Podcast – eller radioprogrammer, du kan høre, når du har lyst – er ved at blive et hit. Unge lyttere har fanget pointen, mens ældre er ved at gøre det. Og det kan der være god grund til. Der findes en masse stof, som har det fint som podcast. Podcasten er ikke underlagt en sendeflade med afmålte minutter og kan give sig bedre tid. Den behøver heller ikke beskæftige sig med helt dagsaktuelt stof. Den kan dvæle ved stoffet, så man i ro og mag kan tænke sig lidt om og vende en tanke mere end en gang. Det er alle tiders medie til at tale om litteratur i.
Nu er P4 så kommet med sit bud på en podcast om litteratur, nemlig ”Bogselskabet”. Det bliver bestyret af Anne Glad – livsstilseksperten, hvis makker fra tv allerede har sit eget bogprogram, ”Vild med bøger”. Programmet varer omkring en halv time.
Da ”Bogselskabet” blev annonceret, forlød det, at programmet skal give lytterne appetit på at læse. Det skal handle om aktuelle bøger af kendte forfattere. Og så må det ikke blive for kompliceret.
Nu er vi faktisk en stor del af Danmarks befolkning, som læser bøger hver dag, og som ikke behøver at få skærpet vores appetit på litteratur. Appetitten har vi i forvejen. Hvis vi endelig skal have den skærpet, så må det være, fordi et litteraturprogram som ”Bogselskabet” kan fortælle os noget nyt om den litteratur, vi i forvejen læser. Eller fordi det kan pege på noget litteratur, som vi ikke kendte til på forhånd, og som vi ikke selv kan finde på en aktuel bestsellerliste. At det ikke må være for kompliceret, lyder som en hån mod de mange, mange læsere, som er interesseret i litteratur, og som kunne forventes at lytte til sådan et program. Sådan nogle som Kristeligt Dagblads læsere.
Nå, men nu er den første ”episode” af ”Bogselskabet” lanceret. Og den handler om – og hold nu fast – Leonora Christina Skov! Hun har allerede været interviewet i samtlige medier og selvfølgelig også i ”Vild med bøger”. Det er, hvad man har fantasi og mod til at spille ud med! Det er det, der skal give os appetit på litteratur. Bevares, Leonora Christinas bog er god og vigtig, men det har vi efterhånden hørt.
Kommer der så nye oplysninger om Skovs bog i ”Bogselskabet”? Næ, det gør der ikke, hvis man har fulgt blot minimalt med i medierne hen over de seneste par måneder. Anne Glad får med det samme fastslået, at bogen er en autentisk beskrivelse af Skovs liv og kalder den herefter konsekvent for en roman. Hun nævner også noget med, at det kan være problematisk for en forfatter at tage af ”hovedstolen”, men det kommer der ikke meget ud af, men dog så meget, at Skov hævder, at en kvindelig forfatter aldrig som Karl Ove Knausgård kunne udgive seks digre bind om sig selv. Så står den dér og flagrer, selvom den kønsdiskussion dog er et par ord værd. Jeg husker da i hvert fald lige nu, at Suzanne Brøgger og Tove Ditlevsen og Agnes Henningsen har udgivet mere end et bind om sig selv.
”Bogselskabet” byder på nogle faste ingredienser i hver ”episode”. Man skal blandt andet høre om forfatterens arbejdsværelse og om hovedpersonen. Så skal forfatteren anbefale en bog til lytterne, og så skal tre lyttere anbefale nogle bøger. Det får de et halvt minut til. Men det skal jo også bare være til inspiration.
Det værste ved dette program er, at ambitionsniveauet er så beskedent, at det grænser til det fornærmende. Det vil ikke skræmme nogen læsere væk, men kommer lige præcis til at gøre det, når det gælder de kernelyttere, som overhovedet kunne tænkes at være interesseret i sådan et program. Hvorfor vil den slags programmer altid tale til lyttere, som de ikke har og heller aldrig får?
Nu er Danmarks Radio P4 heldigvis ikke ene om at lave podcast om litteratur, og man behøver ikke ærgre sig halvt ihjel over, at ens licenskroner går til det dette overflødighedshorn af information, som vi allerede har i forvejen. Det udmærkede program ”Skønlitteratur på P1” har udsendelser, der bliver lagt ud som podcast (her kan man også høre Leonora Christina Skov). Aviserne har i vid udstrækning en lydudgave ved siden af den trykte. Politiken har i flere år haft en litterær podcast, hvor man senest har kunnet høre om børnelitteratur og Thomas Mann. Dertil kommer, at man via bibliotekernes hjemmesider kan høre podcast. Via mit bibliotek i København har jeg adgang til adskillige forfatterarrangementer, som er optaget og lagt ud som podcast. Her er både Svend Åge Madsen, Kim Leine og Iben Mondrup – alt sammen med god tid og oplæsning.
Men ellers kan man gå til en privat podcast som plotcast.dk bestyret af Palle Schmidt. Her kan man både høre kendte og mindre kendte forfattere fortælle om deres bøger. Også her giver man sig god tid. Over en time er der til at komme omkring i sagerne. Den seneste podcast har noget så sjældent som en litterær redaktør til at fortælle om bogredaktion. Her kommer man bag kulisserne på en ny og oplysende måde. Det er podcast på lavt budget, men langt mere interessant end DR’s professionelt formede, men indholdsmæssigt ganske unødvendige bogselskab.