Beethovens 2. og 4. symfoni anses ikke som hans største, men er på hver deres måde mesterlige og hører naturligvis hjemme i den cyklus, som dirigent og orkester er i gang med at indspille. Det er ambitionen, at det skal blive en ”nyfortolket” udgave af Beethovens samlede symfoniske opus – og anderledes lyder det, i hvert fald i forhold til den udgave, DRSO for et par sæsoner siden indspillede med dets nu afdøde chefdirigent, Rafael Frühbeck de Burgos – og som netop er udkommet på dvd/blu-ray. Spanieren stod for en klar og prægnant Beethoven-stil med orkesterspil i højeste klasse, hvor Fischer er mere impulsiv og uforudsigelig. Denne søgende stil appellerer til et stort og trofast publikum, der i søndags gav deres bifald højlydt og hjerteligt til kende, et par gange også mellem satserne – hvad Fischer tilsyneladende ikke brød sig om.
Det er tydeligt, at folk ikke bare nyder at høre orkestret, men også at se Fischer i fuldt vigør, ofte spjættende og hektisk, men næsten altid i pagt med musikken, også når han lader højre hånd med dirigentstokken hvile for med en lige venstre at give Beethoven en knytnæve eller to. Af og til kan man opleve det, som om tingene er ved at skride for ham og orkestret, men Beethoven blev bokset i mål. Danmarks Underholdningsorkester er trods en række genvordigheder sprællevende og vil med hensyn til yderligere præcision givetvis profitere af at få spillet flere koncerter. Talent og kompetence er der masser af, og Fischer er manden, der kan forløse det. Blandt mange fine enkeltpræstationer skal blot nævnes Alexandru Chiricas fremragende fagotspil og Niels Henkels indsats på paukerne, hvor man i slutningen af førstesatsen i den fjerde symfoni kunne høre nye finesser i Beethovens mere end 200 år gamle partitur.