Danmark er bagud med digitalisering af kulturarven

Der er store huller i den digitale bevaring af gamle bøger, film og kulturgenstande. Forskere efterlyser national handlingsplan

Skiftende regeringer har i cirka 10 år drypvist støttet forskellige tiltag til at digitalisere kulturarven. I 2009 kom et udvalg under Kulturministeriet med en række anbefalinger til en digitaliseringsstrategi, men siden har der været tavst fra politisk side.
Skiftende regeringer har i cirka 10 år drypvist støttet forskellige tiltag til at digitalisere kulturarven. I 2009 kom et udvalg under Kulturministeriet med en række anbefalinger til en digitaliseringsstrategi, men siden har der været tavst fra politisk side. Foto: Bo Amstrup.

Små og store aktører og institutioner i den danske kulturverden har gennem en årrække brugt mange ressourcer på at indscanne bøger, billeder, film og museumsgenstande for mange millioner kroner. Det er efterhånden blevet til et omfattende digitalt arkiv over den danske kulturarv.

Men Danmark er stadig langt bagud i bestræbelserne på at gøre kulturarven digital sammenlignet med lande som Norge og Sverige. Det betyder blandt andet, at der er store huller i adgangen til den danske historie, især til det 20. århundredes litterære kulturarv. Det påpeger forskere og ledere inden for kulturlivet, der efterlyser en national handlingsplan.

”Der er aldrig lavet en reel prioritering af, hvad man vil afsætte midler til at digitalisere i det store perspektiv. Indsatsen er overladt til de enkelte institutioner, der er afhængige af offentlige og private midler, og det har skabt en asymmetrisk tilgang til, hvad der er betydningsfuldt og mindre betydningsfuldt materiale,” siger Erland Kolding Nielsen, direktør for Det Kongelige Bibliotek.

Skiftende regeringer har i cirka 10 år drypvist støttet forskellige tiltag til at digitalisere kulturarven. I 2009 kom et udvalg under Kulturministeriet med en række anbefalinger til en digitaliseringsstrategi, men siden har der været tavst fra politisk side.

”Mit indtryk er , at der ikke sker noget, og at vi i mellemtiden sakker længere bagud sammenlignet med andre lande, især inden for litteraturområdet,” siger professor i litteratur ved Roskilde Universitet Lasse Horne Kjældgaard, der mener, at besparelser på kulturområdet gør det endnu mere presserende med en strategi.

Ved siden af ambitionerne om at sætte nye digitaliseringsprojekter i søen, bliver store dele af den eksisterende digitale kulturarv ikke holdt ved lige og kan være svære at håndtere med nutidens teknik. Det fortæller seniorredaktør Jens Bjerring Hansen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

”Det kan desværre virke jubeloptimistisk at tænke nye store digitaliseringsplaner, når meget står og sander til. Når en bevilling til et projekt udløber, betragtes det ofte som færdigt, men den proces er sjældent tænkt med, fordi der ikke medfølger penge til redaktionel og teknisk vedligeholdelse,” siger Jens Bjerring Hansen.

Besparelser og politisk tøven er en af flere barrierer for retrodigitalisering af de enorme samlinger og hyldekilometre af gamle billeder, fotografier, bøger og tidsskrifter og arkivalier, der befinder sig på ikke mindst de store nationale kulturbevaringsinstitutioner som Det Kongelige Biblioteks, Statsbiblioteket og Rigsarkivet. Der er også lovmæssige forhindringer, for eksempel en 70-års ophavsret på bøger og fotografier, der betyder, at det meste af det 20. århundredes kultur- og forskningsmateriale ikke bliver digitaliseret.

”Tekster, der ikke er digitale og tilgængelige på nettet, er ved at forsvinde fuldstændigt fra de studerendes bevidsthed. Hvis dansksprogede tekster, hvad end det er skønlitterære eller videnskabelige værker, skal have en chance for at blive læst i fremtiden, bør vi gøre noget ved det nu,” siger Lasse Horne Kjældgaard.

I Norge og Frankrig er man meget længere i bestræbelserne på at digitalisere og sikre adgang til både den ældre og den nyere nationallitteratur. Den haltende tilgang til en digital handlingsplan for kulturarven herhjemme går også ud over forskningen, påpeger professor mso i litteratur Mads Rosendahl Thomsen fra Aarhus Universitet. Eksempelvis er der en enorm underskov af tidsskrifter, som forskerne ifølge ham gerne vil dykke ned i for eksempelvis at undersøge debatkulturen i en given periode i historien.

”Meget er digitaliseret, men som forsker så man gerne, at det gik hurtigere. Samtidig trænger meget til at blive frisket op. Det må være en national opgave at sikre, at vi gemmer og skaffer adgang til den danske historie,” siger han.

Kulturminister Bertel Haarder (V) er ikke parat med en handlingsplan for digitalisering af kulturarven og skriver i en mail til Kristeligt Dagblad, at målet ikke må være at digitalisere alting.

”Det er den enkelte kulturinstitutions ansvar løbende at vurdere, hvor digitalisering giver bedst mening og størst udbytte,” skriver kulturministeren.