Dannelse, underholdning og symbol på noget større: Opslagsværkerne, der formede nationen

Maria Simonsen er forfatter til ny bog om det danske leksikons kultur-historie, der blev indledt med udgivelsen af første bind af det betydningsfulde Salmonsens Konversationsleksikon

Dette foto viser medarbejdere på Schultz Forlag i Niels Jules Gade i København og stammer fra 1908. På dette tidspunkt var Schulz sammen med en anden forlægger, Isac Salmonsen, i færd med at give Danmark sit første store konversationsleksikon.
Dette foto viser medarbejdere på Schultz Forlag i Niels Jules Gade i København og stammer fra 1908. På dette tidspunkt var Schulz sammen med en anden forlægger, Isac Salmonsen, i færd med at give Danmark sit første store konversationsleksikon. .

En vittighed, der florerede i danske aviser omkring forrige århundredeskifte, handlede om en mand, der købte de to første bind af Salmonsens Konversationsleksikon, fordi han interesserede sig for bryggerivirksomhed og var interesseret i at læse, hvad dette dannede værk skrev om emnet. Han slog op under B i bind 2, men da han nåede til opslaget ”bryggerier”, stod der ikke andet end ”se øl”. Det betød, at manden måtte vente længe på at læse om emnet, til leksikonet var nået til Ø. Historien vidner om, at man skulle være et tålmodigt menneske, hvis man i det store danske leksikons tilblivelsestid ventede på en oplysning, for det tog tid at samle alverdens viden i et oplagsværk på dansk.

Salmonsens første hæfter begyndte at udkomme i 1891, men først i 1911 var samtlige af værkets 18 bind samt et supplementsbind færdige. Året efter, i 1912, begyndte redaktionen forfra med værkets legendariske anden udgave, som nåede op på 25 bind plus et par supplementsbind, da det var gennemført i 1930.

Men vittigheden handler ikke kun om, at det tager tid at udgive et kæmpe bogværk. Den beskriver også en tid, hvor videnskabeligt funderet viden ikke var tilgængelig på samme måde som i dag. Adgangen til kvalificeret viden på dansk om for eksempel bryggerier var ikke ligetil at finde for alle og enhver. Et af formålene bag Salmonsen var at skabe en original dansk-norsk encyklopædi, forklarer Maria Simonsen, boghistoriker og forfatter til bogen ”Det store leksikon”.

”Tilblivelsen af Salmonsens Konversationsleksikon er en god historie, og det er ikke helt klart, hvem der egentlig står fadder til projektet. Vi ved, at journalist og oversætter Laurits Stange, sandsynligvis engang sidst i 1880’erne, gik til trykkeri-forlægger, som det hed dengang, F.H. Schultz med idéen om at oversætte Meyers tyske konversationsleksikon til dansk, men siden udviklede projektet sig,” fortæller Maria Simonsen.

Inden den megen viden kom på tryk, blev én forlægger til to. Schultz allierede sig med den jødiske forlægger Isac Salmonsen, og de to forlag samarbejdede nu om projektet, så Salmonsen blandt andet stod for markedsføring og Schultz for trykningen af værket. Hvorfor det alene var Salmonsen, der fik æren af at lægge navn til, er uklart.

Redaktør blev kaptajn Christian Blangstrup, og muligvis var det ham, der tidligt i projektet traf den helt afgørende beslutning, at værket ikke bare skulle være en oversættelse af et tysk leksikon, men en original dansk-norsk encyklopædi, der blev forfattet af danske og norske eksperter.

”Det er meget interessant, at hvis man ser på hele den danske leksikonhistorie fra første udgave af Salmonsen og frem til Den Store Danske Encyklopædi i 1990’erne og dens digitale arvtager i dag, lex.dk, så har argumentationen for, at vi skulle have sådan et værk, altid været den samme. Nemlig, at det er vigtigt, at der findes et værk med alverdens viden beskrevet ud fra en dansk synsvinkel,” fortæller Maria Simonsen.

Fra et hjem med leksikon

I sin bog slår hun fast, at et stort leksikon er meget mere end en række bøger fulde af opslagsord. Det kan være både dannelse og underholdning, men også et symbol på noget større. Det barndomshjem, leksikonet stod i. En vej til uddannelse. Et socialt miljø. Leksikonet var med til at forme os som individer og som nation.

”Det har været en forholdsvis lille del af danskerne, som direkte fik adgang til Salmonsens Konversationsleksikons førsteudgave og kunne slå ord op, som var gode at konversere om. Men værket bliver et symbol på viden og det at være et dannet menneske, og det får central betydning,” siger Maria Simonsen.

Hun tilføjer, at der i perioden, hvor Salmonsens enorme værk udkom i to udgaver, også blev udgivet flere andre opslagsværker til forskellige målgrupper. Og mens Salmonsens anden udgave nåede et samlet oplag på cirka 30.000, så udgav bogkøbmanden Jørgen Lademann cirka 40 år senere, i 1970’erne og 1980’erne, sit populære Lademanns Leksikon i svimlende 500.000 eksemplarer. Store, farverige billeder og et forenklet sprog uden alt for mange svære udtryk var – sammen med den snedige bogklubskonstruktion, salget indgik i – medvirkende til succesen. Men leksikonet symboliserede et ganske andet Danmark.

