Danseteater flytter ind i tidligere kapel og krematorium

Uppercut Danseteater tager i morgen nye lokaler i brug i Københavns Nordvestkvarter

En danseskole flytter fra nytår ind her i kapellet på Bispebjerg Krematorium, hvor studerende fra Københavns Universitet modtager undervisning af kirkegårdsvejleder Jens Møller Andersen. –
En danseskole flytter fra nytår ind her i kapellet på Bispebjerg Krematorium, hvor studerende fra Københavns Universitet modtager undervisning af kirkegårdsvejleder Jens Møller Andersen. –. Foto: LISELOTTE SABROE.

Krematorieovnen er sendt til ophug, orglet er kørt væk. Efter en større ombygning er det tidligere Bispebjerg Kapel og Krematorium i København nu klar til at huse dansere under navnet Dansekapellet, der åbner i morgen. Tanken om at danse, hvor der tidligere lå lig, krævede dog sine overvejelser.

LÆS OGSÅ: Teater råber unge op med Hamlets at være eller ikke at være

Nogle af de unge havde respekt for huset og syntes, at det var lidt grænseoverskridende. Folk har jo erindringer om, hvad de har oplevet dér tidligere, fortæller Dansekapellets kunstneriske leder, Cher Geurtze.

Det var dog ikke kun stedets historie, men også selve bygningen, som talte imod indflytning. Jeg var meget skeptisk, da jeg så kapellet første gang for tre år siden. Der var få vinduer, mørkt og klaustrofobisk. Men nu er jeg meget glad for stedet.

Bygningen er da også meget forandret i dag. Der er tilføjet vinduer og glasfacader, et betondæk er blevet fjernet og et loft hævet, så stedet nu er lyst og mere indbydende.

Det er Uppercut Danseteater, der flytter ind i Dansekapellet eller rettere sagt Dans i Nordvest, et såkaldt community dance-projekt, som Uppercut startede i 1999. Målet var og er at involvere de lokale beboere i alle aldre gennem undervisning og workshops i forskellige stilarter som moderne dans, ballet, hiphop, breakdance, zumba og capoeira.

Det tilbud benytter omkring 350 sig af nogle gange i form af hele opgange eller familier, der kommer til prøvetræning. Projektet har især høstet ros for evnen til at engagere unge fra området.

Vi vil gerne give dem et alternativt fritidstilbud, hvor de kan være sammen om at udvikle deres kroppe samt udtrykke egne idéer og identitet gennem dansen, forklarer amerikanskfødte Cher ­Geurtze.

Gennem dansen bryder vi fordommene ned og vender det negative til noget positivt. Vi har fra starten haft som mål at være multikulturelt baserede. Derfor er vores lærere også ansigter, som de kan identificere sig med, og som kan virke som rollemodeller. Nogle af de børn, der startede for 12 år siden, er nu undervisere. Flere af dem fortæller, at deres gamle venner ikke er kommet videre, men er endt i kriminalitet.

Projektet har altså også en social og forebyggende funktion. Det erklærer Vivi Andersen, som har fungeret som præst i området i 21 år og blandt andet er tilknyttet Grundtvigs Kirke lige over for kapellet, sig enig i:

De laver et fantastisk stykke arbejde i lokalområdet. De får fat i de unge og giver dem glæden ved at danse. Men der bliver ikke talt om integration. Det praktiseres bare, når de er sammen om at danse.

Vivi Andersen byder derfor de nye naboer velkommen. Men selvom kapellet kun har været lidt brugt i mange år, har hun stor forståelse for, at projektet også kan vække bekymring.

Man skal tage det alvorligt, at der er folk, der har følelser i klemme, da de har taget afsked med deres kære på stedet. Vi skal dog huske på, at det jo ikke er gravstedet. Og bygningen vender ud mod den levende by og ikke ind mod selve kirkegården, siger hun.

Cher Geurtze ser de nye omgivelser som en mulighed for at udbygge Dans i Nordvests arbejde.

Vi får næsten den dobbelte plads og bliver mere synlige både lokalt og i København. Vi bliver fri for at skulle låne lokaler, som vi skal bruge tid på at bygge op og pille ned igen. Derfor bliver der meget mere tid til fordybelse, siger hun og konkluderer:

Det er fantastisk at tage en så gammel bygning med sådan en historie i brug og give den nyt indhold.