Prøv avisen
Bog

Velskrevet bog Danmarks mand i Anden Verdenskrig

4 stjerner

William S. Knudsen stod bag USA’s militærindustri, som vandt krigen

I Den Store Danske Encyklopædi kan man ikke læse om William S. Knudsen. Det er uretfærdigt, for han er den enkelte dansker, der bidrog mest til de allieredes sejr over nazismen og fascismen.

William S. Knudsen (1879-1948) voksede op i en almindelig familie i København. Som 20-årig rejste han til USA. Han var uddannet cykelsmed, og hans praktiske indsigt, en god begavelse og et vindende væsen lod ham gøre en utrolig karriere. Han forstod hurtigt, hvordan samlebåndsproduktion skulle klares, og hjalp Henry Ford med at indrette de første fabrikker med dette produk- tionssystem.

Da han blev uenig med Ford, som var en enerådig herre, fik han arbejde hos General Motors (GM). Han gjorde GM større end Ford og endte som direktør for hele GM!

I 1940 blev han ringet op af præsident Roosevelt. Roosevelt var klar over, at USA slet ikke kunne hamle op med den tyske og japanske oprustning, og han bad Knudsen organisere USA’s krigsproduktion.

Det var en stor opgave. Knudsen måtte få industrien til at tegne kontrakter om produktioner, ingen rigtig kendte endnu, og overgangen til krigsproduktion tog tid.

Dels skulle der tegnes nye produkter og laves maskiner til produktionen, dels skulle råstoffer skaffes og overgangen afpasses, så standsningen af civil produktion ikke skabte arbejdsløshed. Alt imens der var problemer med strejker – modsætningen mellem kapital og arbejde var hård i 1930’ernes og 1940’ernes USA – og politikere, der havde usaglige hensyn, som at deres partikammerater skulle tilgodeses med fede jobs i rustningsindustrien.

Men Knudsen løste opgaven. Han havde både den praktiske indsigt i industriproduktion og et vindende væsen.

Hertil kom en stærk tro på demokratiet, loyalitet mod samfundet, familien og tillid til frie menneskers initiativ og arbejde.

Da han blev æresdoktor i 1939 på Stevens Technical School, sagde han: ”Husk, at den største gave, du har, og den mest værdifulde, er at være i stand til at få dine mænd til at tro på din ærlighed, din oprigtighed og din evige tro på, at det mål, du sætter for dig selv og dine mænd, er opnåeligt. Husk på, at du ikke kan skubbe menneskelige følelser rundt, de skal behandles efter De Ti Buds love – de ældste i verden”.

Knudsen løste opgaven, og han forklarede successen således: ”Vi vandt, fordi vi druknede fjenden i en lavine af produktion, som fjenden aldrig før havde hverken set eller drømt om”.

Historikerne har siden givet William S. Knudsen ret i denne vurdering af hans indsats.

Efter krigen blev Knudsen hædret i USA og i Danmark, hvor hans besøg i 1945 var et triumftog; der var jo ikke så mange store danske helte i Anden Verdenskrig, men her kom der endelig en, og den chance for markering lod det officielle Danmark ikke gå sin næse forbi.

Bogen er velskrevet og noget ukritisk.

I prologen får vi at vide, at Knudsen betalte en forfatter for at skrive sin biografi med udeladelse af et par ”irrelevante” begivenheder. Men efter de 416 sider er læseren stadig ikke klar over, hvilke begivenheder Knudsen anså for irrelevante.

Opel-fabrikkernes hjemby, Rüsselheim, staves konsekvent forkert, der er forskellige unøjagtigheder med personoplysninger, og det er en dum fejl, når venstreorienterede (”liberal”) politikere kaldes liberalister.

Men samlet set fanger bogen læseren, fordi denne historiske periode i USA er så spændende, og Knudsens historie virkelig er fantastisk, og den gør læseren i godt humør – det er altid dejligt at være vidne til succes og stort menneskeligt format, og William S. Knudsen havde begge dele.