For 10 år siden var Bornholm et stort dansk kolonihavekvarter, hvor indvandrerne – eller ”førderne”, som de kaldes her på øen – mest bestod af københavnere, fynboere og jyder, der gerne ville bo smukt og billigt. Men nu er flygtningekrisen også kommet til Bornholm, og det kan både ses i gadebilledet og på Bornholms Museum, hvor den lokale fotograf Martin Thaulow netop har udstillet flygtningeportrætter. Og flygtningekrisen har også fundet vej ind i Dennis Gade Kofods forfatterskab.

Med god forlagstiming – en uge før Folkemødet – udsender han nu fantasyromanen ”Folkemøg”, som handler om et kongerige, der lukker sig om sig selv, mens de få godkendte flygtninge bliver en ny underklasse, børn ofres på stribe, og folk uden for kongeriget bliver mere og mere desperate, vrede og krigsstemte.

”Det er min første egentlige fantasyroman, selvom det var fantasybøger, der både satte mig i gang med at læse og skrive. Uden fantasy var jeg aldrig kommet hverken på Forfatterskolen eller universitetet. For før jeg faldt over fantasyromaner som teenager, var der intet, der tydede på, at jeg overhovedet skulle i gymnasiet. Dengang var jeg bare en lille bølle fra Balka, hvor mine forældre drev et badehotel. Det var i sig selv en lille, tryg verden. Men når jeg kom uden for den verden, var der farer overalt – og især tæsk i luften, hvis jeg vovede mig ind i Nexø, fordi jeg havde langt hår. Men fantasygenren blev mit vindue til at forstå verden udenfor,” siger forfatteren og tilføjer:

”Blandt andet var der en bog, der hed ’Dragonlance’ og handlede om en troldmand, som andre opfattede som ond, mens han selv syntes, at han handlede rationelt. Det var med til at nuancere mit syn på ondskab, og jeg forstod, at alle kan virke onde, selvom de opfatter sig selv som gode. For eksempel kan jeg godt føle, at Inger Støjberg er inkarnationen af ondskab, fordi hun i mine øjne fører en hjerteløs symbolpolitik, men jeg anerkender også, at hun formentlig bare følger sin egen logik. Den logik vil jeg bare gerne udfordre.”

Den bornholmske forfatter lægger heller ikke skjul på, at kongeriget i romanen er inspireret af både Danmark og især Europa. Bogens motto er også hentet fra den græske filosof Aristoteles, der sagde ”Vi har krig, så vi kan leve i fred”. For sådan tænker enhver, der går i krig, men Europa har længe tænkt på en anden måde, og det er ved at ændre sig nu, mener Dennis Gade Kofod:

”Jeg er alvorligt bange for, hvad der er ved at ske med Europa i øjeblikket. Jeg synes, at det er overset, at EU har skaffet os fred siden Anden Verdenskrig, men man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvad der binder EU sammen nu andet end økonomi. Og hvis penge er den eneste fælles værdi, vi har tilbage, er vi for alvor ved at blive fattige,” siger Dennis Gade Kofod og smiler alligevel skævt:

”Jeg burde måske gøre som Tolkien, der uden sammenligning nægtede at anerkende sammenhængen mellem sine fantasyeventyr og den samtid, han levede og skrev i, selvom alle kunne se, at ’Ringenes Herre’ er inspireret af Anden Verdenskrig. Men det er jo klart, at inspirationen kommer et sted fra. Og jeg skriver selvfølgelig mest om det, der optager mig og bekymrer mig,” siger Dennis Gade Kofod, der var nomineret til Kritikerprisen for sin seneste roman ”Nancy”, der handler om klimakrisen.

Og den nye roman handler altså en hel del om flygtningekrisen:

”Jeg har faktisk arbejdet på romanen, siden jeg så billederne af flygtninge på danske motorveje. For dengang blev jeg både forvirret og vred over situationen, da systemet, som jeg ellers tror på, straffede dem, der hjalp disse mennesker i nød til Sverige. For det fik mig til at tænke på, at velfærdsstaten, der engang blev bygget på den kristne næstekærlighedstanke, nu var ved at tømme sig selv for værdier i frygt for, at andre skulle stjæle dem,” siger Dennis Gade Kofod, der kalder sig selv kulturkristen:

”Jeg er ikke selv troende, men jeg er meget optaget af mytologi og den fortælling, der har formet os. Og det er egentlig meget sigende, at vi for nylig sendte en viking til melodigrandprix med en fredssang. For vi er jo netop en nation, der har udviklet sig fra at bestå af voldelige vikinger, der tog ud i verden for at plyndre og stjæle, til at blive et fredselskende fællesskab, der har blik for de svage. Men de værdier er vi ved at miste nu. Og det virker, som om mange slet ikke er bevidste om det.”

I sin fantasyroman lader han ”Visdomstræet”, som både er inspireret af Livets træ og Yggdrasil, visne, da troldmanden – som sandsynligvis er et billede på vor tids djøf’ere – tegner nye runer i det, mens rigets gamle konge er blevet væk, og forhåbninger til en ny frelser langsomt vokser:

”Nu er min roman jo ikke en allegori, der går op 1:1 med virkeligheden. Og jeg sætter det hele lidt på spidsen for at få folk til at huske næstekærligheden. For hvis man glemmer sit fundament, visner de rødder, der bærer en. Det tror jeg, at mange glemmer nu, hvor frygtens politik og symbolpolitik er drevet af en historieløs populisme over hele Europa,” siger Dennis Gade Kofod.

”Men vi skal huske, at kristendommen gennemsyrede de tanker, der førte til vores velfærdsstat, hvor man prøvede at give folk en grund til at blive i landet, og derfor virker det for mig mærkeligt, at mange politikere nu også bruger kristendommen som argument for at holde folk ude af landet, fordi de ikke skal komme her og nasse på vores overflodssamfund, mens man sagtens kan bære over med en bankdirektør, der har ansvaret for hvidvaskning af 18 milliarder kroner,” siger Dennis Gade Kofod og skynder sig at tilføje, at han ikke selv har nogen nemme politiske løsninger på flygtningekrisen:

”Men jeg er bange for, at vi nærmer os en krig, hvis vi ikke lærer at dele ud af vores overskud. For man skal også huske, at det overskud kommer et sted fra. Og det ved man i de fattige lande, der har trukket nitten, mens vi i Vesten har trukket værdier ud af dem. Det har skabt en grotesk ulighed i verden, som nu skaber vrede i de lande, som folk flygter fra. Og den vrede kan man ikke bare tæmme, men den vil rejse sig mod os, er jeg bange for.”

”Og sådan er jeg splittet. På den ene side er jeg bange for, at mine børn skal komme til at opleve en krig inden for de næste 10-20 år, og på den anden side skammer jeg mig over, at vi som familie ikke gør mere for de fattige i verden. Nu har jeg skrevet en roman, men det er jo kun en dråbe i havet,” siger han, da vi forlader den smukke bornholmske strand.