”Mens Salmonsen var elsket af samfundets højere lag, blev der for eksempel i min studietid talt lidt nedsættende om ’Farvelademanns leksikon’. Alligevel skal man ikke undervurdere Lademanns Leksikons betydning for at udbrede viden og dannelse bredt i befolkningen,” siger Maria Simonsen.

I sin bog citerer hun såvel statsminister Mette Frederiksen (S) som journalist Niels Krause Kjær for i hver deres erindringer at slå på, at de voksede op i hjem med Lademanns Leksikon på reolen. Det billedrige folkeleksikon i de 20-30 store grønsorte eller orangebrune bind står som symbolet på den familie, der søger viden og dannelse på trods af, at man ikke er akademikere gennem fem generationer.

Det sidste værk på tryk

Det kan måske være svært at forstå i dag, at udgivelsen af et opslagsværk på dansk kunne være en så god forretning for Jørgen Lademann, at det bar hele hans bogklub oppe. Da sidste bind var udkommet, begyndte medlemmerne at sive og dermed gik det øvrige bogsalg også tilbage.

Men faktisk har udgivelse af leksika for flere danske forlæggere gennem tiderne været en udmærket forretning. Ganske vist er det en stor investering, flere fonde har ydet lån eller støtte, og ofte skal et stort antal skribenter aktiveres, men til gengæld kan man som forlag sikre sig en stabil indkomst i en længere periode, mens værket udgives. Hvis man køber bind 1, vil man naturligvis som leksikon-køber også have resten af værket. Samtidig har de større opslagsværker været et vigtigt brand for forlag som Schultz eller Lademann.

Det sidste store trykte leksikon på dansk var faktisk også en salgssucces. Fra 1994 og frem til 2001 udkom Den Store Danske Encyklopædi i 35.000 eksemplarer, hvilket var godt over succeskriteriet for udgivelsen.

3500 forfattere og 100 redaktører anført af chefredaktør Jørn Lund stod bag udarbejdelsen af værkets 115.000 artikler, og 20.000 illustrationer medvirkede til, at leksikonet var folkeligt indbydende som Lademanns, samtidig med at de mange fageksperter, der skrev opslagene, sikrede en akademisk troværdighed, der gav det en status som det nye Salmonsens Konversationsleksikon.

Alligevel er fortællingen om Danmarks nye store nationalleksikon modsætningsfyldt, for værket nåede på en måde at blive teknologisk agterudsejlet ikke kun én, men hele to gange på få år. Først skiftede værket fra bog til cd-rom. Så blev dét format også agterudsejlet af internettet.

”Der skete meget i verden fra slutningen af 1980’erne og frem. Netop som Gyldendal havde besluttet at udgive et nyt stort leksikon, begyndte en digital udvikling med en hastighed, som havde været svær at forudse, men som skulle ændre på opslagsbogens status, så vi nok aldrig mere kan forvente at se et nyt dansk leksikonværk på tryk,” siger Maria Simonsen.

Hele verden i lommen

Kort fortalt stjal computeren og internettet leksikonmarkedet fra den trykte bog netop i de år, den nye store danske satsning udkom. Elektroniske opslagsværker kan ajourføres løbende og kan i omfang langt overgå de trykte. Trykke- og materialeudgifterne kan man spare.

Afløserne for de store danske leksika hedder wikipedia.dk og lex.dk.

Det første er en mangfoldig, dynamisk encyklopædi, som mange mennesker – og ikke nødvendigvis fageksperter – bidrager til. Det andet er også mangfoldigt og dynamisk, men med forlag, fonde og ikke mindst en fast redaktion i ryggen, der skal garantere for alle artiklers videnskabelige indhold. Lex.dk er netop nu økonomisk truet på grund af en manglende finanslovsbevilling.

”Lex.dk har mellem 50.000 og 60.000 dagligt besøgende, så man må sige, der er sket en yderligere demokratisering i retning af, at alle med internet har adgang til opslagene, sammenlignet med tidligere tiders trykte storværker,” siger Maria Simonsen.

Hvor en del af idéen med Salmonsens Konversationsleksikon var, at dannede mennesker skulle læse i leksikonet med henblik på at kunne konversere andre, har kombinationen af smartphones og onlineleksika givet så godt som alle borgere hele verden i lommen. Hvis vi i en samtale bliver usikre på en faktuel oplysning, slår vi den bare op midt i samtalen. Ser vi i en film en skuespiller, der virker bekendt, kan vi midt i filmen slå op, hvilke film hun ellers har spillet med i.

Meget er sket, siden en leksikonkøber for 120 år siden måtte vente nogle år på at læse om bryggerier. Til gengæld kan der være stor usikkerhed om, hvorvidt de oplysninger, vi i forbifarten googler os til, overhovedet er korrekte, og hvem der står bag, hvilket ifølge Maria Simonsen er et af de stærkeste argumenter for at blive ved med at understøtte det ekspert-baserede lex.dk.

Og til gengæld kommer vi i fremtiden til at savne den eksistentielle tyngde, den særlige tone, barndomshjemmet får, når der centralt på reolen troner en majestætisk stribe leksikon-bind som symbol på den dannelse, der formede os.

Leder side 11