Tilbage i 2017 storhittede Aarhus Teater med opsætningen af ”Erasmus Montanus” i Christian Lollikes instruktion. Forestillingen var en udpræget publikumssucces, fik gode anmeldelser og gjorde næsten rent bord til årets Reumert-uddeling. Derfor kan man også her fem år efter nemt blive lidt nervøs for, om succesen kan leve op til sit eget rygte – og om den stadig har brod og aktualitet i en forandret verden, der har oplevet både en international pandemi samt en krig i Europa.
Værket i Christian Lollikes version genopsættes i denne sæson for tredje gang som en fejring af jubilæet ”Dansk Teater 300 år”. Den 23. september 1722, var det nemlig første gang, at skuespillere talte dansk fra en teaterscene, hvilket skete i et stykke af netop Ludvig Holberg, "Den Politiske Kandestøber" på Grønnegadeteatret i København.
I Lollikes tolkning af ”Erasmus Montanus” er der lagt stor vægt på en diskussion af danske værdier, hvor især modsætningsforholdet mellem kristendom versus islam samt København versus udkantsdanmark fremhæves. Helt konkret hævder Erasmus Montanus i denne fortolkning, at Danmark ikke er bygget på kristne værdier, men at vores land i stedet hviler på blandt andet idealer fra oplysningstidens tanker om demokrati og fornuft. I dag ville en opdateret Erasmus Montanus måske nærmere fokusere på spørgsmålet om kønsidentitet eller #meetoo, og på den måde kan enkelte replikker og passager ikke skjule, at de er skrevet for fem år siden. Samtidig er der dog stadig så meget gods i forestillingen, som skriver sig direkte ind i vores nutid, hvor en samtale om forholdet mellem land og by stadig er present, ligesom en ny diskussion om burkaforbud i skolen igen har rejst sig i den offentlige debat.
Stykkets store styrke - både dengang og i dag - er Ida Grarup og David Gehrts helt eminente scenografi lavet af pap, der langsomt bliver nedbrudt i løbet af forestillingen og afslører bagscenen og teknikken, mens skuespillernes bevægelsesmønstre på scenen viser sig lige så éndimensionelle som deres tankegang.
Emil Prenter er et godt og sikkert valg som Erasmus Montanus, når han skal fylde store sko efter skuespiller Andreas Jebro, som oprindeligt spillede rollen. Prenters energiske gestik, vildskab og legende kropslighed på scenen gør ham til en overbevisende snob fra hovedstaden, som kan forvandle mor Nille til en sten i det ene øjeblik – mens han i det næste er en tudende, forkælet møgunge, der skal trøstes i mors favn. Anders Baggesen og Tina Gylling er de stolte og senere forargede og vrede forældre, Jeppe og Nille, mens Bjarne Henriksens er faretruende uhyggelig i rollen som Jeronimus, selvom geværet, han peger med, kun er lavet af pap.
”Erasmus Montanus” er i genopsætningen tro mod forlægget, så man skal ikke se opsætningen i håb om at opleve særlige overraskende elementer siden 2017. Til gengæld kan den være et skønt første møde for nogle eller et nostalgisk gensyn for andre. Under alle omstændigheder er der ingen tvivl om, at verden stadig er Holbergsk i 2022.
Erasmus Montanus. Aarhus Teater. Oprindeligt skrevet af Ludvig Holberg i 1723. Bearbejdet af: Dennis Meyhoff Brink, Tanja Diers og Christian Lollike. Iscenesættelse: Christian Lollike. Scenografi og kostumedesign: Ida Grarup Nielsen og David Gehrt. Medvirkende: Emil Prenter, Jacob Madsen Kvols, Tina Gylling, Anders Baggesen, Arian Kashef, Nanna Bøttcher, Bjarne Henriksen, Johannes Lilleøre, Sofia Nolsøe, Andreas Nicolai Petersen, Ingeborg Højlund Dania, Susanne Cecilie Nielsen, Yngve Lyngsø, Gunnar Sigfússon, Katrine Mygind Kyhl/Nadja Schmedes Enevoldsen. Spiller til og med 24. september.